Dansk Magisterforening

Humanister vælter ind i små virksomheder

Den 38-årige humanist Sofie Mønster har en baggrund fra teaterverdenen. Nu er hun ansat i en lille privat virksomhed og trives med at have mange kasketter på i sit daglige arbejde. © Foto: Lars Bech

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

De seneste ti år er der sket en fordobling i antallet af små private virksomheder, som har ansat en humanist. Udviklingen punkterer myten om, at humanister kun søger job i store virksomheder og offentlige institutioner i de store byer, fortæller akademikerformand.

Flere og flere små og mellemstore virksomheder har fået øjnene op for, at det kan være en god idé at ansætte humanister.

I 2008 var 4.500 humanister beskæftiget i små danske virksomheder. Ti år senere var det antal steget til 9.100. Det er mere end en fordobling – en stigning på 102 procent – frem til 2018.
Og samme udvikling ses i antallet af små virksomheder, som har ansat mindst én humanist. I 2018 var der 6.000 små og mellemstore virksomheder, som havde ansat mindst én humanist. I 2008 var tallet 3.100. Det svarer til en stigning på 94 procent.

Det viser en analyse fra Dansk Magisterforening på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analysen viser desuden, at det i særlig grad er humanister med en uddannelsesbaggrund inden for kulturområdet, der det seneste årti har fundet arbejde i små private virksomheder. Omkring hver tredje humanist fra uddannelserne oplevelsesdesign, æstetik og kultur, dramaturgi og teatervidenskab, film- og medievidenskab samt kulturteori og kulturananalyse er de seneste år blevet ansat i en lille privat virksomhed.

En af dem er 38-årige Sofie Mønster. Hun har en bachelor i dramaturgi og er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling. Efter er par års projektansættelser med kommunikation, fundraising og eventafvikling inden for teaterverdenen blev hun i 2015 ansat i startupvirksomheden HelloMind. Der har hun været siden.

“Jeg blev ansat til at holde fast i de forskellige tråde og aftaler, der var sat i gang med designere, engelske voice overe og tekstforfattere, og til at koge et kæmpe materiale fra 350 forskellige behandlingsmoduler fra 12 apps ned til 1 app, der ­skulle struktureres og organiseres til noget, som er meget nemt og intuitivt at bruge med 2-3 swipes”, siger ­Sofie Mønster.

HelloMind tilbyder gennem en app avanceret hypnose mod forskellige typer angst, stress og lavt selvværd.

“Dette punkterer jo myten om, at akademikere kun søger job i store virksomheder og offentlige institutioner i de store byer. Analysen viser jo, at mange humanister søger bredt og også finder job i små virksomheder rundtom i landet, og det er da enormt positivt”

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne

Selvom Sofie Mønster kommer med en baggrund fra teaterverdenen, så har hun arbejdet med store databaser og arkivering før, og den forståelse kunne hun bruge i det nuværende job.

“Selvom kernen af det, jeg laver, rent indholdsmæssigt er langt fra det, jeg tidligere har beskæftiget mig med, er øvelserne og opgaverne egentlig de samme. Jeg har derfor kunnet trække på meget af det, jeg allerede havde lært”, siger hun.

Matchet mellem Sofie Mønster og HelloMind var så godt, at samarbejdet blev forlænget fra de første tre måneders projektansættelse til en fastansættelse. I dag er der tre ansatte og en praktikant i virksomheden.

“Her handler det meget om, at man bliver hyret efter attitude, og resten finder man ud af. Når vi er så lille en virksomhed, så handler det om dedikation, og at man skal have mange forskellige hatte på samtidig. Jeg skal fx også kunne tage over, hvis min kollega bliver syg”, siger Sofie Mønster.

 

Humanister er gode til at finde alternative veje i job

HelloMind er grundlagt af Jacob Strachotta. Han er uddannet kaptajn i luftvåbnet og har efter det arbejdet med softwareudvikling og uddannet sig til hypnoterapeut. Han har behandlet omkring 10.000 patienter de sidste 25 år – og de sidste år altså også gennem en app.

“Vi ledte efter en med projektlederoverblik og erfaring. Der skulle være en begejstring for vores produkt, og det skulle være en, der kunne se det kæmpestore potentiale, der ligger i det. Samtidig havde vi brug for en, der formåede at være i et uforudsigeligt miljø, hvor vi hele tiden skal kunne tilpasse virksomheden”, siger Jacob Strachotta.

Han forklarer, at ansættelsen af Sofie Mønster har givet virksomheden struktur. Det har været vigtigt, at der har været en til at samle op og konkretisere på både den korte og lange bane.

“Især når der er mange innovative ideer i luften. Det har også givet fokus på nogle detaljer, som ellers let kan blive overset i det store billede”.

At et stigende antal humanister har fundet arbejde i små og mellemstore virksomheder, hvor de kan være med til at skabe vækst, afspejler blandt andet, at vi fra 2008 til 2019 har haft højkonjunktur, forklarer økonom i Tænketanken DEA Lukas Hidan.

“Der vil med tiden komme flere akademikere ud på arbejdsmarkedet, men da den offentlige sektor ikke forventes at vokse med samme hast som antallet af personer med en videregående uddannelse, betyder det, at langt flere højtuddannede skal finde job i den private sektor”, siger Lukas Hidan. 

Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard hæfter sig ved, at nu også arbejdsgivere i små virksomheder i stigende grad har fundet ud af, hvad man får ud af at have højtuddannede ansat – også humanister.

“Det vidner netop om, at nogle af de kompetencer, som små og mellemstore virksomheder efterspørger, også er specialiserede kompetencer, som de finder inden for de humanistiske fag”, siger Lars Qvistgaard.

“Dette punkterer jo myten om, at akademikere kun søger job i store virksomheder og offentlige institutioner i de store byer. Analysen viser jo, at mange humanister søger bredt og også finder job i små virksomheder rundtom i landet, og det er da enormt positivt”, siger akademikerformanden.

Potentialet for flere ansættelser er stort endnu

Selvom der de senere år er blevet ansat langt flere humanister i små private virksomheder, er andelen af humanister i små virksomheder faktisk stadig næsten uforandret – 19 procent i 2018 mod 18 procent i 2008.

Det skyldes, at flere danskere i samme periode har fået job i små og mellemstore virksomheder.  Så selv om der er sket en fordobling i antallet af humanister, som de seneste ti år har fået job i små virksomheder, så er der stadig et stort uforløst potentiale.

Samme pointe kom Tænketanken DEA frem til i en analyse i 2019 over de private virksomheder, som ansætter deres første akademiker.

Hvis man kigger på de virksomheder, som ikke tidligere har haft en akademiker ansat, så var der i 2005 seks procent af dem, der ansatte en akademiker. 11 år senere, i 2016, var der kun fire procent af virksomhederne uden akademikere, der ansatte en akademiker. Her er tale om alle typer af akademikere og ikke blot humanister.

“Så der er stadig et uforløst potentiale, da mange akademikere stadig ikke finder vej ind i små virksomheder uden akademikere ansat. Og den type virksomheder er der mange af”, siger Lukas Hidan.

En barriere er også, at mange små virksomheder ofte tager det sikre valg, når de skal ansætte nyt personale, påpeger Lars Qvistgaard.

“Det kan måske være lidt svært for en virksomhed at forstå, hvilke konkrete kompetencer en akademiker kan bidrage med i det daglige, hvis man ikke er vant til at arbejde med akademikere, men flere analyser har jo vist, at det på sigt er en rigtig god investering at ansætte en højtuddannet”.

Udsigten til typen af arbejdsopgaver kan være yderligere en konkret barriere.

“Der er naturligvis forskel på job i små virksomheder, men som akademiker skal man nok gøre sig det klart, at når man kommer ind som den første akademiker, får man typisk arbejdsopgaver, der ikke ligger så nær det, man forestillede sig at skulle lave. Omvendt vil der være mulighed for virkelig at komme til at bidrage med sine kompetencer til bl.a. strategisk kommunikation, ledelse og produktudvikling og dermed direkte påvirke videreudvikling af virksomheden”, siger Lukas Hidan.

Og så er der lønnen. DEA’s 2019-analyse viste nemlig, at akademikere, der ansættes i virksomheder uden andre akademikere, tjener 10.000 kr. mindre om måneden i forhold til akademikere, som er ansat i en virksomhed med andre akademikere.

“For en akademiker bliver et job i en lille virksomhed uden akademikere derfor ofte brugt som springbræt til en større virksomhed med flere akademikere ansat, hvor lønnen også typisk er højere”, siger Lukas Hidan.

Jeg er den eneste, som har mit job


Sofie Mønster ved ikke, hvor længe hun bliver i HelloMind. Men hun har været der i nu snart fem år og trives med at arbejde i en lille virksomhed.

“Her er der ikke så langt fra ide til handling. Når vi har et samarbejde med en stor kunde, ser jeg i praksis, hvor lang tid det kan tage at udvikle selv små ting. Her er der nok mere mulighed for, at jeg kan få indflydelse direkte på processer og visionerne for produktet. Det er overvældende at møde ind på arbejde og læse taknemmelige beskeder fra folk, som har fået hjælp med vores produkt”, siger Sofie Mønster.

Hun er alligevel overrasket over, at hun nu har været i HelloMind i snart fem år. Stor fleksibilitet og indflydelse på det daglige arbejde er en stor del af grunden til, at hun er blevet.

“Når vi er så lille et team, bliver vi nødt til at stå tæt sammen, for ellers smuldrer det. Derfor har jeg mange kasketter på og får hele tiden nye opgaver, og det er meget udfordrende. Men vi ved, at vi har et godt produkt, som fungerer, og som får voksende opmærksomhed”.

}