Dansk Magisterforening

Det danske sprog forsvinder fra forskningsartikler

William Leerbeck Meyer
Del artikel:

Dansk er på vej ud som forskningssprog, viser de nyeste tal fra Uddannelses- og Forsknings­ministeriet. Blot 13 pct. af Danmarks forskningspublikationer var på dansk i 2017.

Forskning bliver i høj grad formidlet på engelsk, når man ser på forskningspublikationer: Kun 13 pct. af publikationerne var på dansk i 2017. Det viser en opgørelse, som Magisterbladet har foretaget på baggrund af de nyeste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der er sket et kraftigt fald siden 2009, hvor det var 21 pct., der blev udgivet på dansk, viser undersøgelsen også.

Dansk Sprognævns direktør, Thomas Hestbæk Andersen, mener, at man kan diskutere, om der kan være et demokratisk problem i, at man gør adgangen til forskningsresultater sværere for mange danskere, ved at de bliver udgivet på engelsk.

“Der er en incitaments- og evalueringsstruktur på de danske universiteter, der skaber et ensidigt sigte på at udgive i internationale tidsskrifter. Det er dét, man bliver professor på. Det kan man så sætte spørgsmålstegn ved, om er rimeligt eller ej, men jeg ser det snarere som et politisk spørgsmål end et sprogligt spørgsmål”, siger Thomas Hestbæk Andersen.

Samtidig fastslår Sprognævnets direktør, at dansk som sprog ikke er truet, men har det godt.

“Der kommer en rapport fra os senere på året, som viser, at dansk som helhed faktisk ikke er mere påvirket af fremmedsprog end før. Der, hvor dansk er trængt i baggrunden, det er inden for særlige domæner eller områder. Fx i videnskabelige produktioner, inden for onlinespil eller inden for såkaldt “corporate ­language””, fortæller han.

Engelsk er afgørende for topforsker

For nylig viste en opgørelse fra det amerikanske analysefirma Clairvate Analytics, at danske forskere har førertrøjen på som nogle af de mest citerede i verden, og her er det altafgørende, at man kan formidle på engelsk, fortæller professor i is, klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet Dorthe Dahl-Jensen, der er på listen over de mest citerede forskere sammen med flere af kollegaerne fra hendes forskningsgruppe.

“Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har udgivet noget på dansk, og til daglig taler vi også nærmest mere engelsk end dansk på instituttet. Vi er jo verdensborgere, så jeg synes, at det er naturligt, at vi kommunikerer på et fælles sprog”, siger hun.

Til gengæld gør Dorthe Dahl-Jensen så en dyd ud af at formidle korrekt og uden brug af engelske ord, når hun holder foredrag på dansk.

“Det, synes jeg, er vigtigt, og derfor putter jeg også noget energi i det”, fortæller hun.

Tendensen ærgrer til gengæld Dansk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

“Jeg er hæderlig til engelsk, men jeg får alligevel mere ud af at læse på dansk. Målet må være, at man i så stort et omfang som muligt bør formidle på dansk, og ikke at man i så stort et omfang som muligt bør lære at læse forskningen på engelsk”, siger han, imens han samtidig understreger, at han godt kan forstå, at noget forskning skal udgives på engelsk.

Hvis det er et problem, hvorfor har I så ikke gjort noget ved det?

“Vi har også diskuteret en sprogstrategi, men vi er ikke nået i mål med den. Derudover er det oplagt at se på det i forhold til et nyt belønningssystem, så der er en form for motivation og anerkendelse i at formidle på dansk”, fortæller han.

}