På DTU foregår kulturarbejde på organisationsniveau

Indtil for to år siden havde DTU en afdeling, der tog sig af alle forhold, der vedrører de internationale medarbejdere, som blev ansat på universitetet: bolig, børnepasning, skat osv.

I dag er afdelingen nedlagt, og kulturarbejdet er integreret i alt, hvad universitetet rører ved, fra rekruttering til kommunikation og ledelse af forskningsgrupper.

“31 procent af staben på DTU er udlændinge, 53 procent af ph.d.erne er det og 42 procent af forskerne. 65 procent af alle DTU’s publikationer bliver skabt i et internationalt samarbejde. Derfor er det helt naturligt, at alle dele af vores organisation kører i et internationalt gear”, forklarer Mikkel Orlovski.

Han er HR-udviklingskonsulent med en magistergrad i psykologi samt kultur- og sprogmødestudier og har selv arbejdserfaring fra både USA og den private sektor i Frankrig.

Nytter ikke, at de alle har læst de samme bøger
Siden 2013 har Mikkel Orlovski arbejdet med at styre kulturarbejdet på DTU væk fra individniveau og op på organisationsniveau. En nødvendig, men ikke helt enkel opgave, medgiver han.

“Det har handlet om at få alle med på ideen om, at den dybe tallerken ikke er en dansk opfindelse. Forskningsgrupper med stor diversitet og en leder med en høj kulturel intelligens opnår de bedste forskningsresultater. Derfor er medarbejderne helt med på, at det ikke bare er noget blødt pjat, men at det kulturelle skal være et sprog og en kompetence på højde med tekniske færdigheder”, forklarer Mikkel Orlovski.

Det overrasker ikke DTU’s HR-udviklingskonsulent, at magistre på universiteterne i en nylig rundspørge fra Magisterbladet oftere svarer, at de oplever kultursammenstød på arbejdspladsen, end magistre i den private sektor.

“106 nationaliteter – det giver altså en stor kompleksitet. Samtidig er universitetet den måske mest kompetitive af alle verdener, så nye perspektiver og måder at tænke på er helt afgørende. Det nytter ikke, at du nøjes med at samle otte danskere, der alle har læst de samme bøger og haft den samme underviser, i en forskningsgruppe”, fastslår Mikkel Orlovski.

DTU har et lederprogram på både engelsk og dansk, som 50-70 medarbejdere er igennem hvert år. Derudover står universitetet for workshops og kurser om interkulturelle dynamikker.

“Vi bruger scenarier, rollespil og øvelser til at træne folk i konkrete situationer. Vi forsøger at gøre det til en naturlig ting at tale om de kulturelle udfordringer”, forklarer Mikkel Orlovski.

Små ting udløser forbrødring og konflikt
Kultursammenstød på universitetet kan dække over alt lige fra måden, de ansatte står i kø på til maden i kantinen, til den tone, en professor fra en hierarkisk kultur anvender, når han taler til laboranter og administrativt ansatte.

“Til forskel fra personlighed er kultur noget, du kan krænge af dig og lægge på bordet og tale om. Det er lettere at tale om, hvorfor det er vigtigt for DTU at have et fladt hierarki og en diskuterende samarbejdskultur, end om at nogen er en arrogant stodder”, understreger Mikkel Orlovski.
Mange sammenstød bunder i misforståelser. Men det er samtidig de små ting, der er kimen til både forbrødring og konflikt:

“I England siger man fx “godmorgen” til kolleger helt indtil kl. 12. Hvis en dansker siger godmorgen til en kollega kl. 11, kan der godt ligge en implicit hentydning i det: Du ser lidt træt ud, har du været ude at drikke? Er du ikke kommet i gang endnu?” forklarer Mikkel Orlovski.
På DTU endte diskussioner om køkulturen i kantinen for resten – meget DTU-agtigt – med, at et par trafikeksperter fik lov til at redesigne hele turen rundt om frokostbuffeten.

Monokulturen en hurdle
Selv om værdierne på campus i Lyngby er gennemsyret af dansk arbejdspladskultur, er der højt til loftet.

“Autonomien skal være stor blandt forskere, så vi lægger rigtig meget ansvar ud – det er selvfølgelig også meget dansk. Det er ganske få principper, vi ikke går på kompromis med, fx at DTU vil have en flad struktur, at chefens dør altid er åben, og at folk skal møde til tiden og have respekt for hinandens tid”, siger Mikkel Orlovski.

Han tilføjer, at den danske monokultur har været en af de helt store hurdler for arbejdet med kulturel intelligens på DTU:

“USA, Frankrig og briterne er hestehoveder foran på erfaring med andre kulturer. Danskerne er først lige begyndt at blive udfordret på det her punkt. Og der er en grundlæggende mangel på nysgerrighed efter at tage til udlandet blandt danskere. Vi har jo fede universiteter her, så hvorfor rejse efter det? En formildende omstændighed er, at vi heldigvis kan grine af os selv, før vi drukner helt i selvfedme”.