Hvis det ikke kan forklares, kan det ikke forsvares

REDAKTØRENS KOMMENTAR

Danish Finance Institute overfører kontantbeløb direkte til universitetsforskeres private lønkonto. Foreningen er oprettet af og finansieres af Finans Danmark, som er finanssektorens interesseorganisation.

Finanssektoren betaler altså løn – op til 186.000 kr. årligt – til forskernes private konti. Afdækningen af det i Magisterbladet og Forskerforum har vakt en del debat.

Mandag den 28. januar tog Orientering på P1 historien op.

Her stod Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering på Aarhus Universitet, frem og fortalte, at han har sagt nej tak til at få et såkaldt stipendie fra Danish Finance Institute.

“Jeg synes ikke, at jeg kunne deltage i sådan et foreningsarbejde med så mange penge involveret, uden at det var forankret på universitetet”, siger han.

Carsten Tanggaard sagde, at det kan være svært at være kritisk over for den sektor, som lønner én.

“Jeg er bekymret for, at der bliver lidt for meget fætter-kusine-fest over det … det er meget svært at finde ud af, hvem der har fået penge, og hvem er overhovedet medlemmer? Jeg ved kun sådan, hvad jeg hører. Det er ikke særligt åbent”, sagde han.

Derefter gik ordet videre til Søren Hvidkjær, som både er forskningsdekan på CBS og tidligere direktør for Danish Finance Institute.

Han forklarede, at det faktisk er CBS, der er gået til Finans Danmark for at få hjælp til at løse et problem: De bedste forskertalenter tager til udlandet, fordi lønningerne er meget bedre der. Og så begyndte reporteren at stille spørgsmål.

Hvorfor ikke åbenhed, så når jeg ringer til en forsker, så ved jeg, om han er betalt af finanssektoren?

“Vi har fuld transparens, men vi er stadig i en opstartsfase, så vi har ikke fået lagt alt ud på vores hjemmeside endnu, men der er ikke noget uigennemsigtighed omkring det”.

Halvandet år efter at samarbejdet med Finans Danmark blev præsenteret, er der ikke en hjemmeside endnu, hvor man kan se, hvem der får støtte og efter hvilke kriterier. Hvorfor ikke det?

“Det har taget lidt tid at få det op at køre. Det har været mere kompliceret at få op at køre, end vi troede. Der har været nogle organisatoriske ting, som har gjort, at det her bare tager lidt tid”.

Efter halvandet års mislykkede forsøg lykkedes det dog lynhurtigt efter udsendelsen at få navnene på stipendiaterne på hjemmesiden. Det er tilsyneladende ikke kun udadtil, den fulde transparens ikke har fungeret. Heller ikke internt i ledelsen på CBS virker det, som om der er gennemsigtighed om ordningen.

Tidligere redaktionsleder på bladet Forskerforum Jørgen Øllgaard søgte i november 2018 aktindsigt i Danish Finance Institute hos CBS.

Svaret fra det juridiske team i CBS lød som følger:

“Kære Jørgen

Danish Finance Institute er ikke en del af CBS, men en forening i regi af Finans Danmark. CBS har derfor ikke oplysninger om DFI’s finansiering eller viden om CBS-ansatte, der har modtaget stipendier fra DFI.

Venlig hilsen”

Altså CBS ved ikke noget om DFI’s finansiering og stipendier, på trods af at CBS’ egen forskningsdekan, Søren Hvidkjær, med egne ord i Orientering siger, at CBS selv er gået til Finans Danmark og har foreslået ordningen – og selv om han selv har været direktør for DFI.

Begge dele kan jo ikke være rigtigt.

Mon ikke den noget tøvende tilgang til at fortælle, hvad der foregår, skyldes, at det er svært at forklare offentligheden, at penge direkte ind på kontoen fra finanssektoren slet ikke påvirker forskerne. Når man giver penge til uvildige universitetsforskere på en måde, så troværdigheden tager skade, så spilder man en masse penge og skader den produktion af viden, som er så afgørende i disse fake news-tider. Uvildige miljøforskere på universiteterne skulle nok også overveje det en ekstra gang, hvis de blev tilbudt løntilskud fra landbruget eller Greenpeace. Giver det ikke sig selv?