Den danske eliteforsker er en midaldrende mand
Da EliteForsk-priserne blev uddelt 28. februar, fik én kvinde og fire mænd hver 1,2 millioner for “fremragende forskning i international klasse”. Mønstret er det samme som ved tidligere prisuddelinger. Ud af 66 prismodtagere er 11 kvinder, og 70 pct. af forskerne kommer fra sundheds- og naturvidenskab.
Da kronprinsesse Mary den 28. februar overrakte Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-priser ved en ceremoni i Operahuset i København, var der én kvinde blandt de fem prismodtagere.
De er alle under 45 år og forskere i international klasse, og de fik hver 1,2 millioner kroner, hvoraf 200.000 kroner er en personlig hæderspris. To af prismodtagerne i 2019 kommer fra det naturvidenskabelige område, to er fra sundhedsvidenskab, og en er fra samfundsvidenskab.
Dermed er mønstret det samme i år som alle tidligere år. Det viser optællinger, som Magisterbladet har foretaget på baggrund af oplysninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Siden EliteForsk-prisen blev indstiftet i 2007, har 11 kvinder og 55 mænd fået landets fornemste forskningsbevilling.
Af de 66 priser er 46 gået til natur- og sundhedsvidenskab, 13 er gået til samfundsvidenskab, og syv er givet til excellente forskere fra humaniora.
Fasttømret forståelse af excellence
David Dreyer Lassen, KU-professor i økonomi, har siden januar været bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, der foretager de videnskabelige vurderinger af indstillingerne. Fondens opdrag er alene at vurdere kvalitet. Køn er underordnet, forklarer han.
“Når fordelingen bliver skæv, kan det hænge sammen med, at den gennemsnitlige ph.d.-alder er fem år højere blandt humanistiske og samfundsfaglige forskere, hvor der er flere kvinder, end i science. Det kan have en betydning for, hvor meget topforskning man når at præstere inden sit 45. år”, siger David Dreyer Lassen.
David Dreyer Lassen mener, at det også kan tælle til STEM-forskernes fordel, at det er lettere at lave målbare indikationer af excellence på deres fagområder.
“Vi ligger nok under for en lidt fasttømret forståelse af, at excellence i forskning er de resultater, der lettest kan måles”, erkender den nye bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.
Et eksplicit ønske om at fremme naturvidenskaben
At så få kvinder går hele vejen og får en EliteForsk-pris, skyldes ikke manglende indstillinger.
I de sidste tre år er 40 kvinder blevet indstillet, men kun tre udvalgt. I samme periode er 69 mænd indstillet, og 12 har modtaget prisen. Det skyldes heller ikke, at der er få kvinder blandt forskerne. På ph.d.-niveau ligger Danmark over EU-gennemsnittet med en kvindeandel på 51 pct.
Ifølge Anne Marie Pahuus, der er prodekan på Aarhus Universitet, går der en lige linje fra sammensætningen af prismodtagere til den europæiske forskningsstrategi, som også har defineret det danske forskningslandskab.
“Der er et eksplicit ønske om at fremme naturvidenskaben. Derfor går de store forskningsbevillinger til naturvidenskab, teknisk videnskab og medicinsk forskning”, påpeger Anne Marie Pahuus.
Aarhus Universitet må hvert år indstille otte forskere til prisen. At det er de allerdygtigste, der bliver belønnet, sætter prodekanen på ingen måde spørgsmålstegn ved.
“Men nogle af de vigtigste forskningsindsatser bliver sorteret fra, når man udpeger eliteforskere før deres fyldte 46. år. Humanisters gennemslagskraft viser sig oftere i en højere alder”, påpeger hun.
Det er også et ærgerligt signal, at tværfaglige eller humanistiske og kunstnerisk inspirerede undersøgelser ikke belønnes i større omfang.
“Det er mindst lige så vigtigt, at forskere går i dybden med fx en forståelse af teknologiens magt og indflydelse, af demokratiets historie eller sprogets indflydelse på tænkningen”, understreger Anne Marie Pahuus.
Professor David Dreyer Lassen er enig i, at der potentielt kan være en risiko for, at forskningsfonden overser talenter eller nye forskningsområder.
“Det er muligt, at vi hen ad vejen skal i dialog med styrelsen for forskning og uddannelse om rammerne for udvælgelsen af eliteforskere”, siger han.
Trods den skævvridning, som opgørelsen dokumenterer, skal der ikke ændres på kriterierne for Eliteforskpriserne. Det fastslår Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i et skriftligt svar til Magisterbladet.
“Indstillingerne og vinderne afspejler, at flere mænd end kvinder forsker på topniveau. Jeg vil rigtig gerne have, at flere kvinder får bevillinger. Så vi skal blive bedre til at fastholde kvinder i forskning, så der er grundlag for at indstille flere kvinder til EliteForsk-priserne”, kommenterer ministeren.
