Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Foto af Thomas Leholt, studerende
Thomas Leholt startede med at læse historie på Københavns Universitet i 2017 i en alder af 35 år. I starten var han overvældet over de yngre medstuderendes drukkultur, men efterhånden er han faldet til.
Foto: Sara Galbiati

Thomas er 38 og læser historie: "Jeg var med på rusturen, og det var temmelig overvældende”

På Københavns Universitet udgjorde studerende over 30 år fem procent af de optagne i 2020. En af de ældre studerende er 38-årige Thomas Leholt, der i 2017 satte sin musikkarriere på vågeblus for at forfølge drømmen om en kandidatgrad i historie.

I 2020 var der 2.483 ansøgere til videregående uddannelser med en gymnasial eksamen fra før 2007. Det viser tallene fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Aldersgruppen betegnes i Uddannelses- og Forskningsministeriets optegnelser som “30 og ældre” og udgør en væsentlig andel af de studerende på flere studier. Blandt andet udgør de over en fjerdedel af de studerende på italiensk sprog og kultur på Københavns Universitet.

En af dem, der har valgt at starte en universitetsuddannelse senere i livet, er Thomas Leholt, der i en alder af 38 år læser historie på Københavns Universitet.

Det var på tide

Da Thomas Leholt var færdig med folkeskolen, stod han med et valg. Enten skulle han tage en uddannelse, eller også skulle han fokusere på musikken.

“Jeg valgte at fokusere på musikken. Jeg var heldig at møde nogle gode mennesker i musikbranchen, der syntes, jeg var dygtig. Det ene tog det andet, og lige pludselig tjente jeg penge på musikken, og uddannelse faldt længere og længere i baggrunden”, siger han.

Thomas Leholt har det meste af sit voksne liv arbejdet som sessionmusiker for store danske såvel som udenlandske artister som Bikstok og den jamaicanske reggaemusiker Beenie Man samt været husmusiker i en række tv-produktioner som Zulu Comedy Awards og Go’ morgen Danmark.

“Jeg er pianist og spiller keyboard og har tidligt i mit liv været ufattelig heldig og fået mig et godt netværk inden for musikverdenen. Det har givet mig lov til at leve af musikken og spille med nogle store internationale kunstnere i Danmark og Europa”, siger han.

Thomas Leholt bor til daglig i København med sin kæreste. Det var især tanker om deres fælles fremtid, der fik ham til at starte på universitetet og skrue ned for musikken.

“Da jeg var omkring 30, begyndte jeg for alvor at tænke over, hvad jeg skulle på længere sigt. Jeg havde fået lejlighed og kæreste, og det er virkelig svært i musikbranchen at lægge langsigtede planer. Det er altid lidt år til år. Nogle måneder tjener du ingenting, og nogle måneder tjener du rigtig meget”.

“Jeg var nået til et sted i mit liv, hvor jeg og min kæreste begyndte at snakke om børn og fremtid. Så jeg startede med at tage enkeltfag på KVUC, så jeg fortsat kunne spille musik ved siden af”.

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle ende på universitetet. Jeg kommer fra en stolt arbejderfamilie, så det er i høj grad også for at vise min familie og ikke mindst mig selv, at jeg kan gennemføre det her

Thomas Leholt, musiker og studerende

Rusture og fredagsbarer

Efter en færdiggjort hf-eksamen på KVUC startede Thomas Leholt på universitetet i september 2017. Her bliver det hurtigt åbenlyst, at han er et andet sted i sit liv end sine yngre medstuderende.

“Jeg var rimelig overrasket over, hvor lavt aldersgennemsnittet var, da jeg startede. Jeg regnede med, at folk var lidt ældre, end de var, så det var lidt svært”, siger han.

“Jeg var med på rusturen, og det var temmelig overvældende. Selvom jeg vidste, at der var meget fest, så blev jeg lidt overrasket over, hvor meget druk betød for det sociale og sammenholdet”.

Efter det første chok er Thomas Leholt efterhånden faldet godt til.

“Jeg har været med til nogle enkelte fredagsbarer, men det er ikke noget, jeg gør ofte. Jeg bruger rigeligt tid på at forberede mig og passe min omgangskreds og musik, og tømmermænd bliver jo også noget anderledes, når man bliver ældre”, siger Thomas Leholt og griner.

“Men som tiden går, så synes jeg, at det sociale bliver federe og federe. Der er en kultur og jargon på et universitet, som man lige skal vænne sig til, men jeg synes egentlig, at jeg efterhånden er faldet godt til socialt. Jeg har mødt en masse søde folk”.

Foto af Thomas Leholt

Cheføkonom: “Der kan sagtens være en gevinst for samfundet”

Danmark har en stolt tradition med voksenuddannelse og livslang læring med højskolepionerer som Grundtvig og Christen Kold i front. I 2007 fremsatte VK-regeringen “Danmarks strategi for livslang læring”, hvor Bertel Haarder i forordet skriver:

“Livslang læring skal fremmes i alle de mange sammenhænge, hvor mennesker lærer nyt og tilegner sig brugbare kompetencer. Det gælder i uddannelserne, i arbejdslivet, i folkeoplysningen og i forenings- og fritidslivet. Det er et fælles ansvar for alle. Hermed får vi de bedste forudsætninger for et dansk kompetenceløft, og at den livslange læring bliver i verdensklasse”.

Men er det samfundsmæssigt rentabelt at tilbyde lange universitetsuddannelser til folk, der har passeret de 30?

Ja, siger cheføkonom i DEA Kristian Thor Jakobsen.

“For de her personer, der starter senere end gennemsnittet, så er det jo klart, at de har færre år til at tilbagebetale den investering, som samfundet foretager”, siger han.

“Men man ved, at der er en gevinst for samfundet ved at lade folk tage længere uddannelser. Det gælder også for de fleste, der starter senere, og folk, der har haft en lidt mere krøllet og længere vej ind på universiteterne”, siger Kristian Thor Jakobsen.

“For dem er der en klar lønpræmie og dermed en gevinst for samfundet ved at lade dem opkvalificere sig, også senere i livet. Den er så betragtelig, at man sagtens kan lade folk i 30’erne tage en uddannelse på universitetet. Men jo senere folk starter, jo mere skal man også skele til, hvilken uddannelse de tager. For der er selvfølgelig forskelle uddannelserne imellem”.

Sådan bliver man optaget med et gammelt eksamensbevis

Den Koordinerede Tilmelding (KOT) modtog i 2020 i alt 2.483 ansøgninger, hvor den adgangsgivende eksamen var taget før 7-trinsskalaen, der blev indført i 2006.
KOT har en fast tabel, så man kan omregne karakterer på den gamle 13-skala til 7-trinsskalaen. Fx er 13 og 11 på den gamle skala 12 på den nye.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Der er en grænse

Selvom der i stort omfang er en gevinst at hente ved at lade folk i 30’erne og 40’erne bedre sig på landets universiteter, kan det være nødvendigt at trække stregen et sted, siger Kristian Thor Jakobsen.

“Det er klart, at når de her personer begynder at nærme sig tilbagetrækningsalderen, så begynder det at tippe den anden vej. Det er klart, at dem, der er 55 til 60 år, altså i den anden ende af aldersspektret, der kan man diskutere, om det rent samfundsøkonomisk giver mening, og det gør det nok næppe”.

Selvom det næppe er økonomisk rentabelt at have seniorer gående på de danske universiteter, så betyder det ikke nødvendigvis, at de skal nægtes adgang til akademiske uddannelser.

“Der kan være alle mulige andre årsager til, at man syntes, det er okay, som generel dannelse. Men rent samfundsøkonomisk er det næppe en god forretning. Særligt hvis de år, som de bruger på at uddanne sig i en sen alder, kunne være brugt aktivt på arbejdsmarkedet”, siger han.

Har altid haft interesse for historie

At Thomas Leholt valgte at læse historie, var ikke helt tilfældigt.

“Jeg har altid gerne villet have en uddannelse, men jeg har ikke været helt sikker på, hvad det skulle være”, siger han.

“Jeg valgte historie, fordi jeg synes, det er et spændende fag, og jeg har altid godt kunnet lide at dykke ned i fascinerende fortidshistorier. Lige siden folkeskolen har jeg interesseret mig for historie”.

Ud over interesse i faget vil Thomas Leholt vise, at han faktisk kan gennemføre et universitetsstudie.

“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle ende på universitetet. Jeg kommer fra en stolt arbejderfamilie, så det er i høj grad også for at vise min familie og ikke mindst mig selv, at jeg kan gennemføre det her”, siger han.

En ny rapport fra EVA udgivet i november 2020 fastslår, at studerende på 26 år og opefter generelt har et stærkere fagligt engagement end deres medstuderende, men også en lavere grad af social tilknytning til deres medstuderende.

Men man ved, at der er en gevinst for samfundet ved at lade folk tage længere uddannelser. Det gælder også folk, der starter senere, og folk, der har haft en lidt mere krøllet og længere vej ind på universiteterne

Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom i DEA

Thomas Leholt går på den gymnasierettede linje, der har til formål at forberede de studerende til at undervise i historie på gymnasier.

“Jeg har ikke en konkret karriereplan på plads foran mig. Men jeg har taget den gymnasierettede linje for at få mulighed for at få et job som lærer på et tidspunkt”, siger han.
Selvom karrieren ikke er helt fastlagt, så er det vigtigt, at der fortsat er plads til musikken.

“Jeg spiller stadig musik, dog ikke i samme omfang. Nu har der ikke været så mange spillejob i år, men jeg vil i fremtiden fortsætte med at tage ud og spille, men det er klart en balancegang”, siger han.

Thomas Leholt er i øjeblikket i gang med sin bachelor, som han bliver færdig med i 2021, hvorefter han starter på kandidaten.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen