Dansk Magisterforening

Eksperterne er enige: Vi skal trykke på speederen, ikke bremsen

Økonomerne vil sætte ind, så vi undgår tomme shoppingcentre. Vigtigst for genopretningen er, at de offentlige investeringer øges, og det private forbrug stimuleres, lyder det samstemmende. Billedet blev taget 18. marts i Fields i Ørestaden. © Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

De økonomiske vismænd og en række organisationer mener, at samfundsøkonomien fortsat skal stimuleres med hjælpepakker, offentlige investeringer og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Men ordninger, der vedtages i en ekstraordinær tid, må ikke få permanent karakter, lyder advarslen samtidig.

300 milliarder euro i coronahjælp fra EU og hjælpepakker fra den danske statskasse for op til 250 milliarder kroner.

Ikke siden Marshall-hjælpen efter 2. verdenskrig er der pumpet summer i den størrelsesorden ud i samfundet for at holde hånden under virksomheder, institutioner og borgere, hvis job, eksportmarkeder og indtjening er blevet påvirket af coronakrisen.

Men det bør ikke stoppe her. Det mener en række eksperter og organisationer, som Magisterbladet har talt med.

“Vigtigst af alt er selvfølgelig at få styr på sygdommen. Winston Churchill sagde: “Man skal ikke lade en god krise gå til spilde”. Det er da også fristende at bruge coronapandemien til at åbne op for, at vi styrer en række udviklinger i en ny retning, men det skal gøres med vores langsigtsmål in mente”, siger Nabanita Datta Gupta, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og en af de økonomiske vismænd.

Danmark er ikke i samme type recession som under finanskrisen, hvor økonomien i forvejen led af nogle svagheder, men usikkerhed kan være ødelæggende, så der skal ligge en plan og en strategi for anden bølge, understreger hun.

“Vi står stærkere end under finanskrisen. Vi har penge på bogen, så vi kan sætte ind med stimuli, der mærkes hurtigt. Det vigtigste lige nu er at sikre, at borgerne kan blive ved med at opretholde deres forbrug”, siger Nabanita Datta Gupta.

Feriepengene skal udbetales, og de offentlige investeringer kan med fordel øges, især i projekter, der kan rulles ud øjeblikkeligt, mener Aarhus-professoren.

“Det kan også blive nødvendigt at kigge på, om dagpengene skal forhøjes i en periode. Men så må vi være klar til at sænke dem igen, når krisen er overstået. På den måde bliver det en automatisk mekanisme til at modvirke konjunktursvingninger. Vi står jo i en ny situation, når hjælpepakkerne udløber slut august. Det er dog vigtigt at understrege, at ingen af de ordninger, vi sætter i gang, bliver permanente. Vi skal ikke pille ved grundlæggende strukturer i en ekstraordinær tid”, påpeger økonomiprofessoren.

“Det er meget tilfredsstillende, at vi har åbnet for flere studerende og fået efteruddannelsen op i gear. Nu skal forbruget stimuleres, og der skal fokus på boligbyggeri og ­erhvervsinvesteringer."

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Uddannelse af alle faggrupper

Såvel FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation – som Akademikerne har spillet kataloger ud med forslag til, hvordan den økonomiske genopretning skal gribes an.

Grundtonen er den samme som hos de økonomiske vismænd: Det er investeringer og ikke et stramt bogholderi, der skal få Danmark ud af krisen.

Formand for FH, Lizette Risgaard, mener, at der er råd til at give tryghed både til virksomheder og til lønmodtagere.

“Alle bliver ramt af den her krise, og hjælpepakkerne kan selvfølgelig ikke fortsætte uendeligt. Men det er en klokkeklar nødvendighed, at vi forhøjer dagpengesatserne midlertidigt. Samtidig kan vi understøtte virksomhederne uden at belaste de offentlige finanser ved at frigive danskernes feriepenge og forhåbentlig ad den vej være med til at sætte gang i forbruget”, siger Lizette Risgaard.

Hun minder om, at den grønne dagsorden ikke går væk, og at klimaloven er vedtaget, selv om coronakrisen fylder langt mere i landskabet lige nu.

“Derfor er investeringer i bygninger og infrastruktur en vigtig del af FH’s genopretningsplan. Klimatiltag kan også blive hjulpet på vej af, at flere unge får plads på uddannelserne, og at vi samtidig sikrer relevant efteruddannelse til lavindkomstgrupperne, så vores arbejdsstyrke får de rette kompetencer til at blive en del af den grønne omstilling”, siger formanden for FH.
Genopretning handler ikke kun om penge, påpeger hun.

“Det er helt utroligt vigtigt, at vi ikke taler hinanden ned under gulvbrædderne nu. Der har været en stærk opbakning i befolkningen til at hjælpe bredt under krisen. Det samfundssind håber jeg ikke bliver sat over styr inden efterårets forhandlinger om fx Arne, Else og klodens fremtid”, siger Lizette Risgaard.


Fokus på generation corona

I Akademikernes genopretningsplan er der et særskilt fokus på unge, som lige har afsluttet eller er i gang med at afslutte deres uddannelser. Formand Lars Qvistgaard vil undgå at tabe en generation, som det skete i kølvandet på finanskrisen.

“Det bør være en topprioritet at styrke mulighederne for generation corona. Gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan vi også tilgodese de små og mellemstore virksomheder, som er hårdt ramt af mistet eksport”, siger Lars Qvistgaard.

Lige nu er råderummet stort nok, og hjemmemarkedet har rettet sig, men ligesom andre har Akademikernes formand blikket stift rettet mod udløbet af hjælpepakkerne.

“Der bliver behov for massive investeringer. Vi kommer ikke uden om en målrettet ekspansiv finanspolitik, og en større satsning på forskning og udvikling bør selvfølgelig tænkes ind i den strategi”, mener Lars Qvistgaard.

FH’s genopretningsplan

  • Styrk dagpengene
  • Udbetal danskernes feriepenge
  • Sæt gang i konkrete klimatiltag
  • Fremryk investeringer i offentlige bygninger og infrastruktur
  • Giv virksomhederne en økonomisk håndsrækning, og tilskynd til investeringer

Akademikernes genopretningsplan

  • Sæt gang i det private forbrug 
  • Brug krisen til at sætte gang i den grønne omstilling
  • Invester i de unge
  • Skab et bæredygtigt og stærkt sikkerhedsnet under alle
  • Styrk Danmark som digital frontløber
  • Invester i forskning og udvikling.

 

AE: Betydelige ændringer på vej


Coronakrisen vil lede til betydelige ændringer og endda sætte skub i en mere bæredygtig udvikling. Det ser Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, allerede adskillige tegn på.

“Der er virksomheder, der går konkurs, og brancher, som vil fylde mindre, fx luftfarten og storbyturismen. Til gengæld er onlinehandlen gået fænomenalt godt, og en lille åben økonomi som den danske får også stor gavn af EU’s hjælpepakker”, siger Lars Andersen.

For en økonom, hvis skrækscenarie var, at svaret på krisen ville blive et restriktivt offentligt bogholderi som efter finanskrisen, er der rigtig mange gode takter i de stimuli, som er i gang og på trapperne.

“Det er meget tilfredsstillende, at vi har åbnet for flere studerende og fået efteruddannelsen op i gear. Nu skal forbruget stimuleres, og
der skal fokus på boligbyggeri og ­erhvervsinvesteringer. Infrastrukturforhandlingerne har jeg også ­store forventninger til”, siger Lars Andersen.

Pandemien har vist, hvor vigtigt det er at have en stærk stat, der er villig til at gå ind og påvirke økonomien i krisetid, mener direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

“Hvis forsikringer, sundhedsvæsen og tillid til myndighederne fungerer, så kommer vi bedst ud på den anden side. Det har coronaen gjort tydeligt”, siger Lars Andersen.

}