Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Forside Magisterbladet 02/2018
Tilbage i 2018 fortalte DM Akademikerbladet på baggrund af et spørgeskema til studerende, at sexchikane og sexisme over for studerende var udbredt både på universiteterne og på studiejobbet. Den dengang 29-årige humaniorastuderende Elisabeth havde fx fået at vide, at hun så “slutty” ud. På trods af en række tiltag siden dengang er chikane stadig udbredt på universiteterne. I oktober skrev 689 personer under på et protestbrev mod chikane på danske universiteter.
Copyright: Magisterbladet

Sexisme og krænkelser på universiteterne: Studerende er dårligere beskyttet end ansatte

På grund af en utidssvarende undervisningsmiljølov er studerende på landets universiteter langt dårligere beskyttet mod sexisme og krænkelser, end ansatte er. Sådan lyder kritikken fra to professorer, der opfordrer ministeren til at ændre loven.

Rektor på DTU og formand for Danske Universiteter Anders Bjarklev erkender, at der er et problem med sexisme og krænkelser på landets universiteter.

“Når der de seneste par år har været 43 sager, og 689 netop har skrevet under i et brev på at ville gøre op med sexisme og krænkelser på universiteterne, så er der givetvis et problem. Vi må vurdere det i samarbejde med de faglige organisationer og studenterrepræsentanterne, så vi kan fange og løse dette problem bedst muligt”, siger rektorformanden.

Regeringen udmeldte i slutningen af september måned, at den vil forsøge at undersøge omfanget af sexisme og krænkelser på landets universiteter – men det vil ske udelukkende blandt de studerende.

Forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ønsker ikke overfor DM Akademikerbladet at svare på kritikken af undervisningsmiljøloven. Ministeren vil heller ikke svare på, om regeringen har tænkt sig at kigge på, om de studerende skal sikres retsligt bedre mod sexisme og krænkelser, end de er det i dag.

Når universitetsstuderende træder ind ad døren til deres uddannelsessted, så er de lovmæssigt langt dårligere sikret mod sexisme og krænkelser end de ansatte, som skal undervise dem. De studerende er nemlig kun beskyttet af få overordnede bestemmelser i undervisningsmiljøloven, som ifølge to professorer er helt utidssvarende.

Ansatte på landets universiteter er derimod beskyttet specifikt mod sexisme og krænkelser af arbejdsmiljøloven.

Den forskelsbehandling er et problem, påpeger Bjarke Oxlund, som er professor og institutleder på Institut på Antropologi ved Københavns Universitet (KU). Han rejser problemet sammen med professor og dekan på Institut for Samfundsvidenskab på KU Mikkel Vedby Rasmussen.

“Der skal lyde en klar opfordring til politikerne om at løfte dette problem helt op og få løst det på ministerplan, så undervisningsmiljøloven ikke er en andenrangs lovgivning i forhold til arbejdsmiljølovgivning. Det er den i dag, og det rammer de studerende”, siger Bjarke Oxlund, der er tidligere ligestillingskonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

Som en konsekvens af EU’s ligestillingsdirektiv er sexchikane forbudt ved lov i Danmark. Både arbejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven indeholder det samme specifikke forbud mod sexchikane.

Der skal lyde en klar opfordring til politikerne om at løfte dette problem helt op og få løst det på ministerplan

Bjarke Oxlund, Institut for Menneskerettigheder

I loven står der, at forbuddet gælder:

“Enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima”.

Undervisningsmiljøloven fra 2001 har dog slet ikke samme tydelige bestemmelse, da den er skrevet i korte og brede vendinger, forklarer Bjarke Oxlund.

Her står der, at studerende har “ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.

Den siger også, at studiemiljøet på uddannelsesstederne “skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø”.

I 2017 blev undervisningsmiljøloven godt nok revideret, men revisionen var meget begrænset. Når det gælder beskyttelse mod sexisme og krænkelser, er der i dag derfor ikke meget hjælp at hente for de studerende i den nuværende undervisningsmiljølov, forklarer Bjarke Oxlund:

“De seneste revisioner i loven er i høj grad rettet mod grundskolen med et fokus på mobning. For de videregående uddannelsesinstitutioner står det i dag meget mere hen i det uvisse, hvad lovinitiativerne for at modarbejde sexisme og krænkelser egentlig er”.

Han efterspørger én klar lov på området, som alle institutioner kan bruge som referencepunkt til at udvikle et fælles system for, hvordan man håndterer sexisme og krænkelser blandt studerende på universiteterne.

Forside Magisterbladet 02/2018
DM Akademikerbladet, tidl. Magisterbladet, afdækkede i 2018 sexisme på universiteterne. Hele artiklen kan læses på linket i bunden.
Copyright: Magisterbladet

Sexisme er stadig udbredt på trods af tiltag

Sexisme og krænkelser på danske universiteter blev igen forsidestof i oktober i år, da 689 personer skrev under på et brev mod sexisme mod ansatte på universiteterne. Her var talrige alvorlige beretninger om oplevelser med sexisme og krænkelser.

“Dette er et opråb. Brevet kommer i strømmen på alt det andet, der sker lige nu. Der er momentum, og der bliver lyttet, og der er et fundament for at sige noget, vi ellers ikke kunne have sagt. Så må vi se, om der bliver lyttet”, siger professor på Copenhagen Business School Sara Louise Muhr, som er en af initiativtagerne til brevet.

Det er ikke første gang, der er fokus på chikane på universiteterne. I februar 2018 fremlagde DM Akademikerbladet en rundspørge om sexisme blandt studerende, der viste, at studerende oplever krænkelser både på deres studiejob og på universiteterne. Fx havde 11 procent af de 1.017 studerende i undersøgelsen oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, mens otte procent havde oplevet lignende på studiet.

Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd (DSF) gik ind i sagen i 2018 og gennemførte en undersøgelse, som afdækkede, at knap 1.200 studerende havde oplevet sexisme og krænkelser, hvorefter landets rektorer lovede at sætte ind.

Siden har universiteterne bl.a. iværksat oplysningskampagner rettet mod studerende og ansatte, der er oprettet interne hjemmesider, hvor de studerende kan henvende sig og få hjælp, der er gennemført trivselsundersøgelser blandt ansatte, og der er oprettet kurser for “den vanskelige samtale” og udarbejdet onlineguides til, hvordan man skal håndtere henvendelser, og der er gennemført evalueringer af introforløb og uddannelsesforløb for rusvejledere.

Universiteterne samler de lavthængende frugter

Blandt landets studerende er det også en klar opfattelse, at universiteterne har gjort noget, men slet ikke gjort nok, i arbejdet mod sexisme og krænkelser. Fx viste seneste studielivsundersøgelse fra Københavns Universitet i 2019, at 88 procent at de studerende ikke vidste, hvor de skulle henvende sig, hvis de oplever sexisme eller krænkelser.
Og siden 2018 har der været 43 registrerede klagesager om sexisme og krænkelser på landets universiteter.

“Det er klart vores opfattelse, at der stadig er problemer med sexisme og krænkelser over for studerende på universiteterne. Der er lidt en tendens til, at universiteterne samler de lavthængende frugter, når det gælder at handle på dette problem”, siger Johan Hedegaard Jørgensen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, som repræsenterer 165.000 studerende over hele landet.

Det er Thomas Bæk Kristensen enig i. Han er formand for DM Studerende, som repræsenterer mere end 17.000 studerende ved de videregående uddannelser.

“Det er sjældent, at man hører noget fra universiteterne om konkrete indsatser mod sexisme, sexchikane og krænkelser. Hvis man skal rose universiteterne, er det for, at de virker til at have fået en klar politik på området. Men jeg savner, at de også handler mere konkret på det”, siger Thomas Bæk Kristensen, som til daglig læser filosofi med tilvalget samfundsfag på Københavns Universitet.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen