Urbaniseringen tvinger Sjælland til omstilling

I Slagelse på Vestsjælland – klos op ad stationen, hvor 20.000 mennesker står af og på toget hver dag – skal et nyt campusbyggeri stå færdigt om tre år. 

Byggeriet til 300 millioner er en kæmpe satsning for kommunen, hvis økonomiske trængsler er blevet gradvist forværrede siden 2012.

På campus skal byens erhvervs- og iværksættermiljø bo sammen med erhvervsakademiuddannelser samt pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne. Området skal desuden rumme 200-300 studieboliger.

I forvejen holder Syddansk Universitet til i bygninger på perronen med kig ud over togskinnerne. Her læser ca. 1.500 studerende til bachelor i HA, international virksomhedskommunikation og HD.

Indtil 2016 udbød SDU Slagelse også to cand.merc.-linjer og en bacheloruddannelse i sports- og eventmanagement. Nu drives de tilbageværende uddannelser af eksterne timelærere og godt 10 faste VIP’er, der deler deres arbejdstid mellem Odense og Vestsjælland.

Kristian Rune Hansen, adjunkt på SDU og tillidsrepræsentant på samfundsfag, arbejder de fleste af ugens dage i Slagelse. Han håber, at det nye campusbyggeri foruden at puste nyt liv i kommunen også vil puste frisk luft ind i det lille studiemiljø på universitetet.

“Mange af vores studerende pendler, en større gruppe kommer fra København og en del fra Vestsjælland generelt. På HA, hvor jeg underviser, er der ikke synderlig forskel på kvaliteten af vores studerende sammenlignet med andre campusser. Forskellen er, at en stor gruppe hopper på toget og forlader Slagelse, så snart undervisningen er slut”, forklarer Kristian Rune Hansen.

Som noget nyt får de eksterne undervisere betaling for at blive en time længere på campus, så der bliver lidt mere kontortid til de studerende.

“Det er åbenlyst en betragtelig udfordring at opbygge et stærkt studie- og forskningsmiljø med relativt få faste ansatte og en stor gruppe af pendlende studerende”, fastslår SDU-adjunkten.

Omstilling sker ikke ved et trylleslag
Når campusbyggeriet står færdigt ved stationen i 2021, rykker professionshøjskolen Absalon ind med 2.000 studerende og 250 ansatte.

Indflytningen passer godt ind i Frank E. Andersens strategi til genopretning af økonomien i Slagelse Kommune. I september sagde han farvel til velhaverkommunen Gentofte for at blive kommunaldirektør i Vestsjælland.

Frank E. Andersen mener, at Slagelse skal udnytte de udviklingsmuligheder, der knytter sig til den geografiske beliggenhed. Den omstilling sker ikke ved et trylleslag, erkender han.

“Slagelse skal være en uddannelsesby med tilbud, der er tilpasset behovene i vores område. Derudover sænker kommunen sin andel af almene boliger ved at øge udbuddet af andre boligformer, fx til de unge”, forklarer han.

Vestsjælland skal ikke forsøge at konkurrere med København om at tiltrække de mest videnstunge virksomheder, som er afhængige af at bo tæt på forskningsmiljøerne, mener han.

“Vi skal tværtimod satse på at fremme en erhvervsudvikling for virksomheder, der har gavn af at placere sig midt i Danmark”, siger Slagelses kommunaldirektør.

Slagelse Kommune gør klogt i at tænke uddannelse, der underbygger den regionale udvikling, ind i sin strategi. Det mener Høgni Kalsø Hansen, der forsker i socioøkonomisk geografi på Københavns Universitet.

“Det kan medvirke til at fastholde arbejdskraft på den lange bane og understøtte opstarten af nye virksomheder. I disse år skabes de fleste job i bynære områder, men det går jo op og ned. For godt 20 år siden var Københavns Kommune fx ludfattig og trængt af alt for mange studerende, socialt udsatte og plejekrævende ældre”, påpeger Høgni Kalsø Hansen.

Hver fjerde har videregående uddannelse
Ud af de 20 kommuner, der har den laveste likviditet, ligger de 12 i Region Sjælland. Også når det gælder uddannelse, halter regionen efter resten af landet.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at de sjællandske kommuner uden for hovedstadsområdet både har den højeste andel af 15-69-årige med en erhvervsfaglig uddannelse og den laveste andel af borgere – 25 pct. – med en videregående uddannelse.



Blandt de 15-29-årige er hver anden i gang med en uddannelse, hvilket også placerer Region Sjælland lavest.



På professionshøjskolen Absalon mærker man på flere måder, at der er udfordringer på de velfærdsområder, som skolen uddanner til, i social- og sundhedssektoren og i rigtig mange folkeskoler. Fx er der en stor andel af elever i folkeskolernes 8.-klasser, der bliver erklæret ikkeuddannelsesparate.

“Vi kan også se det blandt vores egne studerende, måske særligt i yderkommunerne på nogle uddannelser. Her kommer en del fra uddannelsesfremmede hjem og er mindre mobile”, fortæller rektor Camilla Wang.

Siden hun blev rektor, har Absalons strategi været at sprede sine professionsuddannelser så meget ud i regionen, som økonomien tillader det.

“Der er studerende hos os, der kun får en uddannelse, fordi skolen ligger lige om hjørnet. Men en lokal uddannelse lykkes kun, hvis der både er basis for et godt studiemiljø og arbejdspladser til vores bachelorer, når de bliver færdige”, påpeger Camilla Wang.

Hvis fiskeriet svigter, bliver man vinduespudser
At Region Sjælland har en særlig udfordring for så vidt angår uddannelse, noterede regeringen og Dansk Folkeparti sig også ved indgåelse af finanslovsaftalen for 2019.

Her fik professionshøjskolen Absalon en ekstraordinær bevilling på 10 millioner i 2019 og 2,5 millioner ekstra årligt i perioden 2019-2022.

Men uddannelser skal ikke placeres ud fra et barmhjertighedsprincip. De skal placeres, så flest muligt får adgang til dem. Lidt ligesom supersygehusene. Det fastslår Rolf Lyneborg, ph.d.-stipendiat ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet og forsker i unge og uddannelsesmobilitet. Der er evidens for, at unge oftest flytter sig efter uddannelse og ikke vælger det, der lige er tættest på, fortæller han.

“Fordi vi flytter eskimologi til Thisted, kommer der jo ikke automatisk flere job til eskimologer i Thisted. Væksten opstår den anden vej rundt – omkring uddannelsesmiljøer, der har vokset sig stærke igennem en årrække”, påpeger Rolf Lyneborg.

Han giver et eksempel fra sit eget universitet:

“Lige nu åbner en lang række små ingeniørvirksomheder i hele Nordjylland, blandt andet en dronevirksomhed. For fem år siden ville sådan en specialistvirksomhed uden at tøve have etableret sig i hovedstaden. I dag er ingeniørmiljøet omkring Aalborg Universitet så innovativt og eksperimenterende, at det bliver interessant for droneingeniørerne at blive i området”, forklarer han.

Den udbredte antagelse, at et lavt uddannelsesniveau er lig med sociale problemer, holder heller ikke, påpeger Rolf Lyneborg.

“Uddannelsesmæssigt er vestkysten udsultet, alligevel går det o.k. økonomisk. Borgerne i de vestjyske kommuner har ofte livslange indtægter, for hvis det ikke går med fiskeriet, så bliver man vinduespudser. Men dannelsesmæssigt giver det da et underskud, at der kun er uddannelsesmiljøer af betydning i Esbjerg, Holstebro og Ringkøbing”, uddyber Aalborg-sociologen.

Uddannelsesstationer kan rette ulighed op
For nylig opfordrede Horsens’ borgmester, Peter Sørensen (S), regeringen til at udarbejde en national strategi for, hvor nye udbud af mellemlange videregående erhvervs­akademi- og professionsuddannelser skal placeres. Peter Sørensen er også bestyrelsesformand for VIA og talsmand for professionshøjskolernes formandskollegium.

Region Sjællands aktuelle situation er endnu et argument for en planlægning, der tilgodeser både land og by, uddyber Peter Sørensen:

“VIA’s placering af uddannelser i fx Holstebro og Herning har uden tvivl haft en betydning for, at de vestjyske kommuner er kommet på fode igen. Men vi skal ikke kun rykke uddannelser ud for at styrke de små lokalsamfund. De store byer mangler også både lærere og sygeplejersker. Det vigtigste er, at vi ikke fortsætter med at strø underfinansierede uddannelsessatellitter tilfældigt ud med løs hånd”, siger Horsens-borgmesteren.

Heller ikke Absalons ­rektor, ­Camilla Wang, er fan af uddannelses­stationerne.

“En satellit, hvor de studerende kan tage en halv uddannelse, er ikke det kloge, langsigtede svar på udfordringerne i fx Region Sjælland. Og slet ikke når deres placering bliver besluttet over natten uden at tage de lokale aktører med på råd”, understreger Camilla Wang.

Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet mener, at den haltende økonomi i udkantskommunerne godt kan være et argument for at decentralisere visse uddannelser:

“Der kan være en tendens til, at ungdomsuddannelser højst må ligge 30-40 minutter væk med bus for de unge, man gerne vil have fat i. Også her er Region Sjælland udfordret”, påpeger Per Nikolaj Bukh.

Det næste lag må være at uddanne til det lokale arbejdsmarked, fortsætter han.

“Vi har helt sikkert ikke råd til at oprette en pædagogsatellit i alle udkantskommuner, men hvis vi vil håndtere den voksende kommunale ulighed, før den bliver uansvarlig, er vi nødt til også at kigge på uddannelsesstationer som et instrument”, fastslår professoren.