8. vidensfestival: Om klima, big data og terrorfrygt

15. marts 2019 Af Pernille Siegumfeldt

Facebook skal ikke have monopol på vores samtaler. Og vores samtaler skal være baseret på viden. Det mener Clement Kjersgaard, der for 8. gang var vært ved DM og Ræsons ni timer lange Vidensfestival, der med 900 tilmeldte også er den hidtil største. Her er et par nedslag fra årets festival.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Vincent Hendricks, filosofiprofessor
“Liket har 10-års fødselsdag i år. Facebook har eksisteret i 15 år. Taylor Swift har en kvart milliard følgere, Christiano Ronaldo følger lige efter, mens Donald Trump ligger meget lavere. De har vores opmærksomhed, som er guldet i en digital tidsalder. Cambridge Analytica og lignende sager afslører følgesygdommene af, at det offentlige rum i dag bliver kurateret af 5-6 store private aktører. Vi skal ikke tilbage til pergamentrulle og gåsefjer, men vi skal øge opmærksomheden på, hvad det gør ved os. Fx næres de negative aktivitetsmobiliserende følelser bedst på de sociale medier. Ingen gider jo læse om, at du bare er glad i dag, vel?”

Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

Phie Ambo, dokumentarist
“Mange har en længsel efter det langsomme og efter den sanselighed, der kan være i relationen mellem mennesker og natur, når vi indgår i naturen i stedet for at kolonisere kloden. Tænk på, hvor mange der forlader deres sofaer og Netflix-serier, når kirsebærtræerne springer ud på Bispebjerg Kirkegård, eller der er sort sol over Vadehavet. Vi har brug for at forbinde os selv til den store fortælling. Depression spås at blive den mest udbredte folkesygdom, og jeg ser det som en kropslig reaktion på klimakrisen. Kroppen reagerer, fordi økosystemet forsvinder”.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Anja Dalgaard-Nielsen, terrorforsker ved afdelingen for forebyggende sikkerhed i PET
“Hvor bange er danskerne for terror? Tal fra TrygFonden viser, at frygten er steget markant siden 2016. Dengang var 10 procent bange for at blive offer for en terroraktion, i dag er det mellem 20 og 23 procent. I de seneste tre år har vi set en række spektakulære angreb rettet mod civile, som vi kan spejle os i, og på steder, vi kender. Islamisk Stat har været utroligt dygtig til at flytte vores opmærksomhed væk fra den smuldrende organisation og over imod de hverdagsangreb, som egentlig bare er en mindre bivirkning. Min bekymring som terrorforsker er, at vores samfund svarer alt for hårdt og kortsigtet igen, fordi vi ønsker lindring her og nu. Syrienskrigerne er den seneste udfordring. Mange vil helst bare fratage dem statsborgerskab og rettigheder. Men hvis vi ikke sluger vores ubehag og arbejder for deres rehabilitering, så bliver konsekvenserne langt mere alvorlige”.

Foto: Ivan Riordan Boll/Ritzau Scanpix

Emma Holten, feminist og debattør
“I kønsdebatten er Joachim B. Olsen og andre hurtige til at tale om kønnenes naturlige roller. De henviser bl.a. til jæger- og samlersamfundene. Men kigger man på arbejdsfordelingen der, smuldrer deres argumentation. Fossileret 12.000 år gammel afføring viser, at muslinger, insekter og hvedekorn udgjorde en stor del af jægeres og samleres kost. Jagt var risikofyldt, og man kunne ikke leve af, at et dyr blev nedlagt hver 30. dag. Så kvinderne udviklede fx kurve og andre værktøjer til indsamling af nødder og bær. De kunne også trække på både ældre og søskende, så de ikke skulle tage sig af børn hele tiden. Så det er faktuelt forkert at sige, at mænd pga. historien er programmeret til at knokle for at brødføde familien, mens kvinder er omsorgspersoner. Det er værd at overveje, hvem der profiterer af, at vi bærer de forestillinger videre”.