DM: Sexisme har været en blind vinkel

DM har som mange andre haft ekstra stor opmærksomhed på sexisme og krænkelser de seneste måneder. En ny DM-analyse, “Krænkende adfærd og sexisme på arbejdspladsen”, viser problemets omfang. Her svarer hver tiende blandt 1.792 privatansatte kvinder, at de har været udsat for krænkende kommentarer om udseendet på jobbet inden for det seneste år, mens fire procent af kvinderne i undersøgelsen har været udsat for uønskede kys, omfavnelser eller berøringer på jobbet.

“Det afspejler et samfundsproblem, og at vi er en del af et samfund, hvor vi ikke har haft et sprog for at tale om og sætte fokus på dette. Det har været en samfundsmæssig stor, blind vinkel, som har ligget hen alt for længe”, siger Søren Bjerregaard Kjær, som er arbejdsmiljøkonsulent i DM.

Søren Bjerregaard Kjær peger fx på forskning og undervisning, hvor hele 27 procent af kvinderne har oplevet, at deres præstationer er blevet nedgjort pga. deres køn, inden for det seneste år. Det er ifølge Søren Bjerregaard Kjær skræmmende høje tal, som vidner om et barskt arbejdsmiljø mellem både ledelse og ansatte og ansatte imellem.

“Man skal gerne kunne være professionelt uenige, uden at man bliver mobbet for det. Man går typisk efter kvinden og ikke efter bolden. Det handler om, at man skal blive langt bedre til at give konstruktiv feedback, og det vil DM meget gerne hjælpe arbejdspladserne med at forbedre, så derfor er vi på vej med et initiativ omkring det”.

DM har bl.a. givet medlemmer mulighed for anonymt at dele oplevelser med sexisme og krænkelser, og 78, fortrinsvis kvinder, fortæller her om oplevelser med seksuelle krænkelser, uønskede berøringer, kram og verbale og sexistiske overgreb.

“Havde du spurgt mig for nogle måneder siden, havde jeg nok nærmest ikke villet tro på voldsomheden i disse udsagn. Men efter de seneste ugers mange beretninger er det desværre forventeligt. Alligevel er én sag jo en for meget”, siger Søren Bjerregaard Kjær.

Han understreger, at det ifølge arbejdsmiljøloven ubetinget er et ledelsesansvar at få gjort op med chikane på arbejdspladserne. Det fritager dog ikke tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, veletablerede og fastansatte på arbejdspladserne for et medansvar.

Sexisme er et kollektivt problem

I 2019 var der 43 medlemmer, som henvendte sig til DM i sager om sexisme eller sexchikane.

“Vi er ikke lagt ned af henvendelser på området, men der er løbende sager, som vi bliver involveret i håndteringen af”, siger Søren Bjerregaard Kjær.

Foruden de konkrete sager har DM’s konsulenter på det seneste oplevet, at flere medlemmer også bringer sexisme og krænkelser op i karrieresamtalerne med DM.

“Vi skal ikke kun håndtere sager. Vi er også nødt til at hjælpe arbejdspladserne med at forebygge. Ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter skal have bedre redskaber til det, end de har nu”, siger Søren Bjerregaard Kjær og fortsætter:

“Derfor er vi også på vej med et redskab, der kan hjælpe arbejdspladserne med at vurdere, om der er risiko for, at omgangstonen på arbejdspladsen er med til at legitimere grænseoverskridende adfærd og sexisme”.

Som et led i forebyggelsen har DM også udviklet dialogkort i samarbejde med Mille Mortensen, der forsker på området. Dialogkortene lanceres ultimo november og kan hjælpe arbejdspladserne med at tale mere åbent om nogle af de sider af samarbejdet, der ofte kan være svære at sætte ord på sammen – fx om forskellige grænser i omgangstonen, om oplevelsen af at turde tale om fejl osv.

“Det er typisk den type problemer, som det store flertal af arbejdspladser bakser med, og vi vil gerne give bedre redskaber til at starte med at tage disse samtaler, så det ikke udvikler sig til en krænkende kultur”, siger han.

Hvis forebyggelsen på arbejdspladsen ikke slår til, skal der handles, understreger DM’s arbejdsmiljøkonsulent.

“Man skal ikke stå alene med det. Sagens karakter afgør, hvem du skal involvere. Tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og evt. også lederen. Uanset hvad kan du som medlem altid kontakte DM. Både for sparring omkring håndteringen på arbejdspladsen, hvem der skal involveres og hvordan. Men også hvis DM skal involvere sig direkte i sagen”, siger Søren Bjerregaard Kjær. '

“Jo mere vi kender til problemstillingen, desto nemmere er det at hjælpe. Sexisme og krænkelser er et kollektivt problem, som ikke skal bo hos den enkelte”.