Dansk Magisterforening

Statens spørgsmål om alder i jobopslag kan være ulovligt

© Foto: Martin Stampe/Ritzau Scanpix

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Ansøgere bliver spurgt om deres alder, når de søger job på statslige arbejdspladser. Det er i strid med reglerne om databeskyttelse, siger forsker i persondataret.

Det er ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af alder på det danske arbejdsmarked, og en arbejdsgiver må derfor ikke lægge vægt på alder, når der skal ansættes medarbejdere.
Alligevel beder offentlige danske arbejdsgivere ofte ansøgere om at oplyse deres alder, når de udfylder jobansøgninger på nettet.

Karrierekonsulent Thorleif Trust Gotved peger på, at oplysningen kan bruges til ulovlig aldersdiskrimination.

“Hvis du får 300 ansøgninger til en enkelt stilling, så kunne det måske være fristende at starte med dem, der er mellem 35 og 45 år”, siger karrierekonsulenten til DM Akademikerbladet.

Ayo Næsborg-Andersen, jurist og lektor i persondataret og forvaltningsret ved Syddansk Universitet, siger, at spørgsmål om alder er i strid med GDPR-reglerne.

“Man må kun indsamle nødvendige data. Hvis det er en ungarbejder under 18 år, så er det selvfølgelig relevant. Men det er ikke tilfældet, hvis du søger en helt almindelig funktionær”, siger hun til DM Akademikerbladet.

Thorleif Trust Gotved har for nylig gennemført en meningsmåling på LinkedIn, som 500 personer deltog i. 80 procent oplyste, at de ofte eller næsten altid bliver bedt om at oplyse deres alder. Da han efterfølgende undersøgte 40-50 tilfældige jobopslag, skulle man i 10 af dem oplyse sin alder.

Da han skrev til virksomhederne og spurgte, hvad de skulle bruge oplysningerne om alder til, var kun én arbejdsgiver i stand til at give et velbegrundet svar, fortæller han.

Hvis du får 300 ansøgninger til en enkelt stilling, så kunne det måske være fristende at starte med dem, der er mellem 35 og 45 år

Thorleif Trust Gotved, karrierekonsulent

DM Akademikerbladet har tidligere spurgt Finansministeriet, hvorfor jobansøgere her bliver bedt om at indtaste deres alder i et særskilt felt.

Grunden til, at vi spurgte Finansministeriet og ikke andre ministerier, som har den samme praksis, er, at Politiken i februar kunne afsløre, at Finansministeriet over en periode på fire år ansatte 277 medarbejdere, men at blot én af dem var over 50 år.

Svaret fra Charlotte Horster, konstitueret Koncern HR-chef i Finansministeriet, var, at ministeriet udelukkende indsamlede oplysningerne af tekniske årsager og for at foretage statistik.

“Statens eRekruttering er baseret på et standardrekrutteringssystem, der har et felt med alder som standard. Feltet var oprindeligt markeret med en rød stjerne, der indikerede, at det var et obligatorisk felt, men det har vi bedt systemejer om at få ændret, så det nu er frivilligt at udfylde feltet”, sagde Charlotte Horster til DM Akademikerbladet.

“Vi gør det ikke, fordi vi bruger det i rekrutteringen. Vi søger aldrig på folks alder eller bruger det til at udvælge dem, vi ansætter. Det er udelukkende til statistisk brug, så vi for eksempel kan udlevere data, når medierne kontakter os”, sagde hun.

Ayo Næsborg-Andersen mener ikke, at det er en seriøs begrundelse.

“I forhold til selve rekrutteringen er det, som de siger, irrelevant. Og eftersom det er blevet frivilligt, er det jo ikke nødvendigvis komplette data, de kan udlevere. Så der synes jeg nok, man måske begynder at løbe tør for gode argumenter. Det er i hvert fald heller ikke et godt argument at sige, at sådan er rekrutteringssystemet indrettet”, siger Ayo Næsborg-Andersen.

Ifølge Thorleif Trust Gotved kan systemet meget let ændres.

“Jeg har været i dialog med HR Manager, som er det firma, de statslige arbejdspladser bruger, og her var de meget insisterende omkring, at feltet med aldersoplysninger slet ikke behøver at være inkluderet i skemaet. Det kan sagtens fjernes”, siger han.

}