Den vilde julefrokost har dybe rødder - og vi savner den

Helene Brochmann scrollede igennem annoncerne på Den Blå Avis i timevis, før hun fandt det rigtige kostume. En klassisk retrotræningsdragt fra Hummel.

Hun var tilfreds. Det var den perfekte udklædning til årets store julefrokost på Det Kongelige Akademi, hvor hun til daglig arbejder som specialkonsulent.

“Temaet var OL i Balkan, så undtagelsesvist havde jeg ikke selv syet tøjet. Det plejer jeg ellers. Et år syede jeg for eksempel selv en lang kjole a la 1890, fordi jeg var “diligencepassager” i vores westerntema, og året efter serverede jeg maden på bakker fra et rullebord som s­tewardesse i vores lufthavnstema med securitytjek, højttalerudkald og toldfrie drikkevarer”, fortæller Helene Brochmann.

I dag ser hun tilbage på den årlige julefrokost for alle Det Kongelige Akademis undervisere, studerende og administrative medarbejdere med ekstra stort afsavn. Som så meget andet er festen i år blevet aflyst.

“Vores julefrokoster plejer at være noget af et spektakel, og det er altid hammersjovt. Så det er da ærgerligt, at det ikke bliver til noget. Nu skal vi vente et helt år”.

Vigtigere end kaffepausen

Guirlander og hjerter, stor julebuffet, “Last Christmas” på anlægget og gløgg i glasset med kollegerne.

Firmajulefrokosten er for mange årets fest. I år er den afblæst.

Og det kan mærkes på de danske arbejdspladser. Faktisk er der flere, der savner julefrokosten, end der savner kaffepausen eller frokostpausen på kontoret. Det viser en ny meningsmåling blandt de beskæftigede, som Gallup har foretaget for DM Akademikerbladet.

64 procent af de beskæftigede danskere savner julefrokosten i en eller anden grad, mens 54 procent af de adspurgte savner frokostpausen, og kun 43 procent savner kaffepausen.
Erhvervspsykolog Lene Thomsen forstår godt, hvorfor mange ærgrer sig over den aflyste fest.

“Julefrokosten er med til at skabe nogle fælles oplevelser på arbejdspladsen. Den giver os mulighed for at se nogle andre sider af hinanden. Til julefrokosten er der jo for eksempel forskellige traditioner med konkurrencer eller taler. De gør, at man får tygget ting igennem og får talt med hinanden på en uformel måde. Det savner folk nu. De savner at føle sig som en del af fællesskabet”, forklarer Lene Thomsen.

Vi drikker julen ind

Men hvornår opstod traditionen for at drikke sig fuld og spise flæskesteg på kontoret? Historiker Uffe Østergaard forklarer, at selvom firmajulefrokosten, som vi kender den i dag, først kom til i 1950’erne, går de frivole og vilde julefester helt tilbage til vikingetiden.

“Længe før kristendommen slog rod i Danmark, fejrede vikingerne jól. En fest for vintersolhvervet, og at vi gik mod lyse tider. Disse skikke blev hængende flere hundrede år senere, hvor man rundtom i landet afholdt julestuer, så de voksne kunne slippe tøjlerne”, forklarer Uffe Østergaard.

Vi kender til julestuerne fra dengang, fordi præsterne fra den tid flere gange skrev og brokkede sig over dem. De prøvede at lægge en dæmper på festerne, fordi de syntes, at der var for meget druk og hor, fortæller han.

Netop maden og alkoholen var allerede dengang vigtige ingredienser i en god julefest, forklarer historiker og seniorforsker i nydelsesmidler ved Den Gamle By i Aarhus Annette Hoff.
“Julemåltidet var årets vigtigste måltid, og her spiste man store mængder kød og skyllede det ned med øl og brændevin”, siger Annette Hoff, der også er forfatter til bogen “Den danske vinhistorie”.

“Lavpraktisk var det sådan, at man det meste af året spiste nedsaltet svinekød, men hen under jul, når grisen var blevet stor og fed, så var det slagtetid. Til julefesten spiste man så det ferske kød, og der var rigeligt af det. Det var en overdådighed”.

Også alkoholen var vigtig.

“Dengang fik man brændevin og ekstra stærk øl til julefesten. I dag er det stadig snaps og øl, som trækker til julefrokosten, ligesom menuen typisk består af flæsk og kål. Klassisk mad fra bondekulturen”, siger Annette Hoff.

Seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang fortæller, at julestuerne dog langsomt forsvandt i 1800-tallet.

“Julestuerne blev udkonkurreret af familiejulen. Nu skulle højtiden handle om familien med gaver, juletræ og fin middag”.

Fra film til firmakultur

Først efter anden verdenskrig rykkede julehyggen tilbage på de danske arbejdspladser.

“Under besættelsestiden begyndte man at udvikle en tradition for, at chefen gav et glas portvin på sit kontor kl. 12 den 24. december, inden man gik på juleferie. Folk rykkede mere sammen under krigen, og hierarkiet mellem ansatte og ledere blev fladere, når der kom alkohol på bordet”, forklarer Caroline Nyvang og fortsætter:

“Det tog man med sig i 50’erne, hvor der var økonomisk opsving. Her blev en firmajulefrokost noget, man kunne promovere sig på for at få arbejdskraft. Derudover begyndte selve festen at blive mere løssluppen, nu hvor kvinderne for alvor var kommet ind på arbejdsmarkedet”.

I 1960’erne blev julefrokosterne kun vildere. I 1976 cementeredes forestillingen om den vilde, hæmningsløse firmafest for alvor, da den danske komedie “Julefrokosten” udkom med skuespillere som Preben Kaas og Lisbet Dahl på rollelisten.

“Den var meget populær. Den satte navn på noget, som folk kunne identificere sig med. Firmajulefrokosten som en ventil, der giver kræfter og livslyst. Men selvom nogle måske kunne nikke genkendende til den hæmningsløse festkultur, kan man hurtigt komme til at generalisere for meget. Det er jo en film”, siger Uffe Østergaard.

I filmen følger man den årlige og traditionelle julefrokost på Simons Bijouterifabrik, hvor menigmand fester på lige fod med direktøren. Det udvikler sig til et sandt drukorgie med utroskab, anholdelser og slåskampe.

I 2009 udkom en ny film med samme titel, men hvor man denne gang fulgte julefrokosten på et autoværksted.

Gramselege og nye grænser

Selvom scenerne fra “Julefrokosten” måske udstiller den mest ekstreme form for firmajulefrokost, hvor maskerne for alvor falder, så er det en forestilling, mange danskere holder fast i den dag i dag.

En tidligere meningsmåling fra YouGov bekræfter, at danskere er glade for julefrokosten, men at mange også holder sig væk.

Årsagen kan i høj grad kædes sammen med alkohol. Hver femte af dem, der har fravalgt én eller flere julefrokoster, svarer, at de ikke ønsker at se deres kolleger fulde. Otte procent svarer, at det er, fordi de er bange for at blive presset til at drikke, mens syv procent svarer, at de er bange for ikke selv at kunne styre deres alkoholforbrug.

Desuden svarer hver fjerde dansker, at de en eller flere gange har overværet, at andre er blevet dårligt behandlet til en julefrokost på arbejdet.

Ifølge Annette Hoff har der helt tilbage til julestuerne været vovede og sjofle lege til julefrokosten.

“Både på landet og i byen legede man forskellige lege med seksuelle undertoner til julestuerne. Blandt andet “ælte dej”, hvor en karl og en pige fra selskabet blev fanget og lagt på et bord oven på hinanden. Resten af selskabet skulle så “ælte dejen” ved at stå rundt om bordet og mase på parret, der så kom mere end almindeligt tæt på hinanden”.

Også en af karaktererne i Ludvig Holbergs komedie “En Julestue” fra 1724 udtrykker netop, hvordan datidens svar på julefrokoster også var særdeles løsslupne.

“Ak, havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stablen på en julestue, så var jeg en rig mand!” siger karakteren.

“Historisk set kan man sige, at der har været sexistiske undertoner i julefrokosten. På en eller anden måde ved vi, at julefrokost kan blive et noget mere broget foretagende. Vi har en forestilling om, at der kan ske ting og sager”, siger Annette Hoff.

Nogen vej tilbage?

Men efter efterårets store me too-bevægelse kan man spørge sig selv, om firmafestens løssluppenhed altid er godt for kollegaskabet.

På DM’s hjemmeside har medlemmerne haft mulighed for at dele deres vidnesbyrd og sige fra over for sexisme. Her fortæller flere kvinder, hvordan deres grænser er blevet overskredet, når kollegaen eller chefen har fået for meget at drikke til julefrokosten.

“En tidligere chef legitimerede sin opførsel ved at sige: “Når jeg bliver fuld, så kan jeg ikke styre mig, hvis der er flotte kvinder i nærheden. Hvis du ikke kan håndtere det, så kan du ikke komme med til julefrokost””, skriver en anonym fastansat kvinde i 30’erne for eksempel.

Kultursociolog og forfatter Emilia van Hauen pointerer, at firmajulefrokostens grundtanke om, at chef og ansat er lige, er en illusion, som vi bør overveje.

“Forestillingen om, at hierarkiet kan sættes ud af kraft, er utopisk. Selvom chefen står med en øl i hånden, er hun eller han jo stadig chef. Det viser de mange me too-sager netop. Men jeg oplever, at der er ved at ske en kulturændring på arbejdspladserne. Julefrokosterne er slet ikke lige så vilde og våde, som de var for 10-15 år siden”, siger Emilia van Hauen og forklarer:

“Hvor en moderat fuld chef før i tiden var et udtryk for, at han eller hun var social, er en fuld chef det sidste, man gider se i dag. Hvis man som chef vil have respekt, skal man nu kunne gå foran og være i så meget social kontrol, at man aldrig bliver en belastning for de andre. I dag er det din adfærd, som giver dig status – ikke nødvendigvis din stilling”.

Mere end bare en fest

Helene Brochmann har aldrig selv oplevet noget ubehageligt til en julefrokost.

“Jeg har været på arbejdsmarkedet i 30 år, og jeg har aldrig oplevet en total abefest. Jeg opfatter absolut heller ikke vores julefrokost som en drukfest, men som en aften med god mad, sjove aktiviteter og mulighed for at danse til langt ud på natten”, siger Helene Brochmann.

Hun fortæller, at det netop er følelsen af fællesskab, som gør, at hun godt kan lide firmajulefrokosten.

“Vi går alle sammen rigtig meget op i udklædningen. Det er noget, vi taler om lang tid i forvejen og planlægger. Og så er det også sjovt at se tilbage på sammen”, fortæller hun.

Forsamlingsforbud, håndsprit og corona har desværre meget lidt at gøre med den julefrokost, mange drømmer om. Men hvad kan man så gøre i år?

I Ribe har Sydvestjyske Museer og en lokal café indgået et samarbejde om en anderledes julefrokost med indhold til både hjerne og mave, fortæller en af arrangørerne, historiker Louise Hauberg Lindgaard.

“Som alle andre oplevede vi, at vores juleinitiativer blev aflyst, og vi kunne se, at rigtig mange savnede arrangementerne. Jeg ved meget om julehistorier og det magiske islæt, så jeg foreslog, om vi ikke kunne omdanne det til en julefrokost, så folk kan få noget at julehygge om”, siger Louise Hauberg Lindgaard, der arbejder på heksemuseet HEX!.

Ud af det kom to julearrangementer. Et med de hyggelige julehistorier og et om de lidt mere uhyggelige julesagn og væsener.

“Vi holder det som foredrag på Det Gamle Rådhus i Ribe med god afstand, og bagefter bliver man inddelt i små selskaber på Café Quedens, hvor man får en lækker juleplatte. Vi var med hovedet helt nede i paragrafferne for at sikre os, at vi overholdt alle reglerne”, forklarer hun. Arrangementet er blevet taget rigtig godt imod.

“Vi har allerede fået en masse tilmeldinger. Der er desværre nogle begrænsninger for, hvor mange der kan deltage, men det er et langt bedre alternativ til ingenting”.
Også firmaer som Julen.live.dk tilbyder nu, at de kan arrangere en hel firmajulefrokost med alt, hvad det indebærer – bare over en digital platform.

Fremtidsforsker Marianne Levinsen tror dog, at vi vil mødes med vores kolleger ansigt til ansigt, så snart det er tilladt igen.

“Julen som tradition er noget af det mest grundfæstede hos os. Det har stadig en betydning, at det er afslutningen på året i arbejdsregi. Det er der, vi siger tak til hinanden og tænker tilbage på året, der gik”, forklarer Marianne Levinsen.

Selvom hun tror, at julefrokosten er kommet for at blive, mener hun, at der nu er momentum for at ændre på kulturen og traditionerne.

“Den her krise er så lang og voldsom, at der er mo­mentum til at gøre noget andet. Nu kan man sige: “Måske skal det ikke være det samme som sidste år. Måske skal vi ryste posen og prøve noget andet””.

Psykolog Lene Thomsen opfordrer alligevel arbejdspladserne til at holde en eller anden form for julefejring i år trods omstændighederne, da sammenholdet styrkes, når vi kommer ud af vores vante arbejdskontekst og bruger tid med vores kolleger.

“Det er vigtigt, at arbejdspladserne markerer og påskønner indsatsen. Man behøver jo ikke at spise buffet og drikke fadøl. Lav noget andet. Det bliver ikke, som det plejer, men det bliver bedre end ingenting”, siger Lene Thomsen.

Helene Brochmann glæder sig alligevel til, at den klassiske julefrokost kommer tilbage.

“Jeg kan rigtig godt lide traditionel dansk julemad. Nogle gange vil folk have noget andet, og det synes jeg er ærgerligt. Jeg kan godt lide traditionerne”.

Hun håber derfor på at kunne sy et nyt kostume til næste år.