Dansk Magisterforening

KU afviser stop for olieforskning

Borerig ved Danfeltet, hvor DTU Olie og Gas arbejder for at øge olieindvindingen. KU’s engagement i DTU Olie og Gas skal der ikke pilles ved, for forskningsfriheden er “fundamental”, siger universitetets rektor. Men vil KU fx acceptere et center for tobak betalt af forskningsindustrien? spørger professor. © Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Københavns Universitet siger nej til sorte investeringer, men modtager samtidig millioner fra olieselskaber som franske Total for at forske i øget udbytte fra Nordsøen. Studenterrådet vil have KU til at standse forskningen, men KU’s rektor afviser blankt kravet.

På den ene side vil Københavns Universitet af etiske årsager ikke røre såkaldt sorte investeringer i kul-, olie- og gasselskaber med en finger.

Det forhindrer dog ikke KU i at forske i at øge samme selskabers olieindvinding og kommercielle udbytte fra Nordsøen sammen med andre danske universiteter i partnerskabet DTU Olie og Gas, finasieret med én mia. kr. af blandt andet franske Total.

Men nu kræver Studenterrådet ved KU sammen med fem andre studenterforeninger forskningen stoppet. Olieforskning harmonerer hverken med KU’s etiske investeringspolitik eller universitetets “særlige ansvar” for at udvikle løsninger og bud på en bæredygtig samfundsudvikling, som det hedder i KU’s grønne strategi.

“Vi ved, at hvis vi bliver ved med at pumpe olie op, så lever vi på lånt tid. Derfor klinger det hult, når man taler om et særligt ansvar og samtidig er betalt for at forske i at øge mængden af olie”, siger Studenterrådets forperson, Mike Gudbergsen.

KU’s rektor, Henrik C. Wegener, afviser, at der er en modsætning mellem olieforskningen og KU’s grønne politikker.

“Der er en selvstændig interesse i, at vi i Danmark er selvforsynende med olie, mens vi gennemfører den grønne omstilling. Så KU understøtter Danmarks uafhængighed af eksterne olieleverandører, mens vi samtidig med alle midler forsøger at gøre denne industri overflødig ved at forske i bæredygtige alternativer”, siger han.

Ifølge Henrik C. Wegener er KU forpligtet til at “understøtte alle lovlige samfundssektorer”, men først og fremmest skal universitetet værne om forskningsfriheden. Han advarer i den forbindelse om, at man begynder at “udskamme enkelte forskningsområder”, så længe forskningen overholder kravene til god videnskabelig praksis.

“Det er fuldstændig fundamentalt, at vi har en vidtgående forskningsfrihed, og hvis vi som universitet begynder at pege fingre ad hinanden, så bliver det svært at være et frit og uafhængigt universitet”, siger han.

Men klimakrisen overtrumfer i dette tilfælde forskningsfriheden, mener Mike Gudbergsen.

“Vi har fremsat et krav, der ikke er ultimativt, men skal få rektor til forhandlingsbordet. Vi tænker ikke, at DTU Olie og Gas skal lukke fra den ene dag til den anden. Men at der udarbejdes en plan for en udfasning. Forskningsfriheden er vigtig, men jeg synes ikke, man skal kunne forske i alt uagtet moral og etik. Her er der tale om legitime argumenter for at indskrænke den”, siger Mike Gudbergsen.

Kunne man fx forestille sig, at KU etablerer et center for tobak finansieret af danske tobaksvirksomheder, som har til formål at bedrive forskning, der søger at øge tobaksindustriens omkostningseffektivitet og reducere tobaksrygningens skadelige helbredseffekter?

Heller ikke klimaaktivist og professor i forvaltning af naturressourcer ved KU Jens Friis Lund køber Henrik C. Wegeners argument om, at forskningsfrihed forhindrer universitetet i at stoppe sit engagement i centret.

Han peger på, at DTU Olie og Gas er finansieret af olieindustrien, som også har fastlagt forskningsemnerne. I kontakten har universiteterne skrevet under på, at forskningen skal sigte mod et kommercielt udbytte for olievirksomhederne.

“Det er helt sikkert problematisk at udskamme enkelte forskningsområder. Men i dette tilfælde rejser de studerendes krav andre spørgsmål – som også handler om, at universitetet bliver en ramme for forskning, der er dirigeret og finansieret af særinteresser”.

Og det rejser behovet for en helt konkret stillingtagen til DTU Olie og Gas, mener Jens Friis Lund.

“Kunne man fx forestille sig, at KU etablerer et center for tobak finansieret af danske tobaksvirksomheder, som har til formål at bedrive forskning, der søger at øge tobaksindustriens omkostningseffektivitet og reducere tobaksrygningens skadelige helbredseffekter?” spørger han.

På DTU, der huser størstedelen af den danske olieforskning, peger rektor Anders Bjarklev på Danmarks olieafhængighed som det vigtigste argument for at fortsætte olieforskningen.

“Så længe vi har brug for olie, skal vi også arbejde for at indvinde den på en måde, der forurener så lidt som muligt. Tilsvarende siger min husmandslogik mig, at så længe vi kan producere det selv, skal vi hellere lægge pengene i Danmark end sende dem til udlandet”, siger han.

Studerende: Universiteterne gør ikke nok

De studenterpolitiske foreninger er begyndt at rejse debat om universiteternes rolle i indsatsen for at bremse klimaforandringerne.

“Vi er død og pine nødt til at prioritere at uddanne folk, der kan løse problemerne. Og det kræver, at vi stiller krav til, hvad vi forsker i, investerer vores penge i, og hvem det er, der finansierer vores forskning”, lød det i juli i Politiken fra Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Studenterrådet på KU har sammen med seks andre foreninger rejst fem klimakrav til KU’s ledelse, blandt andet:

  • At alle studerende skal undervises i klima og bæredygtighed.
  • En politik, der “minimerer” flyrejser ved KU.
  • At KU bliver CO2-neutralt i 2025.
  • At al forskning i udvinding af og investering i fossile brændstoffer skal stoppes.
  • Lukning af DTU Olie og Gas.

I forbindelse med #Fridaysforfuture den 20. september vil foreningerne overrække underskrifter til støtte for kravene til KU’s rektor.

 

}