Dansk Magisterforening

Sådan forhandler du en god løn i dit første job

Anna Dalsgaard
Del artikel:

Hvis du som nyuddannet skal forhandle din første løn i det private, skal du ikke holde dig tilbage. Arbejdsgiverne sætter pris på medarbejdere, som står op for en god begynderløn, siger DM-konsulent. Læs de gode argumenter til forhandlingen.

Din løn stiger typisk mest de første par år på arbejdsmarkedet, og det, der står på din første lønudbetaling, kan få stor betydning for din løn senere i karrieren.

Det siger Michael Larsen, som er konsulent i Forhandling og rådgivning i DM, hvor han rådgiver privatansatte medlemmer og ofte taler med nyuddannede, som lige har landet deres første job og skal forhandle løn.

Han mener, at nyuddannede DM’ere ofte er for tilbageholdende og forsigtige, når de forhandler deres første løn.

“De nyuddannede skal generelt være mere pågående og gå til biddet”, siger Michael Larsen.

“Men mange nyuddannede dimittender kommer til at sige ja til en for lav begynderløn, fordi de har været vant til SU”, mener han.

Vis, at du har holdninger og kan holde fast

Inden du skal forhandle, skal du sætte dig ind i, hvad der står i din kontrakt.

“En del private arbejdspladser har ikke nogen overenskomst, og derfor er det vigtigt, at du for eksempel er opmærksom på, hvordan barselsreglerne er på din nye arbejdsplads, og om der er en pensionsordning”, siger Michael Larsen.

“Derfor kan det også være en god ide at kontakte DM og høre, om du eventuelt skal forsøge at forhandle dig til mere barsel og højere pension”.

Som nyuddannet er man som oftest glad og stolt over at få sit første job, og med rette. Men du skal ikke lade begejstringen gå ud over din begynderløn og dine vilkår i øvrigt.

“Nogle kan have svært ved at bede om en ordentlig løn, fordi de er bange for at virke for krævende, men det er der ingen grund til”, siger han.

“Arbejdsgiveren kan kun være tilfreds med, at du ved, hvad du vil have i løn, og bider dig lidt fast og argumenterer. Det viser, at du har holdninger og står op for dig selv, så der er ikke nogen grund til at være bange for at forhandle”, siger Michael Larsen.

Når du skal finde argumenterne til at overbevise din nye arbejdsgiver, kan du fx tænke i:

  • Om du har lavet noget tidligere, der ligger op ad de opgaver, du skal arbejde med nu.
  • Om du har skrevet speciale, som handler om noget, din arbejdsgiver har brug for.
  • Hvad arbejdsgiveren går efter. Det fremgår af stillingsopslaget og ansættelsessamtalen, og der er en grund til, at du er blevet ansat, så find argumenterne her.

Tænk i personalegoder, hvis du ikke får den ønskede løn

Det er en god ide, at du forbereder dig på at forhandle om andre goder, hvis du ikke kommer igennem med dit lønforslag.

De mest almindelige personalegoder for privatansatte magistre er:

  • Ekstra feriedage – ud over de fem ugers ferie
  • Sundhedsforsikring
  • Fri telefon
  • Pc/tablet til hjemmebrug
  • Frokostordning
  • Betalt kompetenceudvikling/efteruddannelse.

Nyuddannede humanister har den største lønstigning

I 2018 og 2019 har nyuddannede privatansatte akademikere generelt haft en lønstigning på 7,8 procent om året, mens de nyuddannede humanisters løn er steget med hele 8,9 procent om året.

Startlønnen for de nyuddannede privatansatte DM’ere er på cirka 35.000 kroner i snit om måneden og er udtryk for den bruttoløn, som de nyuddannede fik i september 2019 inklusive eventuel pension, ATP og ferietillæg.

Tjek din løn

Er du privatansat, kan du se i DM’s løntjek, hvad andre får i løn i sammenlignelige job. Du kan få råd og vejledning om lønforhold, og hvilke krav du skal stille til en ansættelseskontrakt.

DM indsamler årligt oplysninger om medlemmernes løn og arbejdsvilkår. Det kan du læse om her.

}