Dansk Magisterforening

Tre vigtige ord til jobsamtalen: “Ja, jeg kan”

Da Anne Lund skulle til samtale om sit nuværende job i firmaet Indeks Retail, hvor hun udvikler it-løsninger til butikskæderne Bog&idé, BOGhandleren og Legekæden, gik hun til det, som om hun var konsulent og skulle sælge en opgave. Det virkede. © Foto: Jesper Voldgaard

Marianne Bom
Del artikel:

Som akademiker er du vant til, at det er en kvalitet at tage forbehold. Det gælder bare ikke, når du skal til samtale og score et job. Da er det nødvendigt at sige: “Ja, jeg kan”, påpeges i ny bog. Cand.mag. Anne Lund har lært at præsentere sine fortrin uden at føle, at det er pral.

“Pral. Det er altså ikke lige mig”.

Sådan siger Anne Lund om det ubehag, hun tidligere følte ved at gå til jobsamtale. Dengang tænkte hun, at jobbet går til den, der er bedst til at prale. Derfor kunne det føles temmelig anstrengende at skulle tale sin sag.

“Jeg bliver meget nervøs, når jeg skal til samtale”, siger hun.

Anne Lund har nøgternt set ikke nogen faglig grund til nervøsitet. Hun er cand.mag. i religionsvidenskab og har for mere end 15 år siden taget springet til arbejdet som it-udviklingskonsulent. Hun har bevist, at hendes kompetencer sikrer arbejdsgiverne effektiv projektledelse.

Alligevel kunne hun opleve at mangle de rette ord under jobsamtaler.

Samtalen som konsulentopgave
Men sidste år skete der noget i hendes hoved, som gjorde det hele meget lettere. Anne Lund blev headhuntet og skulle til samtale om sit nuværende job i firmaet Indeks Retail, hvor hun udvikler it-løsninger til butikskæderne Bog&idé, BOGhandleren og Legekæden.

“Jeg opdagede, at jeg skulle betragte jobsamtalen som en konsulentopgave, hvor jeg sætter mit professionelle jeg i spil. Hvor jeg giver dem noget viden og erfaring, som de kan bruge til noget. Det føles rigtig godt at gå til opgaven på den måde”, siger hun.

For nu handler samtalen ikke om at prale og sætte tillægsord på sig selv. Det handler om at fortælle, hvilke relevante opgaver hun har løst, hvordan hun gjorde det – og derfra tage en dialog om opgaverne i det nye job.

I virkeligheden gjorde Anne Lund præcis det, som journalist og forfatter Steen Kræmer Rasmussen anbefaler i en ny bog, “Scor jobbet til samtalen – Et job er ikke noget, du får. Det er noget, du tager”.

Anne Lund har læst bogen og konstaterer, at dens metoder virkede for hende. De lyder i kort form således:

Forbered dig – læs alt, du kan finde, om virksomheden og de personer, du skal møde: på nettet, i pressen, i fagmedier. Du skal kende virksomheden og dens udfordringer.

Hav fortællinger med, som kobler dine erfaringer og resultater med virksomhedens behov og kravene i jobbet.

Kend dine svar på de mest udbredte spørgsmål til jobsamtaler (se boks). Øv dig på at sige svarene højt, og lad dem pege i én retning: Du er den rette til jobbet.

Forberedt på improvisation

Lyder det som almindelig sund fornuft? Ja, indholdet i bogen er sund fornuft, der er sat i system, siger forfatter Steen Kræmer Rasmussen.

“Alt for mange jobsøgere møder usikre eller uforberedte op til jobsamtaler. Hvis du har gjort et stort forarbejde, har du mulighed for at overhale en hel masse mennesker, for 90 procent kommer uforberedte”, siger Steen Kræmer Rasmussen.

Selvfølgelig er der nogle få særligt attraktive kandidater, der kan score et nyt job alene på et godt cv og en improviseret samtale.

“Men det er en udbredt fejl at tro, at “jeg skal bare være mig selv, så går det nok”. Du får rigtigt nok spørgsmål til samtalen, hvor du skal improvisere. Men jo mere du ved om jobbet og virksomheden, og jo bedre forberedt du er på dine fortællinger og budskaber, desto stærkere er du til at improvisere”, siger Steen Kræmer Rasmussen.

Vind jobbet med de rette ord
At møde sikker op er nemmere sagt end gjort, hvis man som Anne Lund bliver nervøs. Men også hun oplevede, at det var nemmere at slappe af, når hun tog medansvar for, at samtalen fokuserede skarpt på noget professionelt. 

“Så handlede samtalen ikke så meget om mig, men mere om sagen. Det trives jeg meget bedre med”, siger hun.

Det afsnit i bogen, som gjorde stærkest indtryk på hende, har fokus på at vinde jobbet med de rigtige ord. At fjerne usikkerheden fra sproget. Det, mener Anne Lund og Steen Kræmer Rasmussen, kan være en udfordring for akademikere. De er rundet af en kultur, hvor det at lyde bombastisk ikke er et adelsmærke. Tvivl, kritisk sans og forbehold er tegn på videnskabelig omtanke og kvalitet. Men det duer ikke til en jobsamtale.

“Til jobsamtalen skal du sende et signal om at være sikker. Husk, at den, der skal ansætte dig, ved, at du koster 35.000 kr. om måneden. De vil have noget for de penge. Hvis du nu selv skulle ansætte én, hvem ville du så ansætte? Den person, som udsender tvivl om at kunne løse opgaven, eller den, som ikke gør?” spørger Steen Kræmer Rasmussen. “Du behøver ikke at sige, at du er den bedste i verden. Sig: “Ja, det kan jeg godt, når jeg lige har brugt lidt tid på at blive lært op””.

Også på dette punkt er forberedelse afgørende. Øv dig på dine svar og fortællinger, og lug ud i de små signaler om tvivl:

“Det tror jeg godt, jeg kan” og “Det ville jeg godt kunne” bliver til: “Det kan jeg”.

“Det mener jeg godt, at jeg kan klare” bliver til: “Det klarer jeg”.

“Jeg er jo ikke specialist i lige dét” bliver til: “Det ligger lige i forlængelse af mine spidskompetencer, og det kommer hurtigt”.

Det skal ikke blive for hyggeligt
Kropssproget skal selvfølgelig følge med. Et smil. Et direkte blik. Et fast håndtryk. 

“Kropssprog har en enorm betydning. Det er vigtigt at sende et signal om, at jeg godt kan lide dig, og jeg er sikker på mig selv. Det giver et godt førstehåndsindtryk, og det bliver hængende rigtig længe. For vi har alle det, man kalder “confirmation bias”. Hvis først vi har dannet os et positivt indtryk, sidder det fast. Hjernen har ikke lyst til at erkende, at den har taget fejl”, siger Steen Kræmer Rasmussen.

Når kemien mellem mennesker er fin, kører samtalen godt. Og så er det nemt at glide over i hyggesnak. Det er o.k., men husk nu at slutte på den professionelle banehalvdel. Det mindede Anne Lund sig selv om, da hun var til samtale om sit nuværende job.

“Man skal ikke blive der for længe og begynde at snakke om sin hund og hest. Det skal ikke blive for hyggeligt på den måde. Arbejdsgiveren skal ikke bagefter stå og sige: “Jamen, nu kan jeg slet ikke huske, hvad hun kunne”. Brug smalltalk til at slappe af, men kom så tilbage til skiven med de gode grunde til at ansætte dig”, siger hun.

De typiske spørgsmål

De fleste interviewere har faste spørgsmål med til jobsamtalen. Nogle gange følger de en spørgeguide for at komme godt rundt om alle kandidater.

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Hvorfor har du søgt denne stilling?

Hvorfor skal vi ansætte dig?

Hvad er du mest stolt af i din karriere/din største succes?

Hvad er den største ros, du har fået?

Hvad er den største fejl, du har begået?

Hvordan fungerer du i et team?

Hvilke forventninger har du til din chef?

Fortæl om din hidtidige karriere/en konflikt, du har været i/en sag, hvor du var uenig med en kollega eller chef.

Mere om bogen
scorjobbet.dk kan du læse om “Scor jobbet til samtalen – Et job er ikke noget, du får. Det er noget, du tager” fra forlaget Linje H. Afsnittet “Vind jobbet med de rigtige ord” ligger som en gratis læseprøve.

 

}