Dansk Magisterforening

Partierne lovede meget under valgkampen: Magisterbladet holder øje med, om det bliver indfriet

William Leerbeck Meyer, Benedicte Borelli og Thomas Bøttcher
Del artikel:

Hvad sagde politikerne om uddannelse under valgkampen? Magisterbladet vil hvert år, indtil det næste valg udskrives, følge op og se, hvordan det går med at indfri det, politikerne sagde, at de ville arbejde for, under valgkampen.

Socialdemokratiet er forsigtig med valgløfter

Taxameterløftet:

Socialdemokratiets fhv. uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, sagde under valgkampen, at det er en decideret skandale, at regeringen endnu ikke har skabt ro om taxameterløftet, dvs. det særlige tilskud til humaniora og samfundsfag. Da Magisterbladet spurgte, om det så var en prioritet for partiet at få det ordnet så hurtigt som muligt efter valget, blev ordføreren mere ulden:
“Der skal i hvert fald indkaldes (til forhandlinger, red.). Jeg kan ikke afgive et løfte. Men det er en forudsætning, at tingene matcher den udfordring, som arbejdsmarkedet byder kommende generationer – at man har styr på det”.

Opdatering: Mattias Tesfaye (S) har efter Mette Reissmanns udtalelser lovet, at Socialdemokratiet vil videreføre taxameterløftet. Det skriver Altinget: Forskning.

Uddannelser i provinsen:

Socialdemokratiet vil flytte over 1.000 studiepladser på lærer-, sygeplejerske-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne til provinsen og de såkaldte uddannelsesstationer. Loftet over, hvor mange afdelinger professionshøjskolerne kan få tilskud til at drive, skal fjernes, men det skal fortsat kun være en del af uddannelsen, som man kan tage på uddannelsesstationerne. Det fortalte Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau, efter at Magisterbladet havde dokumenteret, at VLAK-regeringens plan om at flytte 500-1.000 studerende fra professionshøjskolerne ud i provinsen p.t. kun har resulteret i 192 studerende på uddannelsesstationerne.

Omprioriteringsbidraget:

Socialdemokratiet har længe lovet, at de fra næste finanslov vil afskaffe det omdiskuterede omprioriteringsbidrag, der bl.a. betyder, at der bliver skåret 2 pct. på kulturen og på gymnasiale og videregående uddannelser om året. Men vil partiet omprioritere midler inden for uddannelsessektoren, sådan som VLAK-regeringen tidligere har sagt, at den vil fra 2022, så de fx kan få råd til flere uddannelsesstationer i provinsen?

Vi vil gøre det, vi mener er bedst for at fremme uddannelse fordelt i hele Danmark – særligt inden for kernevelfærdsområderne”, sagde Mette Reissmann, da hun blev spurgt af Magisterbladet, om de ville omprioritere midler inden for uddannelsessektoren.

Uddannelsesloftet:

Socialdemokratiet vil fjerne det uddannelsesloft, som partiet var med til at vedtage i 2016. Pengene skal bl.a. komme fra en begrænsning på, hvor meget de videregående uddannelser må bruge på annoncer, og ved at sænke tilskuddet til privat- og friskoler.

Venstre vil stoppe uddannelses­besparelser helt

Taxameterløftet:

Venstre har ifølge fhv. finansminister Kristian Jensen (V) fundet pengene til at videreføre taxameterløftet, og partiet vil også se på, om det kan gøres permanent. Det fortalte han under en valgdebat på Københavns Universitet.

Omprioriteringsbidraget:

Under valgkampen meldte Venstre ud, at de vil fjerne omprioriteringsbidraget fra næste finanslov. De lovede endda, at de ikke vil omprioritere inden for uddannelsessektoren, og at de vil føre midler tilbage til kultursektoren. Det fortalte hhv. Marcus Knuth (V) og Bertel Haarder (V) til Magisterbladet.

SU:

Kristian Jensen fredede under en valgdebat SU’en, efter at partiet i en årrække har flirtet med ideen om at omlægge SU’en til et delvist lån. “Vi mener ikke, at der skal ske noget med SU’en”, sagde han.

Uddannelsesloftet:

Venstre meldte under valgkampen ud, at de vil fjerne uddannelsesloftet, fordi de “kan mærke, at det går mod vores overordnede tanker om uddannelsessystemet, der skal være fleksibelt”, som fhv. forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) sagde til Politiken.

Enhedslisten vil føre alle pengene tilbage

Omprioriteringsbidraget:

Enhedslisten vil ikke alene stoppe omprioriteringsbidraget. Partiet vil også føre alle pengene, som siden 2016 er blevet sparet på uddannelse, tilbage. Finansieringen skal bl.a. komme fra øget skat: Formueskatten genindføres, der skal være en forhøjet betaling på arveafgift og beskatning af kapitalindkomst. Derudover vil Enhedslisten sørge for, at der sker en effektivisering af skatteopkrævningen. Tilbageførslen skal ske løbende i valgperioden. Det fortæller partiets uddannelses- og forskningsordfører, Jakob Sølvhøj, til Magisterbladet.

Uddannelsesreformer:

Enhedslisten vil fjerne uddannelsesloftet, fremdriftsreformen og SU-nedskæringer. Enhedslisten vil også videreføre taxameterløftet.

Forskningsfrihed:

Enhedslisten mener, at den danske forskning er “voldsomt” styret af det private erhvervsliv. Dette skyldes ifølge Jakob Sølvhøj, at forskere er afhængige af privat medfinansiering og derfor giver afkald på emner og retninger for at få økonomien til at løbe rundt. Den tendens vil partiet gerne stoppe.

Det Konservative Folkeparti står fast

Omprioriteringsbidraget:

Det Konservative Folkeparti har sammen med resten af VLAK-regeringen indgået en aftale om at droppe omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet i 2022. Midlerne skal dog ifølge aftalen fortsat omprioriteres til den tid, bare inden for uddannelsessektoren. De årlige besparelser på 2 pct. kan p.t. blive brugt inden for alle sektorer. Det Konservative Folkeparti står ved aftalen, og uddannelses- og forskningsordfører Merete Scheelsbeck (C) kritiserer over for Magisterbladet Venstres kovending.

Fleksible uddannelser:

Det Konservative Folkeparti vil fortsætte sit og resten af VLAK-regeringens arbejde for fleksible uddannelser i form af eksempelvis etårige masteruddannelser.

Uddannelsesloftet:

På trods af ønsket om fleksible uddannelser vil Det Konservative Folkeparti som eneste parti videreføre uddannelsesloftet.

Radikale Venstre vil internationalisere

Omprioriteringsbidraget:

Radikale Venstre vil afskaffe omprioriteringsbidraget fra næste finanslov og føre 1 mia. kroner om året tilbage til uddannelsessektoren. Finansieringen skal bl.a. komme fra øget udenlandsk arbejdskraft, der så skal komme via en sænkelse af beløbsgrænsen og flere internationale dimittender, har uddannelses- og forskningsordfører Sofie Carsten Nielsen (B) sagt til Magisterbladet.

Internationalisering:

Radikale Venstre vil fjerne loftet over, hvor mange internationale studieplader der må være i Danmark, som VLAK-regeringen tidligere indførte i et forsøg på at sænke SU-udgifterne.

Taxameterløftet:

Radikale Venstre vil ikke alene videreføre taxameterløftet, partiet vil også gøre det permanent. Hidtil har man givet den særlige bevilling for tre år ad gangen.

Udviklingskontrakter:

Radikale Venstre vil af med fremdriftsreformen, som de ellers var med til at indføre, da de sidst sad i regering. Belønninger for kvalitet skal der­imod gives til universiteterne gennem såkaldte udviklingskontrakter, hvor universiteterne forpligter sig på at udvikle deres kvalitet på bestemte parametre.

Liberal Alliance vil liberalisere

Omprioriteringsbidraget:

Liberal Alliance har sammen med resten af VLAK-regeringen indgået en aftale om at droppe omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet i 2022. Midlerne skal dog ifølge aftalen fortsat omprioriteres til den tid, bare inden for uddannelsessektoren. Liberal Alliance står ved aftalen. “Der er ikke nogen helt klar sammenhæng mellem, hvad undervisningstimer koster, og hvordan kvaliteten er”, sagde Liberal Alliances uddannelses- og forskningsordfører, Henrik Dahl, i den sammenhæng til Magisterbladet.

Uddannelsesloftet:

Liberal Alliance vil afskaffe uddannelsesloftet, som partiet var med til at indføre under VLAK-regeringen.

Liberalisering af universiteter:

Liberal Alliance vil arbejde for at gøre universiteterne mindre bureaukratiske og mere liberale. Det fortalte Henrik Dahl (LA) til Magisterbladet: “Jeg tror, at vejen til en bedre ressourceudnyttelse og bedre universiteter er at liberalisere og slippe statens jerngreb om universiteterne”.

Alternativet vil have et opgør med konkurrencestaten

Uddannelsesreformer:

Det er afgørende for Alternativet at afskaffe fremdriftsreformen, har Carolina Magdalene Maier (Å), medlem af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, fortalt til Magisterbladet. Derudover vil partiet også af med uddannelsesloftet, dimensioneringen, give alle ret til et fjumreår med SU og sågar give en “nysgerrighedsbonus”, hvor studerende kan gange deres snit med 1,08, hvis de tager minimum et sabbatår. Partiet vil også videreføre taxameterløftet.

Omprioriteringsbidraget:

Alternativet vil ikke alene af med omprioriteringsbidraget. I tråd med Radikale Venstres forslag vil partiet også tilbageføre penge til uddannelse – 6 mia. kr. over den (formentlig) fireårige valgperiode.

Fri og grøn forskning:

Alternativet vil styrke fri forskning, men vil også investere i grøn forskning. Alternativet vil, som Carolina Magdalene Maier siger til Magisterbladet, “heller ikke sætte det så meget fri, at der ikke kommer grøn forskning”.

SF’s uddannelses- og forskningsordfører, Jacob Mark, er ikke vendt tilbage på Magisterbladets henvendelse.

 

Her er løfterne kort

En fuldstændig fjernelse af de årlige besparelser på to procent. En fredning af SU’en, der før var truet af en omlægning af lån. Afskaffelse af uddannelsesloftet, der betyder, at man kun kan tage en bachelor og kandidat. Fastholdelse af taxameterløftet, der skal sikre kvaliteten på humaniora og samfundsfag. Løfterne på uddannelsesområdet var mange under valgkampen, og Venstre var ude i flere store kovendinger på området. Men hvad var det nu, de lovede? Magisterbladet samler her op og vil løbende følge op på, om løfterne bliver indfriet.
}