Vi skal kunne navigere i vores dataficerede liv

Du har garanteret oplevet at få reklamer fra rejsebureauer, når du har surfet rundt på nettet og kigget på rejser, eller fra snesevis af virtuelle tøjbutikker, når du har googlet en flyverdragt til dit barn. For vi efterlader masser af digitale spor både på sociale medier og på nettet.

“De digitale spor afhænger af, hvilke medier og hvilke apps vi bruger, og vi kender alle sammen de personaliserede reklamer. Vi efterlader spor over det hele. Vi er bare ikke altid opmærksomme på det”, siger Stine Lomborg, som leder Datafied Living, et stort forskningsprojekt på Københavns Universitet, som skal kortlægge de digitale fodspor, vi afsætter.

“Et godt eksempel er vores e-mail på arbejdet. Vi tror måske, at alt er godt, fordi vi har vores egen indboks. Men indboksen ligger på en server, og servere opbevarer og sender data rundt, så den efterlader også spor. Både om hvem vi mailer med og hvor meget, og det er ikke sikkert, vi er interesserede i, at andre kan følge med i det”, siger hun.

Og så er der den mere eller mindre frivillige opsamling af data, som der er masser af.

“Det er de såkaldte selftrackingapplikationer, som findes i alle afskygninger, og hvor vi som privatpersoner vedvarende leverer data om alt muligt for bedre at forstå og arbejde med os selv”, siger Stine Lomborg, som er lektor på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

Det er typisk apps, som holder styr på alt fra kost­vaner til skærmtid, hvor hurtigt man kan løbe 5 km, og hvornår man har menstruation.

Vi ved for lidt

Forskningsprojektet vil undersøge, hvordan vi oplever den massive dataficering af vores liv, og hvordan vi bliver bedre til at håndtere vores egne data.

“Vi er fx ikke altid klar over, at såkaldte databrokers kan sælge vores data om eksempelvis kostvaner og menstruation til andre, som pusher dem ud til folk, som fx prøver at tabe sig eller blive gravide”, siger hun.

Hun har i sin forskning studeret anvendelse af selftracking i privatlivet i mange år. Når hun taler med folk om deres data, er der to reaktioner på dataficeringen, der går igen. Det er enten: “Åh, jeg synes, det er lidt creapy, for hvordan ved de, det er mig?” Eller: “Jeg har alligevel ikke noget at skjule”.

“Men jeg synes, vi har en etisk forpligtelse til at hjælpe folk til at tage aktiv stilling til, hvor de vil levere data, og til at give dem værktøjer, så de bedre kan styre, hvor deres data flyder hen. Vi kan ikke undgå, at vores data bliver delt, men vi kan prøve at klæde folk på til at undgå de former for fodspor, hvor det bliver særligt følsomt for dem”, siger Stine Lomborg.

Dataficeringens betydning

Forskningsprojektet vil også undersøge, hvilken betydning dataficeringen har for samfundets mulighed for at skabe gode rammer om vores hverdag i Danmark og Europa.

For i vores efterhånden topdigitale samfund foregår flere og flere processer digitalt. Vi har fx digital borgerservice, og vores personlige sundhedsoplysninger registreres digitalt.

“Meget af vores samfundsudvikling sker således digitalt, og derfor skal vi kunne forsvare at bruge data i overensstemmelse med demokratiske og etiske principper. Vi skal have mere kvalificeret viden om, hvad der foregår, og hvilke smuthuller der er for misbrug”, mener Stine Lomborg, som understreger, at udgangspunktet for forskningen ikke er at undgå dataspor, men at bruge dem til gavn for alle.

“Vi har ikke en kritisk dagsorden som sådan. Det handler om, at vi reelt ikke ved, hvad der foregår, og at mange, som arbejder med data, heller ikke nødvendigvis er godt nok klædt på til at gennemskue konsekvenserne af, hvad der fx sker, når man kører bestemte data sammen”, siger hun.

Derfor er et andet mål med forskningsprojektet at kunne levere viden til det politiske niveau om, hvad der skal til for at sikre ordentlig omgang med borgeres og forbrugeres datarettigheder.
“Derfor skal vi afdække de mange forskellige kommercielle og offentlige infrastrukturer, som logger og udveksler data om os”, siger Stine Lomborg.

Vil følge 100 danskere

Forskningsprojektet vil følge 100 danskere, som skal afspejle mangfoldigheden i samfundet, så der skal være en stor spredning i gruppen, hvor alder fx vil være et kriterium, da vores mediebrug varierer, i forhold til hvor vi er i vores liv.

“Vi ved også fra international forskning, at i konkrete tilfælde, hvor data blive brugt diskriminerende eller ikke etisk forsvarligt, rammer det skævt, så konsekvenserne er større for nogle. Det kan være folk, der i forvejen er udsat, fx etniske minoriteter og LGBT-personer”, fortæller Stine Lomborg.

“I dansk sammenhæng ved vi ikke meget om, hvordan brug af data i fx offentlige servicer rammer skævt, så der vil vi gerne skabe et bedre vidensgrundlag”, siger hun.

Testpersonerne skal føre dagbog over deres mediebrug og interviewes og kommer til at deltage i workshops, hvor data fra deres smartphones bliver analyseret.

“Vi kommer til at kigge på, hvor deres data flyder hen, og hvordan det kan være, at fx Facebook og Google ved så meget om dem. De skal involveres aktivt og bliver således forhåbentlig også selv klogere”, siger Stine Lomborg.