Cheferne har vundet kampen om lønnen

Gå efter en ansættelse på chefoverenskomsten, hvis det er lønnen, der tæller. Det synes at være en nærliggende konklusionen efter 20 år med ny løn for akademikere i staten.

Cheferne, høje som lave, fik i gennemsnit 532.000 kr. i løn i 1998. 20 år senere, i 2018, indkasserede cheferne i gennemsnit 999.500 kr., en forbedring på 88 pct. Fx fik 727 kontorchefer sidste år 1.020.000 kr. i samlet løn eller 99 pct. mere end de 511.000 kr., som kontorchefer indkasserede i 1998.

Lønudviklingen blandt chefer er et pænt stykke over deres underordnedes.

For akademikere uden cheftitel er lønnen på 20 år vokset med 54 pct. fra 380.000 kr. til 586.500 kr., viser tal fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase. Lønnen for en lektor på et universitet voksede i perioden fra 435.700 kr. til 632.600 eller 44 pct.



Lønforsker: Man er bange for at miste chefer
De seneste ti år har blandt andet tildelingen af faste tillæg med en vækst på 39 pct. været med til at skubbe chefernes løn i en gunstig retning. Til sammenligning er tildelingen af tillæg som resultatløn og engangsvederlag vokset med 14,9 pct., og det overrasker lønforsker og lektor ved Aalborg Universitet Jørgen Stamhus.

Han peger på, at det især har været det sidste, bonusser og resultatløn, der har haft mediernes bevågenhed.

“Men når de faste tillæg udvikler sig mere, kan det være et tegn på, at fokus er på at fastholde chefer. Man er jo i konkurrence med fx advokatbranchen om at holde på de dygtigste jurister. Så markedskræfterne kan være større omkring cheflaget, mens man vurderer, at de menige medarbejdere nemmere kan undværes”, siger han.

I Djøf lyder vurderingen, at udviklingen i faste tillæg er en kompensation for en stigende brug af midlertidige kontrakter blandt chefer.

“Den store stigning i chefernes faste tillæg skyldes blandt andet, at der er væsentligt flere chefer på åremål nu sammenlignet med i 2010, og det vil jo nok derfor uanset hvad betyde en relativt pæn lønstigning til chefgrupperne”, skriver Djøfs pressechef, Torben Gross, i en kommentar til Magisterbladet.

Magisterbladet har forelagt DJØF beregninger, der viser, at chef­lønningerne siden 2010 er vokset dobbelt så meget som de menige ansattes løn, men fagforeningen anerkender ikke beregningerne.

“Der er tale om “summarisk” lønudvikling, hvor man tager gennemsnitslønnen for gruppen i 2010 og sammenligner med gennemsnitslønnen for gruppen i 2018. Denne metode er meget sårbar over for populationsforskydninger og siger ikke så meget om den reelle lønstigning for den enkelte”, skriver Torben Gross.

I Udenrigsministeriet har kontorchefer, direktører og ambassadører m.fl. i dag en gennemsnitsløn på 1.106.000, en vækst på 118 pct. siden 1998. De almindelige akademikeres lønudvikling har været på 67 pct.

Kontorchef i Koncern HR i Udenrigsministeriet Vibeke Rovsing Lauritzen mener, at den høje stigning i cheflønninger skal ses i sammenhæng med en omlægning af den såkaldte udetillægsordning i 2013, hvor skattefrie udetillæg blev omlagt til skattepligtig løn.

“Som følge heraf blev udetillægsordningen reduceret med 59 mio. kr., som blev omlagt til skattepligtig løn for stillinger i udetjenesten. Reduktionen var størst i chefgruppen”, skriver Vibeke Rovsing Lauritzen i en kommentar til Magisterbladet.