Unge akademikere er hårdt ramt af tidsbegrænsede ansættelser
Ca. 8 pct. af unge akademikere i beskæftigelse er ufrivilligt tidsbegrænset ansat, mens det samme gør sig gældende for 6 pct. af de ufaglærte og 3 pct. af de faglærte. © Thought Catalog/Unsplash.com
Ingen anden faggruppe er så hårdt ramt af tidsbegrænsede ansættelser som de unge akademikere, viser nye tal.
Unge akademikere er i højere grad end nogen anden faggruppe ufrivilligt tidsbegrænset ansat.
Det viser nye tal fra Dansk Magisterforening på baggrund af Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse.
Ca. 8 pct. af unge akademikere i beskæftigelse er ufrivilligt tidsbegrænset ansat, mens det samme gør sig gældende for 6 pct. af de ufaglærte og 3 pct. af de faglærte. Blandt de 8 pct. er cand.mag. Claudia Hage, der efter syv år som kandidat stadig er projektansat.
“Det hårde ved at være tidsbegrænset ansat er for mig blandingen af ikke at vide, hvad fremtiden bringer, og det konstante præstationsræs. Det er al den energi, som jeg har brugt på at indstille mig på nye kollegaer, systemer og chefer. Energi, som jeg ellers kunne have brugt i mit eget privatliv, er gået til at tænke på, hvor næste måneds indtægt skal komme fra”, fortæller hun.
Ifølge Peter Olsén, der er professor emeritus ved Roskilde Universitet og medforfatter til bogen “Prekarisering – og akademisk arbejde”, er usikre ansættelser et internationalt fænomen. Hvor man typisk førhen har set højtuddannede som sikre på jobmarkedet, så ser man nu, at antallet af “prekære” akademikere vokser, hvilket især går ud over de unge.
“Det kommer af et globalt arbejdsmarked, hvor kapitalen har langt større frihed til at investere over landegrænser. Det har skabt en øget konkurrence og dermed skærpet behovet for hurtige omstillinger og et pres ift. mere intensiveret arbejde”, forklarer han.
“Selv en betegnelse som “frivilligt tidsbegrænset ansat” kan snyde lidt, da det “frie valg” kan være relativt: et valg mellem to onder. Således var der flere i vores kvalitative undersøgelse, der selv valgte at forsøge sig som selvstændige, fordi det faste arbejde, de kunne få, havde alt for hårde arbejdsbetingelser”, forklarer Peter Olsén.
Claudia Hage har da også svært ved at se, hvordan hun skulle vende sin tidsbegrænsede stilling til at være noget positivt.
“Nogle ville sige, at man som løstansat kan shoppe lidt rundt og få erfaring forskellige steder. Men det kan du jo også på en fastansættelse. Som løstansat er du bare tvunget til at gøre det hvert halve år, og det skaber en konstant uro. Jeg joker dog med, at jeg måske burde skrive “omskiftelighed” på mit cv som en kompetence efter alle de arbejdspladser, jeg har været på”, fortæller hun.
Claudia Hage er desuden ærgerlig over, at der blandt nogle er en forestilling om, at tidsbegrænset ansatte skulle være i den situation, de er i, fordi de er mindre kompetente end andre.
“Jeg har uddannet mig inden for en branche, som desværre i høj grad bruger midlertidige ansættelser. Mange af dem, jeg har læst med, bevæger sig uden for deres fagområde for at få noget mere stabilt. Andre af os har sværere ved det”, fortæller hun.
Claudia Hage arbejder med frivillighed og mener, at det er at individualisere problemet, hvis man siger, at folk blot bør skifte branche, hvis de ikke kan affinde sig med usikkerheden.
“Desuden kan al den erfaring, som jeg har brugt tid og energi på at opbygge, ikke bare overføres til en anden branche, og det er derfor heller ikke bare noget, jeg kan vælge at gøre”, siger Claudia Hage.
Claudia Hage er medlem af DM Privats bestyrelse og blogger for Magisterbladet om det at være løstansat. Du kan finde hendes blogindlæg her.
