Pludselig kommer 50 politimænd med knipler, hjelme og skjold stormende
Over 100 danske studerende er lige nu i Hongkong for at læse et semester på et af byens universiteter. Magisterbladet har talt med to studerende, som er til stede midt i byens historiske krise.
Kampklædt politi, høje råb og lyd af brag er efterhånden blevet hverdag for 22-årige Amalie Nicolaisen fra Aarhus Universitet.
Hun læser et semester på City University of Hong Kong og bor i en lejlighed med en dansk medstuderende i området Mong Kok centralt i byen.
Siden marts i år har millioner af indbyggere samlet sig i Hongkong for at kæmpe for autonomi fra Kina. Det har ført til flere voldelige sammenstød, hvor politiet har anvendt tåregas, gummikugler og vold mod demonstranterne.
”Vi bor lige ved siden af en politistation, og rundt om hjørnet er der en metrostation, hvor der ofte er voldsomme kampe mellem politi og demonstranter”, siger Amalie Nicolaisen.
Lige nu er det uvist, hvorvidt kampene i Hongkongs gader vil eskalere yderligere i løbet af efteråret. Hverken universiteterne eller Udenrigsministeriets Borgerservice ved derfor, om det vil blive farligt for de danske studerende at være i byen.
KONFLIKTEN I HONG KONG
I 1997 indgik den tidligere britiske kolonimagt Hongkong en aftale med Kina om at bevare landets selvbestemmelse under formlen ”ét land, to systemer”. Byen har således kunnet beholde sit eget retssystem, egne grænser samt ytrings- og forsamlingsfrihed indtil 2047, hvor byen skal tilbage under det kinesiske styre.
Men de seneste år er den kinesiske regering allerede begyndt at presse på for at genoptage ejerskabet over Hongkong. Demonstranterne har i den forbindelse beskyldt regeringslederen, Carrie Lam, for hellere at ville varetage den kinesiske leder Xi Jinpings interesser end borgernes.
Demonstrationerne begyndte derfor for alvor i marts, da en ny konkret lov blev præsenteret. Den vil at Hongkong skal udlevere mistænkte til Kina, så de stilles for retten på fastlandet i stedet for i Hongkong.
Lovforslaget blev så droppet i august, men det betød ikke at demonstrationerne ophørte. Lige nu er det derfor uklart, hvor længe demonstrationerne vil stå på.
Det er særligt larmen fra demonstrationerne, Amalie Nicolaisen oplever fra sin lejlighed om aftenen og i weekenden, men da Magisterbladet taler med hende, har hun selv lige været tæt på en voldelig konfrontation på gaden.
”Vi havde spist aftensmad lidt længere nede af gaden og blev nødt til at krydse nogle demonstranter for at komme hjem til vores lejlighed. Pludselig kommer 50 politimænd med knipler, hjelme og skjold stormende imod os. Vi når at gemme os, mens de løber forbi, men det var ret skræmmende”.
Tilskuer til historisk kamp
Da demonstrationerne startede i marts, handlede det om en ny konkret lov, om at Hongkong skulle udlevere mistænkte til Kina. Dette ville demonstranterne ikke gå med til, og de tog derfor til gaderne for at få stoppet lovændringen.
I løbet af sommeren har urolighederne udviklet sig, og det samme har de krav, som demonstranterne har fremsat i internationale medier: Udleveringsloven skal skrottes, regeringslederen Carrie Lam skal træde af, de anholdte demonstranter skal løslades, der skal være en uafhængig undersøgelse af den påståede politivold og Hongkong skal have mere direkte demokrati.
Amalie Nicolaisen har siden januar vidst, at hun skulle til Hongkong dette efterår. Derfor har hun også fulgt ivrigt med i mediedækningen af byens lufthavnsprotester, tåregasangreb og politivold de seneste måneder.
”Det har set meget voldsomt ud i medierne, og derfor var jeg da også bekymret for, hvor voldeligt det ville være, når jeg kom her til”.
Det er hendes klare opfattelse, at det er politiet, som gør demonstrationerne farlige og brutale:
”Jeg tror ikke demonstranterne ønsker, at det skal være voldeligt, men på grund af politiets manglende kontrol over situationen, bliver det det alligevel.”
Foto: Lars Holm
Også 23-årige Lars Holm, som er kommet fra DTU for at læse et semester på The Hong Kong University of Science and Technology, var inden afrejsen opmærksom på konflikten.
”Jeg har selvfølgelig lyttet ekstra godt efter i medierne, når byen er blevet nævnt. Men jeg har på intet tidspunkt overvejet at droppe turen. Tværtimod synes jeg, at det er en spændende periode”, siger Lars Holm.
”Man kan godt fornemme, at der bliver skabt ny verdenshistorie. Den her situation kommer ligegyldigt hvad til at have en stor effekt på Vesten og Kinas forhold”.
Også han sympatiserer med Hongkongborgerne, men på en rejse til det kinesiske fastland, indså han, hvor indviklet sagen også er:
”Turen gav mig nogle lidt andre perspektiver. Det var faktisk lidt sjovt at se de kinesiske propagandavideoer, hvor politiet er helte og demonstranterne nogle voldelige tabere. Som udgangspunkt holder jeg med demonstranterne, fordi de kæmper for nogle vigtige værdier, men jeg synes også, at der mangler en mere nuanceret dækning af konflikten i de vestlige medier”.
Både han og Amalie Nicolaisen modtog inden afrejsen en mail fra deres danske universitet samt deres værtsuniversitet, hvor de blev orienteret om situationen.
Her står der blandt andet, at alle DTUs partneruniversiteter i Hongkong gør deres bedste for at holde universiteterne sikre. DTU opfordrer desuden de studerende til at holde sig væk fra demonstrationerne af sikkerhedsmæssige årsager.
De studerende tager sig da også nogle forholdsregler, forklarer Lars Holm.
”Jeg står aldrig af de metrostationer, hvor der er demonstrationer tæt på”, siger Lars Holm.
Tør ikke gå ud i weekenden
Amalie Nicolaisen og Lars Holm siger begge, at de mener, at situationen i byen er forværret, siden de ankom i slutningen af august.
”Selv hvis man holder sig opdateret om, hvor demonstrationerne er, kan man ikke længere følge med. Det gør det meget svært at vide, hvor og hvornår man kan tage ud”, siger Amalie Nicolaisen.
Ifølge hende betyder det blandt andet, at nogen af de studerende ikke længere går ud i weekenden.
”Demonstrationerne fylder meget hos de danske studerende, jeg taler med. Folk bliver hjemme i weekenden og om aftenen for at undgå at blive fanget i optøjer. Hvis det fortsætter med at eskalere på den her måde, så ved jeg endnu ikke, hvad jeg gør”, siger Amalie Nicolaisen.
Foto: Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Universiteterne følger med
Magisterbladet har spurgt de danske universiteter, der har studerende i Hongkong, hvad de gør for at sikre de studerendes sikkerhed. Universiteterne har svaret, at de læner sig op ad Udenrigsministeriets rejsevurderinger og de tilbagemeldinger, de får fra værtsinstitutionerne.
Desuden opfordrer de til, at de studerende skriver sig op på Udenrigsministeriets danskerliste.
På DTU har de ind til videre ikke har hørt fra nogen studerende, som føler sig utrygge i byen, men universitetet står selvfølgelig klar til at hjælpe, hvis urolighederne eskalerer, siger leder for det internationale kontor ved DTU, Morten Overgaard.
”Vi følger udenrigsministeriets rejsevejledning og ind til videre er deres vurdering, at det er sikkert at være i byen. Men det er en alvorlig situation, og vi holder os løbende orienteret”, siger Morten Overgaard.
Udenrigsministeriets Borgerservice fortæller til Magisterbladet, at de anbefaler, at danske rejsende holder sig orienteret om sikkerhedssituationen og følger de lokale myndigheders anvisninger.
Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
