Pointfejl rammer også kandidater fra Københavns Universitet

Mindst en håndfuld kandidater fra Københavns Universitet (KU) kan risikere at skulle tilbage på skolebænken, selvom de har afsluttet deres studier. 

De er som sidefagsstuderende nemlig blevet ramt af en administrativ fejl, som betyder, at de har læst 30 ECTS-point for lidt i forhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer for, hvad der skal til for at kunne læse pædagogikum. Ønsker de at blive gymnasielærere, skal de derfor tilbage og læse et semester for at få de manglende point.

Dermed er Københavns Universitet det tredje universitet efter først Aalborg Universitet og derefter Aarhus Universitet, hvor den samme administrative fejl er blevet opdaget. En fejl, som nu har ramt i alt flere hundrede kandidater og studerende.

“Det er præcis den samme fejl, vi har opdaget, som Aalborg Universitet og Aarhus Universitet også opdagede, at de havde”, siger Rie Snekkerup, som er vicedirektør for Uddannelsesservice på KU, til Magisterbladet.

KU afviste ellers tilbage i foråret 2018 over for Magisterbladet, at universitetet skulle have begået samme fejl som de andre universiteter. Men da Undervisningsministeriet og Styrelsen for Forskning og Uddannelse bad universitetet om at undersøge sagen nærmere, opdagede universitetet alligevel, at fejlen også var her.

I foråret 2018 opdagede først Aalborg Universitet (AAU), at mere end 100 dimittender og 44 studerende var blevet ramt af en fejl, der betyder, at de som sidefagsstuderende med særlige fagkombinationer ikke lever op til ministeriets retningslinjer om, hvor mange point man skal læse, før man har kompetencer til at starte med at læse pædagogikum for at blive gymnasielærer.

I efteråret 2018 opdagede så Aarhus Universitet (AU), at universitetet havde begået samme fejl. 211 dimittender var ramt, og 60 skal tilbage og læse de manglende point, har universitetet senest oplyst.

Og nu er fejlen så også opdaget på KU. Her er det fire dimittender og én studerende, som er blevet ramt af den administrative fejl.

De fem personer er identificeret, og KU er i gang med at kontakte dem. Derfor ved KU endnu ikke, præcis hvad de fire dimittender laver i dag, og om de derfor skal tilbage og læse de manglende point. Ønsker de at læse de manglende point, “bliver det på KU’s regning”, pointerer Rie Snekkerup over for Magisterbladet.

Anderledes fejl
Selvom den administrative fejl på KU er den samme, er den alligevel af anderledes karakter end på AU og AAU, hvor man har administreret reglerne forkert i en årrække.

Derfor er langt færre på KU også blevet ramt, forklarer Rie Snekkerup, som startede på KU i januar 2019 og derfor er helt ny i denne sag.

“Vi kan i vores gennemgang se, at de fire dimittender og den ene studerende er blevet ramt på baggrund af en menneskelig fejl. Der er intet mønster i fejlen i vores STADS-system, så det er en tilfældighed, at lige netop disse fem personer er ramt”, siger Rie Snekkerup.

STADS er det system, hvor universiteterne registrerer alle prøveforsøg og eksamensresultater, og hvor mange point hver enkelt studerende har opnået baseret på studieordningen.

“Derfor er det også vanskeligt for os at finde ud af, hvordan vi kan undgå, at den fejl sker igen. Det skal vi nu drøfte med vores bagland”, siger Rie Snekkerup.

Hun forklarer, at KU har gennemgået alle sager tilbage til 2011 og ikke fundet flere ramte end de fem personer.

Universitetets datasæt går dog ikke længere tilbage end 2011, og derfor kan Rie Snekkerup heller ikke afvise, at der potentielt kan være flere kandidater fra KU, som faktisk mangler de fornødne point i forhold til retningslinjerne.

Dimittender fra Aarhus Universitet har bedt om dispensation fra at skulle tilbage og læse ekstra fag efter den administrative fejl. Men uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) har sagt nej i et brev til dimittenderne. Flere undervisningsordførere har nu skrevet til ministeren for at presse på for en dispensation.

Sagen behandles af ombudsmanden efter klage fra dimittenderne.