Magisterbladet nr. 7, 2019

Magisterbladet har været på internettet og bringer her højdepunkter fra sommerens små og store retoriske kampe på de sociale medier.

Lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet Camilla Skovbjerg Paldam forsker i seksualitet og kønskulturs visuelle udtryk. Hun vil bl.a. undersøge, om forskning og formidling kan skabe social forandring.

En ny chef kender ikke dine kompetencer eller ved, hvad du står for – og derfor kan det være overraskende svært at få ny chef. Her er derfor seks råd til, hvordan du tackler, at din gamle chef bliver skiftet ud med en ny.

Flere hundrede ph.d.-studerende på Københavns Universitet får ingen løn. Mange af dem lever i stedet af minimale stipendier fra deres hjemland, som, ekspert siger, er på fattigdomsgrænsen i Danmark. TR kalder det for “slavelignende forhold”.

Syv ud af 10 DM-medlemmer arbejder på en flerkulturel arbejdsplads. Mellem 15 og 20 procent oplever kultursammenstød, viser en ny rundspørge. Mens universiteterne insisterer på at være globalister, definerer et stigende antal private virksomheder sig selv som danske. Det kan virke som en selvmodsigelse, men det kan faktisk styrke trivslen for både udlændinge og danskere, siger ekspert.

Briten Edward Perkins har det stramt med den uhøflige omgangsform på danske arbejdspladser. Til gengæld begejstrer det ham, når hans kolleger uforfærdet udfordrer chefens beslutninger. Og insisterer på, at en arbejdsuge er på 37 timer.

I USA taler man højlydt om sine arbejdssejre, og det er nemmere at blive venner med sine kolleger uden for arbejdspladsen. En dansk arbejdsplads vrimler med indforståede koder og uigennemsigtige hierarkier. Otte job på fire år i Aarhus og omegn har gjort amerikanske Kate Dahl rig på erfaring.

Med 106 nationaliteter under samme tag på DTU er kulturel intelligens i dag en kompetence på højde med tekniske færdigheder. “Hvis vi skal være i topfem, skal vi kunne krænge kulturen af os, lægge den på bordet og tale om den”, siger HR-konsulent og specialist i internationalisering Mikkel Orlovski.

DM-netværket DAFNE vil være broen til det danske arbejdsmarked for udenlandske akademikere på jobjagt. Bag ideen står den 31-årige italiener Giulia Farina, der er ph.d. i klassisk filologi og selv i færd med at knække nødden.

Russeren Nik Kharlamov har oplevet både de små kuriøse kultursammenstød og de mere vanskelige på sin arbejdsplads, AAU. “Det var mod alle odds, at jeg endte med at blive”, siger han.

En ekstra fridag, internet derhjemme, betalt frokostpause, fitness eller avis. Det er alt sammen penge værd. Helene Clausen tog skridtet til det private og løftede sin løn med 15.000 kr. om måneden ved at have fokus på blandt andet personalegoder.

Universiteterne bruger i dag flere timer på undervisning og vejledning, end før de omstridte toprocentsbesparelser blev indført.

Med 100 millioner kroner skulle en national sprogstrategi i 2017 redde de blødende fremmedsprog, men universiteterne og professionshøjskolerne tvivler nu på, om indsatsen virker.

Universiteterne skal gå forrest i klimakampen, siger FN. Det gør de danske universiteter ikke.

Forskere ved Universiteit Ghent kan ikke længere booke flyrejser, hvis de kan nå deres destination med bus eller tog inden for seks timer. Vi skal ikke indføre rigide regler, svarer dansk universitetsdirektør.

Trods de senere års jobfest ligger humanisternes ledighed stadig højere end andre akademikergruppers. Humanisterne skal gentænke sig selv, så får de job, siger Dansk Erhverv. Tværtimod er det virksomhederne, der skal komme sig over deres teknologifiksering, svarer professor.

300 medarbejdere i en stor dansk virksomhed har peget på arbejdsopgaver, der ikke giver mening. Det er modigt, mener antropologen Dennis Nørmark, som satte gang i processen med et oplæg om pseudoarbejde for medarbejderne

Mathias Ladefoged var en af de over to hundrede nyuddannede fra Aarhus Universitet, som skulle tilbage til bøgerne, fordi universitetet havde lavet en administrativ ECTS-fejl. Nu er han færdig med suppleringskurserne uden nogen form for faglig udvikling.