Dansk Magisterforening

De fleste mennesker har en person, som har gjort en forskel

© Foto: Lars Bech

Marianne Bom
Del artikel:

Birgit Signora Toft fik mentorrollen ind på livet allerede i barndomshjemmet, hvor hendes far var en dygtig mester for lærlinge og svende.

Hvordan blev du interesseret i mentorforløb?
“Det går helt tilbage til min far, som var tømrermester og havde et fantastisk liv med læring og mesterlære. Han kunne få noget ud af alle, uanset hvilket menneskeligt materiale han stod over for. Han havde altid en positiv tilgang og kunne “læse” lærlinge og svende, så det blev bedst for alle parter. Han førte dem. Nogle gange gik han foran eller ved siden af, andre gange bagved.

De fleste mennesker har en person, som har gjort en forskel for dem og deres valg. Det kan være en håndboldtræner, en farfar, en nabo. Altså én, der havde det der karaktertræk med en indstilling til at hjælpe andre til at udvikle sig. Selv var jeg i mange år leder af et sygehusapotek, og jeg opdagede, at det med ledelsesudvikling er en særlig disciplin. Jeg kunne få alle typer medarbejdere til at falde til og yde et stykke arbejde”.

Hvad er det egentlig at være mentor?
“Det er at medvirke til, at en anden kan udvikle sig gennem samtaler og samvær, som omfatter, at mentor kan bruge sine egne erfaringer til at inspirere, skubbe og provokere inden for mentees udviklingszone. Det er en forudsætning, at mentor bruger sin erfaring. Der skal desuden være en motivation hos både mentor og mentee for, at det fælles forløb kan udvikle sig, og det er også afgørende, at der er et tillidsrum. Et mentorforløb er ikke kommercielt, og det stiller begge parter vældig frit. Det bygger på frivillighed. Men alle og enhver kan ikke kalde sig mentor, for man er mentor, i kraft af at der er en mentee, der efterspørger ens erfaring og det, man kan”.

Hvad definerer et godt mentorforløb?
“At begge føler sig godt tilpas og udfordrede hele vejen igennem. Det gælder også for mentor, der skal have et vist overskud og energi at øse af. Hvis mentor føler, at mentee bare laver gang på stedet, så er det ikke inspirerende at være mentor. Der skal være en fremdrift. Ellers spilder man sin tid, og mentorer er som regel travle mennesker, der skal føle, at tiden bliver brugt godt”.

Hvis andre overvejer at blive mentor, hvad kan du så ­anbefale dem at overveje?
“De skal have lyst til at opleve glæden ved at udvikle andre og have tid og rum og overblik. Desuden skal de være gode til at lytte, og det er mange mentorers udfordring”.

 

Bliv mentor

Har du lyst til at dele din erfaring med mindre erfarne DM-medlemmer, der tumler med arbejdsrelaterede problemstillinger? Så bliv frivillig i DM’s mentorprogram. Du skal have mindst to års erfaring på arbejdsmarkedet, og mange mentorer har også ledererfaring. Man kan blive mentee, fra man skriver speciale og resten af arbejdslivet. Mentees ønsker typisk sparring på at få det første job og klare det godt, det første lederjob, nyt job eller udvikling i det nuværende og balance mellem arbejdsliv og fritid. Et forløb tager op til ét år og indeholder seks til otte møder. Mentors indsats ligger på mødet, hvor du lytter, sparrer og stiller gode spørgsmål, der bringer mentee videre. Du skal skrive en ansøgning og deltage i et intromøde for at blive mentor eller mentee. Ansøgningsskema og mødetider på dm.dk.

}