Dansk Magisterforening

Månedens gang på #SoMe

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Magisterbladet har været på internettet og bringer her højdepunkter fra februars små og store retoriske kampe på de sociale medier.

Kineserne driller… eller prøver på det

Morgenavisen Jyllands-Posten har tradition for at gøre sig udtilbens med sine tegninger. Og nu har en “nyhedstegning”, der illustrerer historien om det aktuelle udbrud af coronavirus, gjort kineserne gale i skralden. Modreaktionen var – rimeligvis – en række tegninger, der forhånede Danmark og det danske flag, blandt andet med henvisning til at det i 1940 kun tog tyskerne fire timer at erobre landet. Det imponerede dog ikke komikeren Huxi Bach: “Kære kinesere. I skal arbejde med jeres satire. For I er simpelthen for dårlige til det”, sagde han i en video på Facebook og kom med forslag til langt mere ømme tæer, de kunne træde på.

Hilseform rager en Pind

En anbefaling fra Dansk Sprognævn om brevhilsen har givet stram mund hos cybersherif og tidligere minister Søren Pind: “Dansk Sprognævn vil erstattet “kære” med “hej” til både private og ikkeprivate modtagere. Nej tak. Jeg skal bede om, at myndigheder og institutioner, der skriver til mig, skriver “kære”, mit fulde navn og er Des. Jeg vil simpelthen ikke rages på mentalt i min privatsfære”, skrev Pind på Facebook, hvilket startede en større debat. Sprognævnets Marianne Rathje prøvede at forklare: “Grunden til, at især de unge vil have “hej” i stedet for “kære”, er, at de netop opfatter “kære” som alt for intimt, og dermed går de faktisk tilbage til “kære”s oprindelige betydning: For flere hundrede år siden var “kære” også en meget følelsesladet hilsen, man brugte, når man skrev til folk, man havde et tæt eller måske ligefrem kærligt forhold til”.

Måling mod velfærd

Kollegerne i Djøf har lanceret en brandingkampagne, hvor man undskylder for, at djøf’ere har medvirket til bureaukrati og mindsket borgerkontakt i den offentlige sektor. Til gengæld har forbundet selv en klassisk djøf-løsning klar til regeringen, som blandt andet indebærer at “kortlægge ATA-tiden” og “foretage en måling af velfærdsmedarbejdernes oplevede frihed til faglighed”. Det forekom Rikke Pedersen en smule paradoksalt: “Bare det at foreslå “10 timer mere ATA”, det er jo netop blot en videreførelse af den sygelige tidtagning og excelarksmani, vi akademikere som gruppe har været med til at konstruere”, skrev hun på Djøfs Facebook-side. “Hej Rikke. Vi er meget enige med dig”, lyder svaret fra Djøf.

Flab

Ingen er så enige, at der ikke er noget at være uenige om. DA’s formand, Brian Mikkelsen, skabte glæde ved nu at støtte øremærket fædrebarse. Men, indskød DI’s direktør, Lars Sandahl Sørensen: “Fagbevægelsen bør tage et større ansvar for mere ligestilling og øremærket barsel”. Den var lige flabet nok, mente bl.a. næstformand i HK Privat Anja C. Jensen: “Vi har kæmpet for #ligestilling for vores medlemmer i 50 år, imens de har forfremmet og forgyldt deres buddies”.

#Weremembernotsowell

Den amerikanske præsident er berygtet for nogle gange at tage munden lidt rigeligt fuld, når han skal lovprise sine egne bedrifter. Og noget tyder på, at det har bredt sig ud i statsapparatet. Således kunne man på årsdagen for befrielsen af Auschwitz læse følgende Twitter-opslag fra den amerikanske ambassade i København: “I dag er det International Holocaust Remembrance Day. For 75 år siden befriede amerikanske soldater Auschwitz-Birkenau-lejren. #WeRemember”. Ambassaden fik travlt med at rette, og imens strømmede de lystige – og enkelte vrede – kommentarer ind.

Listeglæde

Er man til lister og statistikker – og hvem er ikke det? – er der daglige fix at hente på The Spectator Index, som er til stede på både Twitter og Facebook. Her kan man eksempelvis finde en liste over landenavnes betydning og lære, at Italien betyder “unge køers land”, og Japan betyder “den stigende sols land”. Man kan også læse, at Indien havde suverænt flest internetnedbrud i 2018 – 134 gange – og at kineserne samme år var mest klimabekymrede med canadierne på andenpladsen.

}