“Uden SU’en havde jeg ikke siddet her i dag”

Da Johnny Laursen rejste fra Ranum i Vesthimmerland til Aarhus for at starte på universitetet i 1979, var ungdomsarbejdsløsheden galopperende høj.

“Det var svært at finde studiejob. Jeg gjorde lidt rent, fik nogle timer på et trykkeri, havde på et tidspunkt flere job på én gang. SU’en var meget lav på det tidspunkt, og det var virkelig stramt. Havde jeg ikke fået uddannelsesstøtte, havde min økonomi overhovedet ikke kunnet hænge sammen”, fortæller Johnny Laursen.

Uddannelse var adgangsbilletten til et bedre liv

Siden 2015 har han været dekan på AU Arts – det samme fakultet, hvorfra han fik sin første akademiske eksamen – cand.phil. i historie – i 1985.

“Jeg var en af de få på min årgang, der blev færdig på normeret tid. Rigtig mange droppede ud før tid, nogle skulle måske heller ikke have været på universitetet, men økonomien spillede også ind. Hvis en studerende fx fik familie og måtte arbejde ekstra, kunne det forsinke studierne i årevis”, forklarer Johnny Laursen.

Selv kommer han fra et hjem, der hverken var bogligt eller velbeslået. Til gengæld har han lært at arbejde hårdt og blive færdig til aftalt tid.

“Begge mine forældre voksede op i små kår med søskendeflokke på 10 og 11 børn. Oplevelsen af den baggrund sad dybt i dem, og derfor håbede de, at vi børn skulle få bedre muligheder. De var ikke i tvivl om, at uddannelse var adgangsbilletten”, siger Johnny Laursen.

Hans far arbejdede på den amerikanske Thulebase i Grønland og blev siden sjakbajs i verdens muligvis mindste murerfirma i Ranum.

“Det var nok mit held, at jeg var den yngste af fire. Lidt flere fra min generation kom på universitetet, og så havde jeg større frihed end mine ældste søskende, fx til at hænge ud på kommunebiblioteket og sluge alt, hvad der gjorde verden større: romaner, samfundslitteratur og bøger om astronomi”.

Uopslidelige bluser fra Lauges Herremagasin

Johnny Laursen er den eneste i søskendeflokken, der endte med at få en akademisk uddannelse.

Da han havde aftjent sin værnepligt i livgarden, begyndte han at læse historie, i forventning om at han skulle være gymnasielærer:

“Jeg vidste heldigvis ikke, at det var brødløst, så jeg valgte bare et fag, der optog mig brændende”.

De uopslidelige bluser fra livgarden blev han glad for som studerende. Når bølgerne gik højt, blev garderoben suppleret med en arbejdsskjorte fra Lauges Herremagasin. SU’en var langtfra luksus i 1979, men han husker ikke, at det var noget, han talte med sine medstuderende om.

“Alligevel var det en forudsætning for, at jeg overhovedet turde overveje at begynde på universitetet”, siger han.

Selv om der er langt fra Vesthimmerland til Aarhus, følte Johnny Laursen sig ikke som en fremmed fugl i det akademiske miljø.

“Der var meget, man skulle vænne sig til. Universitetet er jo ikke et almindeligt sted, men folk var venlige, og vi havde meget til fælles på tværs af, hvor vi kom fra”, siger han.

Den skrabede økonomi plagede alle studerende:

“Dengang var vi lige meget på spanden. Set i bakspejlet er der dog ingen tvivl om, at SU – sammen med rigtig dygtige lærere i skolen og på gymnasiet – har været en forudsætning for, at jeg sidder her i dag”, siger dekanen på AU Arts.