Udflytninger: Et skridt frem og et tilbage

Det var stolte ministre, der i begyndelsen af 2018 præsenterede anden del af regeringens store plan om udflytning af statslige arbejdspladser, “Bedre balance II”. Med denne anden del blev det i alt 8.000 arbejdspladser, der skal flyttes ud af hovedstaden.

Men budskabet om de flere statslige arbejdspladser i provinsen er en sandhed med modifikationer. For mens den ene hånd drysser arbejdspladser ud, har den anden hånd travlt med at fjerne dem.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at der med den planlagte stigningstakt i de offentlige udgifter frem til 2025 vil blive fjernet 6.870 job i den offentlige sektor uden for Københavns Kommune. 

Det vil med andre ord sige, at hver gang regeringen flytter 20 arbejdspladser ud, så lukker den 17.

Udviklingen i offentlige udgifter fremgår af rapporten “Danmarks Konvergensprogram 2019”, der udkom i april. Rapporten forudser en stigning i det offentlige forbrug på 0,5 procent årligt frem til 2025. Og da lønningerne stiger mere end det, betyder det reelt færre ansatte.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil det betyde, at der i mange kommuner bliver færre offentlige arbejdspladser trods udflytningen.

Det gælder eksempelvis for Aalborg, som ellers er en af de byer, der er begunstiget af Bedre balance-planerne. Med udflytning af Geodatastyrelsen, Motorstyrelsen samt dele af Ankestyrelsen og SKAT vil det være 376 stillinger, der havner i Limfjordsbyen. Men selv det kommer ikke til at opveje de generelle besparelser, regeringen stiller i udsigt. De svarer nemlig til 392 offentlige arbejdspladser i Aalborg.

Særligt på ét område er besparelserne ved at blive meget synlige, nemlig uddannelserne. Det såkaldte omprioriteringsbidrag på 2 procent årligt er for alvor begyndt at gøre ondt på uddannelsesinstitutionerne. Alene på de videregående uddannelser vil der i 2022 være sparet 9,2 milliarder på institutionerne, hvilket ifølge en beregning, Dansk Magisterforening har foretaget, svarer til 3.449 fastansatte undervisere. 2.101 af disse stillinger ligger uden for hovedstadsområdet.

Paradokset mellem udflyttede arbejdspladser og besparelser får dog ikke Venstre til at ryste på hånden.

“Venstre ønsker et Danmark i bedre balance. Det ændrer så bare ikke på, at vi skal drive en effektiv offentlig sektor. Så til trods for at der i fremskrivningen kan findes eksempler på, at der skal være færre offentligt ansatte, er det ikke mindre vigtigt, at vi sikrer en statslig udflytning”, siger Thomas Danielsen, der er Venstres landdistrikts- og øordfører.

Modarbejder I ikke jeres eget ønske om vækst i landdistrikterne, når de regionale institutioner presses til at forringe deres uddannelsestilbud?

“Vi har bedt hele den offentlige sektor om at omprioritere, og uddannelsesområdet er der, man kommer til at omprioritere mindst. Der, hvor vi skal ind at foretage en regulering, er ved at skelne mellem store og små uddannelsesinstitutioner. Det er dyrere at drive en uddannelsesinstitution med mindre optag, så der er brug for en reguleret taxameterordning, som vi desværre ikke har fået på plads endnu”.

At uddannelsesområdet skulle være sluppet billigere, mærker man ikke meget til i Nordjylland. I februar meddelte AAU, at 107 ansatte skal afskediges. Professionshøjskolen UC Nordjylland er i gang med en sparerunde, der forventes at koste 80 fuldtidsstillinger. Også de nordjyske gymnasier nedlægger klasser og fyrer lærere som konsekvens af sparekravet.

Magisterbladet har været i Aalborg og besøgt to af de personer, der bliver rykket frem og tilbage i regeringens nulsumsspil.