Kontorkoma gør os dummere og mindre kreative

Kontorkoma. Det er Pia Hauge Bentsens begreb for den tilstand, hjernen kommer i, når tænkekraften er nedsat af ydre og indre støj. Man har svært ved at koncentrere sig, og arbejdet er overfladisk og uoriginalt.

”Når vi er i kontorkoma, har vi mindre kognitiv båndbredde til at løse opgaverne”, siger Pia Hauge Bentsen, der er ledelsesrådgiver med særlig viden inden for personlig performance og mental sundhed i en digital verden, og som lige har udgivet bogen ”Kontorkoma – Fra støj til fordybelse i dit arbejde”.

Den forstyrrende støj kan fx være støj fra kollegaen, som taler i telefon lige ved siden af dig, eller mails, som tikker ind hele tiden, mens du lige skal svare på en sms fra dit barn.

“Hvis du bliver forstyrret, mens du forsøger at løse dine opgaver, reducerer det hjernens kraft. Du begår flere fejl, er længere tid om at løse dem og gør det også i en dårligere kvalitet”, siger Pia Hauge Bentsen, som er cand.mag. i dansk og retorik og blandt andet har stået i spidsen for talentprogrammer i DR.

Hun tager udgangspunkt i hjerneforskning og organisationsteori, og i bogen dokumenterer hun, at når vi ikke har en skarpere opdeling mellem, hvornår vi fordyber os i opgaverne, og hvornår vi laver andre ting, såsom at tjekke mails, Facebook og er sociale, udfolder vi ikke hele vores talent.

“Vi har brug for både at fordybe os og være sociale med kollegerne. Bare ikke samtidig. Men mange af os sidder på storrumskontor, hvor man hverken kan fordybe sig, fordi der hele tiden er forstyrrelser, eller være social, for så forstyrrer man kollegerne”, siger hun.

”Det skaber kontorkoma, som er en rædselsfuld tilstand. Virksomheder mister talent, og medarbejderne får ikke lov til at gøre deres arbejde ordentligt”, siger hun.

Hvorfor skal vi fordybe os?

Pia Hauge Bentsen fortæller, at neuropsykologiske undersøgelser viser, at vi i høj grad har brug for at fordybe os. For det gør os simpelthen klogere, mere kreative, mere effektive, mindre stressede, sundere og gladere.

Men måden, vi tilrettelægger arbejdet på i det moderne arbejdsliv, har radikalt ændret sig, og det truer vores evne til fordybelse.

“Vi er konstant tilgængelige”, siger Pia Hauge Bentsen, som henviser til den amerikanske professor Gloria Mark, som forsker i multitasking og digitale medier.

Hun har undersøgt, hvordan vi egentligt arbejder, og har fundet ud af, at vi bliver afbrudt hvert tredje minut, og at vi skifter arbejdskontekst hvert 10. minut. Og så er der ingen chance for at komme i arbejdsflow og tænke dybt, og det er virkelig dårligt for innovationen.

”Vi sætter lighedstegn mellem det at arbejde og tænde pc’en. Men det er vores hjerner, der tænker, så vi behøver ikke at være så bundne til vores pc. Derfor vil jeg opfordre virksomhederne til at være åbne for forskellige måder at arbejde på”, siger hun.

“Det kan være at arbejde hjemme, men det kan også være at sidde på et museum eller gå en tur i naturen. Det kommer an på, hvem vi er, og hvilke impulser vi har brug for”.

Fordybelse kræver ro, tid og gnist

Det er kognitivt krævende at fordybe sig. Derfor kræver det både ydre og indre ro, hvor man fx ikke har en stram deadline, er bekymret eller frustreret.

“For så er det svært at finde ind i roen, ligesom hjernen begynder at arbejde dårligere, når vi arbejder under tidspres”, siger Pia Hauge Bentsen.

Gnisten er en blanding af motivation og begejstring, som skal være der for at fyre op under fordybelsen.

“Hvis opgaven ikke giver mening, eller du ikke kan finde begejstring, glæde og nysgerrighed ved opgaven, kan du ikke tvinge din hjerne til fordybelse. Så du skal sørge for at bevare gnisten. Den er vores hjernebenzin”, siger hun.

“Derfor er en af de mest karrierefremmende ting, man kan gøre for sig selv, at passe på sin evne til fordybelse. For når man beskytter sin evne til at være iderig, kunne tage gode beslutninger, analysere situationer og bruge sin intuition, bliver man sværere at erstatte. Både af kunstig intelligens og andre medarbejdere”, mener Pia Hauge Bentsen.

Hvordan får vi lov til at fordybe os?

Hvordan overbeviser man så sin leder om, at man har behov for tid og ro til fordybelse? Især når en del i forvejen får at vide, at de må nøjes med at løse opgaverne til 80 procent, fordi der ikke er tid til mere.

“Jeg tror, man skal tage dialogen med ledelsen om at sætte færre ting i gang og så lave det, man sætter i gang, ordentligt. Hvis man kun har et møde på 45 minutter til at planlægge et projekt, som i virkeligheden skulle tage fire timer, skal man måske bruge de næste måneder på at rydde op efter et dårligt løst projekt. Det skaber mange slidsomme processer, så det kan sagtens være mere effektivt at løse projektet 110 procent fra starten”, siger Pia Hauge Bentsen.

Hun fortæller i bogen, at den egenskab, som de fleste virksomheder vil have, er kreativitet, og derfor kan det også være et af argumenterne.

“Virksomhederne er afhængige af innovationskompetencer, og man skal være kreativ for at være innovativ. Men kreativitet er sårbar over for en støjende verden, for selv om vi har brug for inspiration og input fra andre, har vi brug for ro til at samle og forbinde tanker”, siger hun og tilføjer:

“Og så træner vi vores kreative tænkeevne, når vi fordyber os. Derfor er det supervigtigt for alle”.

”Så vi skal have virksomhederne til at forstå, at hvis de vil have det, de ønsker sig, skal medarbejderne have mere tid og ro til fordybelse. Så får de til gengæld de gode ideer og de fede projekter”, siger Pia Hauge Bentsen.