Dansk Magisterforening

Dansk stjerneforsker: KU er ødelagt. Giv magten tilbage til forskerne

“At kvaliteten er høj, handler ikke om penge, for der er faktisk færre penge til forskningen i Cambridge, end der er i København. De fornemme resultater kommer, fordi det er forskerne selv, der vurderer og medvirker til at ansætte andre forskere i en meget grundig proces”, siger Eske Willerslev. © Foto: Mike Thornton

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Med få greb kunne KU opnå den samme videnskabelige kvalitet som eliteuniversitetet Cambridge. Det ville kræve, at de videnskabelige medarbejdere får langt større indflydelse, siger dna-professor Eske Willerslev. I fire år har han splittet sit professorat mellem Cambridge og KU. Erfaringen fra Cambridge vil han bruge i bestyrelsesarbejdet på KU, hvor han lige har opnået genvalg.

Det er søndag i Cambridge. Og selv om forskerne kun sjældent kommer hviledagen i hu i Europas førende universitetsby, har Eske Willerslev droppet den arbejdsblazer, han normalt går med her, til fordel for cowboybukser og en tynd dynejakke.

Dna-professoren har afsat god tid til interviewet, for der er en hel del, han godt vil af med. Især frustrationer over, hvorfor det lykkes for et eliteuniversitet som Cambridge at fremme top-notch, videnskabelig excellence, når KU ifølge ham kommer til kort på så mange væsentlige parametre – også selv om det kunne være lige omvendt.

“KU er tynget af et faldende renommé, af at der gives dårlig support til forskerne og af en topstyring, der kvæler de store tænkere og originaler, før de rigtigt kommer i gang. Fire år her har vist mig, hvordan vi med relativt simple tiltag kunne gøre KU til et af verdens bedste universiteter. Vi har nemlig alt det på plads derhjemme, som de kæmper for at opbygge andre steder, fx gode forskere og et velfærdssamfund, som folk fra udlandet gerne vil bo i”, siger Eske Willerslev.

Bureaukraterne har fået alt for meget magt på KU, mener Eske Willerslev. Han ønsker:

  • At forskerne skal have større indflydelse
  • At grundforskningen skal opnå større anerkendelse
  • At den videnskabelige kvalitet generelt skal øges

På Cambridge har forskerne langt større indflydelse på at definere, hvad der sker på institutionen, forklarer han:

“Det er fx utænkeligt, at en institutleder bliver ansat, medmindre flertallet af instituttets faste videnskabelige medarbejdere støtter valget. Institutlederen bliver dermed ikke kun ansvarlig over for ledelseslaget, men også over for de medarbejdere, han eller hun repræsenterer”.

På Cambridge er der en erkendelse af, at ingen andre end dem, der sidder med fingrene i bolledejen, nemlig forskerne, ved, hvad der skal til for at udøve god forskning og oprette inspirerende undervisningsmiljøer:

“Det betyder, at man går grundigere til værks både som uddannelses- og forskningsinstitution, og det betyder, at de ansatte er stolte af at arbejde på Cambridge”.

På KU synes ledelsen primært at interessere sig for, om forskerne kan skaffe eksterne penge til virksomheden KU, siger Eske Willerslev.

“Herovre spørger man aldrig: Hvad kan forskningen bruges til? Man spørger: Hvad har vi lært af det? Det er et helt andet udgangspunkt”, tilføjer han.

SÅ møder jeg lige en arkæologiprofessor

Eske Willerslev bander i hver anden sætning og taler til fotografen på et fladt og ligefremt københavner­engelsk. På Cambridge har han måttet arbejde lidt med sin facon:

“En kollega sagde for nylig til mig: “Eske, you are now the Prince Philip Professor. So start acting like the Prince Philip Professor!””

Der er en kæmpe risikovillighed her og et åbent og internationalt perspektiv, som jeg kun sjældent oplever i Danmark

Eske Willerslev

Den afslappede stil står i skærende kontrast til de utilnærmelige mure, der udgør St John’s College. Her – på et af de mest velbeslåede af Cambridges’ 31 colleges – bor, arbejder og netværker Eske Willerslev. Det sidste sker over aperitiffer i pejsestuen og under to daglige treretters måltider med servering, kandelabre og hvid dug. Det er ikke mindst ved “high table”, at selve ideen med at skabe tværfaglige, interdisciplinære colleges kommer til sin ret, forklarer Eske Willerslev:

“Min forskergruppe sidder lige nu med et kæmpe projekt, hvor vi undersøger muligheden for at identificere og splejse de genetiske varianter af ris, der gennem tiden har været mest resistente over for klimaforandringer, med nutidige varianter. Og så kommer jeg til at spise frokost med den her arkæologiprofessor, som i sine udgravninger har gjort vigtige opdagelser omkring risdomesticering tilbage i tiden. Det er ham, der ved allermest om det i hele verden! Fedt, mand. Vi kan bruge hinanden”.

Som at danse med en partner

Det er fire år siden, at den nu 48-årige biolog og dna-forsker blev udnævnt til Prince Philip Professor på Cambridge og tilknyttet St John’s College.

Her får de rigt dekorerede bygninger i Tudor-stil turisterne til at dæmpe stemmerne ærbødigt, og selv den dag i dag må firkanterne af græs på de velholdte gårdspladser kun betrædes af professorer.

Ni nobelprismodtagere, en lang række statsoverhoveder og et utal af verdenskendte poeter har trampet rundt imellem de tykke mure, der blev opført i 1511.

Det elitære miljø i Cambridge passer Eske Willerslev fortrinligt:

“Der er en kæmpe risikovillighed her og et åbent og internationalt perspektiv, som jeg kun sjældent oplever i Danmark: Det, der sker på Papua Ny Guinea, har selvfølgelig også betydning for England og for verden”.

Han kan godt lide, at der bliver krævet meget af universitetets ansatte. På hans afdeling, Department of Zoology, skal alle undervise, også the Prince Philip Professor.

“Som studerende var jeg super belastet, når jeg fik sådan nogle venstrehåndsopgaver, som man kunne se var lavet, mens professoren stod og stegte pølser med den anden hånd. Her skal jeg som “senior examiner” være helt klar og præcis i mine spørgsmål – og jeg bliver testet virkelig hårdt og evalueret, hver gang jeg har gennemført et kursus”, uddyber han.

Lever evalueringen ikke op til den høje standard, kommer der andre professorer til for at overvære forelæsningerne og komme med forslag til forbedringer.

“Det er i bund og grund en proces, som vi selv styrer, og ikke noget, der klappes af ved, at folk bliver sendt på lange kurser i teoretisk didaktik”, forklarer Eske Willerslev.

Som dansker kan man godt komme til at grine ad den lidt stive omgangsform, hvor ingen siger tingene ligeud.

“Da jeg skulle til samtale om at blive tilknyttet mit college, bad jeg om råd hos mine kolleger. Kan I ikke sige, hvad jeg skal gøre? spurgte jeg. Men nej. Det er som at danse med en partner, svarede de; Først hen ad vejen finder I ud af, om I har interesser tilfælles. Arhh, men for fanden altså …!”

Kun sjældne fejl ved ansættelser

I Cambridge har Eske Willerslev oplevet, at der er stor frihed til at gå efter lige præcis den forskning, man interesserer sig allermest for. At kvaliteten er høj, handler ikke om penge, for dem er der faktisk færre af til forskning, end der er i København.

“De fornemme resultater kommer, fordi det er forskerne selv, der vurderer og medvirker til at ansætte andre forskere i en meget grundig proces. En ansøger bliver bedømt på baggrund af sine videnskabelige publikationer, men derefter kigger man også på, om personen passer ind i en afdeling, om vedkommende er velforberedt til sine forelæsninger og en god vejleder”.

Da Eske Willerslev søgte sit professorat, skulle han derfor både forelæse og holde foredrag på sin afdeling, han skulle interviewes individuelt af hver eneste gruppeleder i Department of Zoology og desuden have samtaler med en komité af videnskabsfolk fra både Cambridge og andre universiteter.

Når ansættelsesprocedurerne er så grundige, viser en ansættelse sig kun yderst sjældent at være en fejltagelse, påpeger han.

Samtidig er det utænkeligt, at en professor bliver fyret. Er du først inde, er du sikret og har den ultimative forskningsfrihed.

“Og i modsætning til KU indgår det heller ikke i bedømmelsen af medarbejderne, om de er gode til at hente eksterne penge hjem til universitetet. Der sidder professorer på mit college og i min afdeling, som studerer helt snævre fag og ikke har hentet en ekstern bevilling hjem i årevis, til gengæld udgiver de brillante artikler. Viden er vigtig for videns skyld, og det er de snævre forskningsområder, som rigdommene på Cambridge går til at finansiere”, tilføjer Eske Willerslev.

Ikke en kæft at skulle have sagt

Erfaringen fra Cambridge har bekræftet ham i, at KU lider under et “hjernedødt system”.

“Rektor ansætter dekaner, og dekaner ansætter institutledere, og alle kigger op mod den næste leder, men ingen kigger ned til de videnskabelige medarbejdere. Hverken de, der ansætter, eller de eksterne medlemmer af universitetsbestyrelsen forstår helt den opgave, som en forskergruppe står med. Det system bliver vi simpelthen nødt til at få lavet om på”, understreger han.

Akademikere brokker sig altid. Også i Cambridge – men her er frustrationerne nogle andre.

“Folk er ved at drukne i administration her. Det sætter en prop i effektiviteten, og det problem har vi ikke i nær samme grad på KU. I Cambridge er der regler for alting, du kan fx ikke undervise, før du har taget et omfattende sensitivitetstræningskursus. Selv inden du går i fitnesscenter, skal du udfylde et par skemaer. Til gengæld har du det allerallervigtigste: total forskningsfrihed og stor indflydelse på din arbejdsplads”, siger Eske Willerslev.

VIP’erne har ikke en kæft at skulle have sagt på KU, siger han.

“Kun derfor kan det forekomme, at en hel forskningsgruppe fra kemi bliver fyret inden for 48 timer, bliver frataget deres forskningsmidler og kan se dem blive brugt et andet sted”.

Kun derfor kan en geologiprofessor ryge ud på begge albuer, uden at der angives en klar grund, fortsætter han.

“Og kun derfor kan det forekomme på humaniora, at ledelsen forsøger at gennemtrumfe arbejdsvilkår for de små fag uden at høre de studerende og de ansatte. Det er så dårligt for arbejdsmiljøet”, siger Eske Willerslev.

Hvordan har du selv arbejdet for at ændre de forhold, du kritiserer på KU, i de fire år du har siddet i bestyrelsen – har du ikke et medansvar?

“Jo, jeg har et medansvar, idet jeg har været fire år i bestyrelsen og stadig sidder der. Jeg og Anja Andersen (den anden VIP-medarbejderrepræsentant, red.) og for den sags skyld også TAP-repræsentanten har arbejdet hårdt på de ting, jeg efterspørger, bl.a. medarbejderindflydelse. Problemet er, at det ikke bliver eksekveret. Bestyrelsen ejer strategien og kan hyre og fyre rektor, men det er sådan set det mandat, bestyrelsen har. Det er vigtigt at påpege, at bestyrelsen er en sammensat størrelse, hvor de interne medlemmer ikke har flertal”, siger Eske Willerslev.

På den seneste rangliste fra Times Higher Education var Københavns Universitet nummer 101 ud af 1.396 universiteter i verden. Placeringen tæt på toppen viser vel, at ledelsen på KU gør et godt stykke arbejde?

“Nej. Cambridge er typisk inden for top-5, mens KU oftest er under top-100. KU har ellers de bedste forudsætninger for at opnå samme ranking som Cambridge, fordi vi har forskning i verdensklasse, og det er det sværeste at opnå. Når vi alligevel befinder os meget lavere på rankinglisterne, så er det, fordi Københavns Universitet fastholder en ledelsesform, der ikke løfter på de parametre, hvor vi er svage. De elementer, der normalt trækker KU ned, er ting som internationalt renommé og antallet af videnskabsfolk versus administrativt personale”, svarer Eske Willerslev.

På KU har forskerne endda mindre magt, end universitetsloven foreskriver, påpeger Eske Willerslev.

“Det er jo et valg, man træffer, både som universitet og som land. Og hvis jeg på et tidspunkt vælger at forlade Danmark til fordel for universitetet i Cambridge, så er det, fordi topstyringen på KU er ved at smadre det videnskabelige miljø og forskernes arbejdsglæde fuldstændigt”.

Remain eller leave?

Eske Willerslev har siden udnævnelsen i Cambridge delt tiden ligeligt mellem sit laboratorium her med 20 medarbejdere og sit grundforskningscenter for geogenetik på KU, hvor han leder en gruppe på 50 ansatte.

Havde det ikke været for den uafklarede Brexit-situation, kunne han ikke have bibeholdt et delt professorat så længe. I det nye år skal han beslutte, hvor tegnestiften skal placeres endeligt.

Det er et svært valg.

“Der findes heldigvis stadig ledere på KU, der trods top-down-systemet selv har valgt at give forskerne den indflydelse, jeg efterspørger, og hvor de ansatte synes at trives. Et eksempel er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor min gruppe for nylig er blevet en del af det nyoprettede Globe Institute. Her er vi blevet modtaget med en omsorg, respekt og varme, som jeg helt havde glemt fandtes på Københavns Universitet. Det er hovedgrunden til, at jeg stadig er på KU”, forklarer Eske Willerslev.

Med gennemførelsen af Brexit kan han frygte for sine bevillinger i England.

“Min forskning er frygtelig dyr, og både Cambridge og Oxford står til at miste store beløb, når landet forlader EU. De har fået meget mere ud af EU’s forskningsfonde, end de har investeret, så Brexit er en katastrofe for eliteuniversiteterne i England. Det smitter også af andre steder, hvis et land bliver økonomisk forarmet. På de studerende fx og de valg, de træffer”, siger Eske Willerslev.

Er der noget, som han virkelig er kommet til at værdsætte i Danmark, er det velfærdssystemet.

“Jeg er glad for at betale tonsehøj skat, og jeg betaler gerne mere. Jeg kan se, hvordan de slås med at få opbygget noget tilsvarende her, og det går mildest talt ikke særlig godt. Men vi har det. Og vi kan endda bruge det som et argument, når vi skal tiltrække dygtige unge”, påpeger han.

Den viden, han har fået om, hvordan man driver universitet i Cambridge, vil han til gengæld gerne bringe i spil på KU.

“Folk har gået og dukket nakken i flere år. Det er, som om mine kolleger nu har erkendt, at de ikke undgår fyring af den grund. Jeg oplever, at der er antændt en lille bombe under ledelsessystemet på KU nu, også takket være de studerendes blokade på humaniora. Jeg håber næsten, at den går af”.

Eske Willerslev og hans kollega Jesper Grodal fra listen “Inddrag forskerne” blev genvalgt til bestyrelsen på KU den 4. december. Interviewet med Magisterbladet blev afholdt inden valget.

Magisterbladet har forelagt kritikken af KU for rektor Henrik Wegener og KU’s bestyrelsesformand, Mads Krogsgaard Thomsen. Ingen af dem har ønsket at kommentere.

}