Magisterbladet nr. 3, 2020

Magisterbladet har været på internettet og bringer her højdepunkter fra marts’ små og store retoriske kampe på de sociale medier.

Indrestyrede magistre falder let i med hensyn til at overpræstere, men det går ikke i den nuværende situation, advarer psykolog Eva Hertz. Hvis chefen ikke kan se det, må de selv sætte ord på, lyder opfordringen: For når vi bruger psykisk energi på en krise, bliver der mindre overskud til andet.

Coronavirus har medført store usikkerheder på de globale aktiemarkeder, og det rammer også de danske pensionsopsparinger. Investeringschef i pensionskassen MP Pension forklarer, hvordan de håndterer situationen, og opfordrer til ro.

De seneste uger har Danmark været genstand for et enormt eksperiment i omorganisering af arbejdslivet. Kontorpladsen er blevet udskiftet med dagligstuen og kollegaerne med familiemedlemmer. Der er behov for klare arbejdsstrukturer og aftaler for at holde humøret og arbejdsdisciplinen oppe.

Chefer må række hånden ud og sikre, at børnefamilier – og særligt enlige forældre – der er sendt hjem, ikke selv skal håndtere krydspresset mellem hjemmejob og børn.

Coronavirussen har vendt op og ned på arbejdslivet. Det sætter store krav til lederne, der har ansvaret for at skabe trygge og ordentlige rammer for arbejdet. Her er en ledelsesrådgivers bedste råd.

Coronavirus kommer til at ramme den danske økonomi hårdt indtil efteråret. Nu er spørgsmålet, hvor hårdt det vil gå ud over akademikernes job.

Coronakrisen rammer selvstændige benhårdt. Mange freelancere, forfattere og selvstændige konsulenter har mistet deres levebrød på grund af aflyste foredrag, workshops og undervisning. En af dem er sociolog og forfatter Aydin Soei, der har mistet flere måneders indtægt på 24 timer.

Louise Dinesen er chefpsykolog i Hartmanns A/S og har speciale i kriserådgivning og arbejdsmiljø. Vi har spurgt hende, hvordan ledere såvel som medarbejdere bedst håndterer ændringerne i vores arbejdsliv.

Coronavirus har sat Danmark på pause. De fleste arbejder hjemme. Her får du seks gode råd til, hvordan du får det optimale ud af situationen.

Facebook og Google overvåger vores privatliv. Men teknologien giver også arbejdsgiverne uanede muligheder for at overvåge medarbejdernes mindste skridt. Med såkaldt “workplace analytics” kan man fx med meget stor sikkerhed forudsige, om en medarbejder vil sige op. Magisterbladet har samlet 9 af de mest opsigtsvækkende eksempler på nye HR-værktøjer.

Store danske virksomheder er begyndt at overvåge medarbejdernes digitale spor for at forstå, hvad de har gang i og med hvem. Magisterbladet har mødt chefen for såkaldt “people analytics” i Novo Nordisk, Jacob Jeppesen. “Don’t get creepy” er hans ledetråd for dataindsamlingen.

Embedsmændene har udviklet en “køreklar model” for ny kulturstøtte, men den nye kulturminister tøver. Tidligere kulturminister Mette Bock (LA) forudser, at det ender i syltekrukken. Det kræver nemlig politisk mod, og det manglede også, da hun selv var minister.

Der er meget at vinde, hvis de politiske partier tør tage kulturen alvorligt. Sådan lyder det fra to prominente stemmer i dansk kulturliv. De er trætte af, at politikere nedprioriterer kulturpolitikken. Regeringen må i gang, lyder opfordringen.

Marketingfirmaet Dentsu Aegis beder ikke om alenlange cv’er. I stedet satser den globale spiller med 43.000 ansatte på at rekruttere studerende og nyuddannede kandidater. Her fik Anne Mathilde Hansen drømmejobbet efter et praktikforløb.

Antallet af akademikere i konsulentbranchen har været i kraftig vækst. Især antallet af akademikere med en samfundsvidenskabelig baggrund stiger.

Menneskets autonomi er udfordret i den digitale verden. Det mener professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier Vincent F. Hendricks, der er aktuel med bogen “Vend verden”.

Dansk Magisterforening skal være en fagforening for alle akademikere, ikke kun dem, der kalder sig selv magistre, mener formanden. Hovedbestyrelsen arbejder med DM’s brand – og måske et nyt navn.

Selv om du er i gang med en forskeruddannelse på HUM eller SAMF, kan du få brug for at finde job uden for universitetet. Derfor skal du kunne forklare, hvordan din viden om vikingesprog eller organisationsformer i Sibirien kan skabe værdi i en virksomhed.

Flere og flere akademikere fravælger et traditionelt 9-17-lønmodtagerliv. De arbejder færre timer i traditionelle lønmodtagerjob og skruer op for selvrealisering og frivilligt arbejde. Økonomer advarer om, at den danske model med gratis uddannelse og SU ikke kan holde til, at akademikerne stempler ud af arbejdsmarkedet.

"Vinderen tager så sandelig det hele. Men hvad med de resterende 299 ansøgere? Hvordan forholder man sig til dem?". Det giver Nikolaj Hedegaard Hyttel, cand.mag., sit svar på i dette debatindlæg