Efter Arne er regeringen nødt til at se på dagpengene

Den fortsatte udhuling af dagpengesatsen, der ikke følger lønudviklingen, er en sag, som regeringen før eller siden bliver nødt til at forholde sig til.

Den lave dagpengesats er i lønkompensationsgrad faldet med ca. 20 pct. på 20 år, og for brede grupper af lønmodtagere dækker dagpengene kun halvdelen af lønnen. Store dele af fagbevægelsen har, siden Mette Frederiksen (S) tiltrådte som statsminister, hyppigt advaret om, at udhulingen udgør en trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den kritik er penibel for Mette Frederiksen, der netop forsøger at genetablere et godt forhold til fagbevægelsen og samtidig signalere, at hun står for klassisk socialdemokratisk arbejdsmarkedspolitik.

Lige nu har fagforeningerne accepteret, at første prioritet er en aftale om og penge til tidlig tilbagetrækning for nedslidte, men efter – og hvis – regeringen får skaffet en særlig pension til Arne, vil fagforeningerne intensivere kritikken af dagpengesatsen.

Ifølge debattør og forfatter Lars Olsen afviser man i regeringstoppen ikke, at der er et problem. Tværtimod. Og det skyldes ikke kun fagbevægelsens vedholdende kritik, eller for den sags skyld at et stort flertal i Socialdemokratiets bagland ønsker en forhøjelse af dagpengene i den nuværende valgperiode.

“Jeg tror ikke, der er tvivl om, at problemet med dagpengene er helt centralt for det socialdemokrati, som Mette Frederiksen er ved at skabe, hvor man orienterer sig mod arbejderklassen og de offentligt ansatte og er optaget af at indgå en ny samfundskontrakt med vælgerbasen. Her er et solidarisk offentligt dagpengesystem helt afgørende”, vurderer han.

At udhulingen af dagpengene blev forstærket af den såkaldte mindreregulering, der fulgte med Thorning-regeringens skattereform i 2012, gør ikke ønsket om at forbedre dagpengesatsen mindre i regeringen, mener Lars Olsen.

“Det betyder jo, at Socialdemokratiet selv bærer et stort ansvar for at rettet op på skaden”, siger han.  

Selvom tilslutningen til dagpengesystemet igennem mange år har været forholdsvis stabil, viser tal fra Danmarks Statistik dog, at andelen af danskere over 30 år, der ikke er dagpengeforsikrede, er vokset fra 16,3 til 19,2 pct. mellem 2010 og 2018. 

Erik Holstein: Kan udskydes til næste valg

Så sent som i 2018 skrev Peter Hummelgaard i bogen “Den syge kapitalisme”, at dækningsgraden på dagpengene skal øges, og mens han som beskæftigelsesminister i efteråret 2019 i Altinget vurderede, at der “nok ikke er hverken økonomisk eller politisk vilje i Folketinget” til en politisk løsning, lød der mere optimistiske toner, da han udtalte sig om sagen til Politiken i starten af august:

“Dagpengesystemets satser er en udfordring, som vi kommer til at kigge på, men om det bliver i forbindelse med denne eller den næste finanslov, det kan jeg ikke lægge mig fast på”. 

Ligesom Lars Olsen vurderer politisk kommentator og journalist ved Altinget Erik Holstein, at regeringen på et tidspunkt bliver nødt til at tage stilling til dagpengespørgsmålet og også ønsker det. Han er dog ikke sikker på udfaldet.

“På det principielle plan er der ingen tvivl om, at de vil forbedre dagpengene, men regeringen har foretaget en prioritering, hvor Arne kommer først og siden hen måske dagpengene, hvis man kan finde midlerne, hvilket er blevet endnu sværere efter corona, hvor ledigheden er steget markant”, siger han.

“Så om der reelt kommer et udspil i denne valgperiode, synes jeg er ret uklart. Det har en høj prioritet blandt de socialdemokratiske fagforeninger, men de har svært ved at finde ud af, hvor midlerne skal komme fra. Så det er et klassisk dilemma”, siger han.

Finansministeriet har i et svar til Folketinget oplyst, at udgiften ved at ophæve reguleringen frem til 2023 vil koste 1,1 mia. kr., et beløb, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har bebudet, at den vil forestå finansieringen af, når og hvis en aftale om tidlig pension er på plads.

Skulle det ikke lykkes beskæftigelsesministeren at finde en finansiering, kan regeringen godt udskyde en løsning, vurderer Erik Holstein.

“Det kunne være i form af, at man tager det med som et valgtema til næste valg. Jeg er ikke i tvivl om, at regeringen gerne vil konfrontere dagpengene, men det er ikke sikkert, at det bliver på kort eller mellemlang sigt. Hvis det lykkes at komme igennem med en pensionsreform, kan regeringen også sole sig i den i et stykke tid”, siger han.