Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Niels Jørgen Friis, TR i Aarhus Kommune
Niels Jørgen Friis, tillidsrepræsentant i Aarhus Kommune, peger på, at der er sket et fald i sygefraværet efter corona: “Det kunne jo godt indikere, at vi sad for tæt før”, siger Niels Jørgen Friis.
Foto: Jesper Voldgaard

Fremtidens kontorer skal være smarte

Coronaepidemien har givet problemer med smitterisiko i de i forvejen udskældte storrumskontorer. Arkitekt Mikkel Schlesinger fra CEBRA forudser, at arbejdspladserne efter corona får censorer, som kan fortælle, hvilke rum der er ledige, hvordan indeklimaet er, og hvordan lokalet bliver brugt.

Storrumskontorernes tid kan snart være ovre. Undersøgelser har påvist, at stik imod formodningen skader de åbne rum samarbejdet mere, end de gavner. Fx viste en undersøgelse fra “Scandinavian Journal of Work, Environment & Health” i 2018, at folk, der arbejder i storrumskontorer, oplever lavere arbejdsglæde, individuel velvære og samtidig har kommunikationsproblemer.

Diskussionen om ulemperne ved storrumskontorerne har kun taget til efter corona. En sydkoreansk undersøgelse fra Korea Centers for Disease Control and Prevention har vist, at smitten spreder sig hurtigt i arbejdsmiljøer, hvor man sidder tæt.

I Aarhus Kommune flyttede man i januar 2019 hele Teknik og Miljø-afdelingen ind i nye bygninger med fortrinsvis storrumskontorer.

Selvom beslutningen om at samle afdelingen i samme hus vækkede glæde, så bekymrer afstanden på kontorerne Niels Jørgen Friis, tillidsrepræsentant i Aarhus Kommune.

“Der er jo noget støj og forstyrrelse i et storrumskontor, men især i denne coronatid har man optimeret areal­udnyttelsen lidt for kraftigt. Vi sidder for tæt, og der er for stor risiko for, at vi smitter hinanden”, siger han.

Som på mange andre arbejdspladser har man i Aarhus Kommune bedt medarbejderne om at arbejde hjemmefra, i det omfang det er muligt. Samtidig er der sket et fald i sygefraværet.

“Vi kan jo se på flere offentlige arbejdspladser, at de har været præget af højt sygefravær. Det er så faldet her efter hjemsendelsen, så det kunne jo godt indikere, at vi sad for tæt”, siger Niels Jørgen Friis.

“Det har understreget for mig, at man burde have mere plads til rådighed per person, når man skal indrette arbejdspladser i fremtiden”.

Sådan kan fremtidens arbejdsplads se ud

Mikkel Schlesinger er partner i arkitektfirmaet CEBRA, der deltager i researchprojekt WISE, som undersøger, hvordan arbejdspladsens udformning påvirker de ansatte. Ud fra dette projekt har de indsamlet bud på fremtidens inspirerende og trygge arbejdsplads.

1. Kontorhotel

Nogle foretrækker en fast arbejdsplads med billeder af familien og deres yndlingstastatur. Andre foretrækker at flytte rundt efter, hvilken type arbejde de laver. Arbejdspladsen skal fungere som en form for kontorhotel, hvor medarbejdere ikke har faste kontorer, men kan booke dem, alt efter hvad de har brug for. På den måde undgår man, at skriveborde står tomme, og giver medarbejderne fleksibilitet til at vælge det miljø, der passer dem bedst.

2. Arbejdszoner

Arbejdspladsen skal inddeles i forskellige zoner alt efter opgaven. For eksempel zoner designet til samarbejde og møder samt stillezoner, hvis man har brug for ro. På den måde undgår man at forstyrre hinanden og tilbyder zoner designet til specifikke formål.

3. “Smarte” kontorer

Arbejdspladsen skal med sensorer fortælle, hvilke rum der er ledige, hvordan indeklimaet er, og hvordan lokalet bliver brugt. Ved hjælp af de data kan man effektivisere rengøring og optimere pladsudnyttelsen. På den måde kan man igennem data løbende justere på, hvordan man udnytter bygningsmassen.

Arkitekt: Vi skal ikke bygge større, men smartere

Arkitekt Mikkel Schlesinger kender godt til problemstillingen mht. den uhensigtsmæssige pladsoptimering på de danske arbejdspladser. Han tror dog ikke, at vi kan eller skal designe os ud af smittespredning.

“Det er svært at regne ind som designparameter, det er jo umiddelbart noget, der kræver mere plads. Det handler i større grad om, at vi skal have en større fleksibilitet i måden, vi arbejder på. For eksempel ved at give de 20 pct., der elsker at arbejde hjemme 3 dage om ugen, mulighed for det og så frigøre plads på den måde”, siger han.

Mikkel Schlesinger peger dog på, at ud over hjemmearbejde burde vi også kigge på, hvordan vi udnytter bygningerne, for at skabe mere plads.

“Vi sidder med et produkt lige nu, som hedder Common Sense, der er designet til at vise os, hvordan bygningerne egentlig bliver brugt”, fortæller han.

“Vi ved, at der på mange arbejdspladser er omkring 20-30 pct. af lokalerne, som ikke bliver brugt i løbet af en dag, og så er der andre lokaler, hvor folk sidder som sild i en tønde. Så vi har udviklet noget software, der med sensorer kan fortælle os, hvilke rum der bliver brugt”.

I samspil med data om arkitektur, indretning og indeklima kan man med Common Sense få oplysninger om, hvilke rum der er ledige og optimale til ens formål.

“På den måde kan man udnytte pladsen optimalt, også efter at en bygning er færdigdesignet. For os som arkitekter betyder det, at vi ikke behøver at gætte, hvordan en bygning vil blive brugt, men at vi for eksempel i en coronasituation kan give et værktøj til at vise, hvordan man bedre kan udnytte pladsen og tilpasse bygningen til medarbejdernes behov”, siger Mikkel Schlesinger.

Foto af Niels Jørgen Friis, TR i Aarhus Kommune

Ekspert: Pandemien har gjort os opmærksomme på arbejdspladsen

At medarbejdere i Aarhus Kommune sætter spørgsmålstegn ved deres arbejdsmiljø, kan lektor Tobias Otterbring fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet godt forstå.

“Jeg tror, at vi er blevet mere bevidste om, hvordan forskellige kontortyper kan påvirke os med hensyn til smitterisiko og sygefravær. Pandemien har så sandelig også bidraget til en øget forståelse for vigtigheden af kommunikation og samarbejde, hvilket også har noget med et kontors funktionelle og arkitektoniske udformning at gøre”, siger Tobias Otterbring.

Men det er især cheferne og arbejdsgiverne, som bør ændre fokus, siger Tobias Otterbring.

“Jeg håber, at der bliver et øget fokus på, at mennesker skal trives på deres arbejdsplads, og at beslutningstagerne viser hensyn til forskning om, hvilke kontortyper der fremmer godt samarbejde, trivsel og minimerer smitterisiko og sygefravær”.

“Dermed håber jeg også, at der sker en perspektivændring, hvor man ikke alene tænker i løsninger, der kortsigtet reducerer udgifter til for eksempel lokaleleje. At man investerer i de kontormiljøer, som faktisk, ifølge forskningen, øger samarbejde, trivsel, kommunikation, koncentration og produktivitet”, siger Tobias Otterbring.

Tobias Otterbring forudser, at vi på den anden side af pandemien begynder at stille skærpede krav til vores arbejdspladser, når det kommer til vores helbred.

“Jeg tænker, at man som medarbejder bør tænke på sit helbred og sin sikkerhed”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Institut for Idræt og Biomekanik

Syddansk Universitet

Aarhus Katedralskole

Vicerektor til Aarhus Katedralskole

Aarhus Katedralskole

Odense Bys Museer

H. C. Andersen museumsinspektør

Odense Bys Museer

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen