Dansk Magisterforening

#Vihylderhumanister

© Grafik: Llustra

Af Benedicte Borelli
Del artikel:

I efteråret blev humanister kritiseret for at være dovne, forkælede og virkelighedsfjerne. I december satte Magisterbladet fokus på alt det gode, humaniora bringer med sig. Hver dag frem til jul har vi spurgt en humanist, hvilken forskel vedkommende gør, under hashtagget #vihylderhumanister. Her er et udpluk af de 24 svar.

“Jeg har ingen uddannelse inden for finans og budgetstyring, som er mine primære arbejdsområder i dag. Men grunden til, at jeg har kunnet levere gode resultater inden for mine forskellige arbejdsområder, kommer netop af min humanistiske baggrund”.

Sune Hansen, chef for 13 medarbejdere i en afdeling i Europa-Parlamentet

“Som humanist har man et blik for diskurser og en grundlæggende forståelse for, at processer ikke er lineære, men kaotiske. Og det er godt at bruge, når man er ved en organisation, som arbejder med kunst. Jeg forstår, at man kan komme igennem forskellige processer ved at være rammesættende og agil på samme tid”.

Karen Holdaway Grøn, direktør ved Trapholt Museum

Le Gammeltoft. Foto: Jason Idris

“Det at have lært at lære og evnen til at tilegne sig ny viden skylder jeg min uddannelse tak for”.

Le Gammeltoft, grundlægger af medieplatformen Heartbeats

“Jeg er god til at konkretisere de ønsker, som vores politikere og ledelse har. Og så er jeg god til at se skæve vinkler, så vi bliver ved med at kunne se, hvad medlemmerne har brug for”.

Sørine Storm, konsulent i Dansk Magisterforening

Dorte Chakravarty. Foto: Morten Holtum

“Jeg insisterer på, at fortællingen og formidlingen af historie er vigtig. Min opgave er at gøre det muligt for alle at komme i kontakt med historien, og jeg bruger min uddannelse til at give den viden videre”.

Dorthe Chakravarty, forfatter og podcastvært

“Vi er mere interesserede i, hvad der ligger bag udsagnene om konspirationsteorier, end vi er i selve udsagnet. I stedet for bare umiddelbart at stemple folk som tosser prøver vi at finde ud af, hvad de egentlig siger og giver udtryk for. Og det er det, humaniora kan. Skabe større forståelse”.

Kasper Grotle Rasmussen, lektor i amerikansk historie og studieleder på Center for ­Amerikanske Studier på SDU

Anne Sophia Hermansen. Foto: GAB photography

“Som humanist ved jeg, at hvis ikke du ­kender din historie, er du dømt til at gentage den, og at kultur er det, der giver identitet til et folk. Derfor ser vi også, at despoter altid for­søger at smadre statuer og templer eller ­tilrane sig et folks kulturskatte – tager du kulturen fra et folk, ved det ikke ­længere, hvem det er”.

Anne Sophia Hermansen, kulturredaktør på Berlingske

“Humaniora giver nogle helt særlige ­analyseværktøjer og en forståelse for det akademiske sprog, som gør, at jeg kan sætte mig ind i forskerens arbejde, men samtidig have øje for modtagerens perspektiv”.

Amalie Josefine Jeppesen, filmproducer med eget firma, FineMedia, hvor hun ­producerer film med forskningsformidling til brug i undervisning

“Hver aften når jeg kommer hjem, om det er fra en workshop i en stor dansk virksomhed eller træning af en ­leder, så ved jeg, at de har fået vigtig træning i, hvordan de i fremtiden skal præsentere. Jeg føler, at jeg gør en ­forskel, fordi jeg helt konkret oplever, at folk bliver dygtigere, når vi arbejder med dem”.

Kenn Hansen, stifter og direktør i kursus- og konsulentvirksomheden EPO

“Det er et efterretningsregiment, jeg ­arbejder i, så det er godt at være kritisk over for skriftlige og mundtlige kilder og have forståelse for, at der er forskellige vinkler og syn på alting”.

Mathias Baudier, informationsaktivitetsofficer i Hærens Efterretningsregiment

“Min uddannelse har bidraget til, at jeg er god til at favne mange ting, og det er en af mine største egenskaber”.

Steffen Raastrup, Head of Content hos Podimo

“Min humanistiske baggrund har været fuldstændig styrende i alle de valg, jeg har truffet. Et af de mest ­vellykkede projekter var mentor­netværket for indvandrerkvinder fra 2001. At skabe et møde mellem ­kvinder i job i Danmark og de mange kvinder, der kom hertil, er jo en ­urhumanistisk forestilling”.

Elisabeth Møller Jensen, forfatter, var fra 1990 til 2014 direktør for KVINFO

Pernille Hertel. Foto: Thomas Steen Sørensen

“Vi laver “data for good”, hvor vi for eksempel frembringer forskning på ­truede dyrs udryddelse, så at man ved hjælp af data og ­analyse kan forstå udviklingen i langt ­højere grad. Den type projekter er vi meget stolte af”.

Pernille Hertel, Nordic Director of Customer Advisory i dataanalyse­firmaet SAS Institute

}