Dansk Magisterforening

Kun to studerende tilbage på indianske sprog og kulturer: “Det er det fedeste”

Liv og Louise besluttede i foråret, at de ville bo sammen, nu hvor de var blevet så gode veninder. I dag bor de i en lejlighed på Nørrebro i København. © Foto: Lars Bech

Af Benedicte Borelli
Del artikel:

De startede seks. I dag er der kun to studerende tilbage på 3. semester på indianske sprog og kulturer ved Københavns Universitet. Men det gør ikke noget, siger Liv Green. Hun er ikke blevet ensom. Tværtimod har hun fået en meget nær ven.

Det var det faglige, som var i fokus, da jeg for over et år siden mødte Liv Green for første gang på Københavns Universitets campus på Amager.

Hendes introforløb på studiet indianske sprog og kulturer var lige startet, og Liv Green var ivrig efter at komme i gang med den humanistiske bachelor med tværfaglige discipliner såsom arkæologi, historie, sprogvidenskab, antropologi og kunsthistorie.

På det tidspunkt var de seks studerende på holdet. I dag er de to.

Der er uden tvivl sket en hel del, siden jeg sidst talte med Liv Green den sommer, men hendes ivrighed og begejstring for faget er helt den samme i dag.

“Studiet har overgået alle mine forventninger. Jeg er virkelig glad for det”, fortæller 24-årige Liv Green mig over telefon, eftersom en pandemi er kommet i vejen siden sidst.

“Fagene er superspændende, og jeg glæder mig altid til forelæsningerne. Vi er kun to tilbage på holdet, men det gør faktisk slet ikke noget. Det gør bare studiet endnu mere lærerigt og intensivt”, siger hun.

Vi laver nærmest alt sammen. Vi har for eksempel lige haft undervisning over Zoom, hvor vi har siddet og drukket kaffe på mit værelse

Liv Green

Roomies

Kun 19 ansøgte i 2019 om en plads på indianske sprog og kulturer, og af dem blev seks optaget. Studiet var den uddannelse med færrest ansøgere på Københavns Universitet det år.
Jeg var derfor nysgerrig efter at høre, hvordan det var gået det lille studiehold her et år senere.

Men allerede kort tid efter studiestart droppede de første på holdet ud, og langsomt faldt flere fra, forklarer Liv Green.

“Det var ikke så meget, fordi de fandt ud at, at studiet ikke var for dem, men mere at de fandt ud af, at universitetet ikke var for dem. Der var også nogle, som opdagede, at de bare ikke var klar til at læse på universitetet endnu”, siger hun og fortsætter:

“Det var selvfølgelig mere synligt hos os, når nogle faldt fra, fordi vi var et lille hold. I starten var jeg også nervøs for det, men det har faktisk slet ikke været noget problem”.

For Liv Green er ikke blevet ensom, selv om hun kun har én medstuderende. Hun er nemlig blevet rigtig gode venner med den anden studerende, Louise.

“Vi fandt hurtigt ud af, at vi klikkede godt sammen, og at vi begge virkelig brændte for faget. Så i dag er vi gode veninder og bor faktisk sammen. Det er virkelig hyggeligt”, griner Liv Green.
Under Covid-19-pandemien har Louise og Liv derfor kunnet sidde sammen under onlineundervisningen og hjælpe hinanden med det faglige.

“Vi laver nærmest alt sammen. Vi har for eksempel lige haft undervisning over Zoom, hvor vi har siddet og drukket kaffe på mit værelse”.

Håber på en ph.d.

Men hvordan foregår universitetsundervisningen, når der kun er to på holdet? spørger jeg hende.

Dette semester har de blandt andet undervisning i hieroglyffer.

“Først har vi måske tre timers forelæsning, hvor vores underviser sætter os ind i hieroglyfferne. Der er meget matematik i det med kalenderdato og måneserie. Så vi sidder og læser meget tunge, lingvistiske tekster, og det kan godt være lidt svært, når man læser humaniora. Bagefter er der øvelsestimer, hvor vi sidder og kigger på bestemte hieroglyffer og skal oversætte teksten. Det tager lang tid, men er også rigtig hyggeligt at nørkle med”.

Allerede inden studiestart drømte Liv Green om at skrive en ph.d. I dag er drømmen intakt, men hun er ikke kommet tættere på at vælge, hvilket område hun vil forske i.

“Jeg synes, alt har været så spændende”, siger hun.

Det er tydeligt ud fra hele samtalen, at Liv Green har oprigtigt svært ved at vælge, hvilken del af studiet hun bedst kan lide.

Til sommer drager hun et år på udveksling til Mexico. Det samme gør hendes roommate, men dog på et andet universitet i en anden mexicansk by. Planen er, at Liv Green vil skrive sin bacheloropgave under opholdet.

“Før jeg startede på studiet, var jeg bange for at være den eneste”, fortalte Liv Green sidste sommer. Nu er de kun to tilbage på studiet, men det generer hende ikke. Tværtimod. © Foto: Lars Bech

Hele otte nye studerende

I år er otte studerende startet på bacheloren i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet. 20 søgte ind på uddannelsen, og heraf blev fire optaget, viser tal fra KOT. Yderligere fire søgte uddannelsen efter optagelsesrunden, oplyser Københavns Universitet.

“Ingen af de nye er droppet ud endnu. Det er virkelig fedt. De fleste er, ligesom jeg selv, blevet positivt overraskede over studiet. Flere søgte ind, fordi de ikke kunne komme ind på antropologi, men nu er de blevet helt vildt hooked på det indianske”, fortæller Liv Green, der var tutor for det nye hold i sommer.

Sidste år fortalte Liv Green mig, at hun ikke forventede det store af det sociale liv på studiet, men i dag er det tydeligvis en stor del af hendes studietid.

“Louise og jeg ses meget med dem fra både de nye og gamle hold. Når vi er på universitetet, spiser vi frokost sammen, og så underviser jeg nogle af de andre i spansk en gang imellem. Der mødes vi på en café og drikker nogle øl, mens vi øver sproget”.

Liv Green fortæller, at mange tit spørger hende, om det ikke er kedeligt at være så lille et hold. Jeg har selv spurgt hende om præcis det samme. Men til det svarer hun klart:

“Det er det fedeste! Vi har det rigtig godt på tværs af årgangene, og vi har det godt med underviserne, hvor vi altid bare kan komme forbi til en kop kaffe og en snak. Det er helt sikkert anderledes i forhold til de store studier, men jeg ville ikke have det anderledes”.

Selvom Liv Green har en klar plan for, hvad hun vil med sin uddannelse, møder hun stadig en vis skepsis, når hun fortæller, at hun studerer indianske sprog og kulturer.

“Jeg oplever i lige så høj grad som tidligere, at folk har fordomme om mit studie, men nu har jeg rigtig mange modargumenter. Blandt andet at der næsten ingen arbejdsløshed er blandt dimittender. Så fordommene er der stadig, men nu har jeg en masse argumenter i bagagen”, siger hun og griner.

}