Dansk Magisterforening

Work-life-balance skaber arbejdsglæde og produktivitet

Helen Feyzi nyder godt af en fleksibel arbejdstid. Hun har mulighed for at tage tidligere fri og have hjemmearbejdsdage. © Foto: Thomas Steen Sørensen

Af Rasmus Lauge Hansen
Del artikel:

Det er vigtigt at have en god balance mellem arbejde og fritid. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening. Ekspert kritiserer det danske arbejdsmarkeds strukturer og kalder dem forældede.

Balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for tilfredsheden og stressniveauet på arbejdet.

Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening, som 4.870 højtuddannede har svaret på.

De, der er utilfredse med deres job, har en markant dårligere work-life-balance end dem, der er tilfredse med deres job.

Hvis man fx har en chef, der forventer, at man står til rådighed uden for arbejdstiden, så er risikoen for stress meget højere. 25 procent af dem har oplevet stresslignende symptomer som søvn-, hukommelses-, og koncentrationsbesvær. Det samme gælder kun 12 pct. af dem, som har chefer, der ikke kræver, at medarbejderne stiller op efter fyraften.

Det taler ind i den eksisterende forskning på området, siger Camilla Kring, som er ph.d. i work-life-balance. Det har konsekvenser for arbejdsglæden, produktiviteten og den generelle trivsel, hvis medarbejderne ikke har en god balance mellem arbejdsliv og fritid. Og her er arbejdspladsens fleksibilitet afgørende, påpeger Camilla Kring.

“Fleksibilitet har en stor betydning for work-life-balance og arbejdsglæde. De mennesker, der oplever, at de ikke har en god balance mellem arbejde og privatliv, har også mindre fleksibilitet i forhold til valg af arbejdstid og arbejdssted”, siger hun.

Som en hamster i et hamsterhjul

En af dem, der har svært ved at få balance mellem arbejde og familieliv, er Ida.

“Mit arbejde tager meget af min energi, og det er selvfølgelig, fordi jeg går op i jobbet. Det hænger ikke sammen med både job og børn, medmindre jeg arbejder om aftenen”, siger hun.

Ida føler nogle gange, at hun bliver nødt til at løbe så hurtigt, at det kommer til at smitte af på børnene.

“Man kan komme til at føle sig som hamstren i et hamsterhjul. Det kunne fjerne følelsen, hvis jeg i højere grad selv kunne bestemme min arbejdstid. Det ville kunne give noget mentalt overskud”, siger Ida, som har ønsket at være anonym.

“Arbejdsgiverne bør have tillid til, at medarbejderne leverer, selvom de ikke er på selve arbejdspladsen”.

Virksomhederne har et medansvar

Organisationen Forældre på Arbejde kæmper mod det ufleksible arbejdsmarked, som ikke gavner de nye familie- og arbejdsformer. Marianne Thiel Persson, talsperson for Forældre på Arbejde, er kritisk over for det danske arbejdsmarkeds nuværende strukturer.

“Virksomhederne skal gå ind og tage et medansvar. De skal turde tage nogle samtaler på et mere personligt plan, fordi arbejde og privatliv ikke er så let adskilleligt. Der skal være plads på arbejdsmarkedet til os som mennesker. Vi skal anerkende, at alle har et arbejdsliv og et familieliv, og det skal fleksibiliteten på arbejdsmarkedet også følge”, siger hun.

At give den en ekstra skalle

Helen Feyzi arbejder som studie- og trivselsvejleder på Aalborg Universitet. Hun fortæller, at hendes chef giver mulighed for fleksible arbejdstider.

“Vi har nogle faste møder i løbet af semestrene, men lederne kigger os ikke over skuldrene. Man kan mærke, at der er tillid til, at medarbejderne følger de regler og retningslinjer, som universitetet har sat”, siger hun.

Tillid er nøgleordet for Helen Feyzi.

“Det er mit indtryk, at mange har det godt på grund af ledelsens tillid. Der er nogle, der har søgt væk, fordi de har været her i mange år og gerne ville prøve noget nyt. Men de har været her, lige siden campus blev oprettet i København, og det er, fordi de har trivedes”, siger hun og tilføjer:

“Når ledelsen forstår mine behov uden for arbejdspladsen, så får jeg lyst til at give en ekstra skalle for min arbejdsplads”.

Den fleksible arbejdstid gør det lettere for Helen Feyzi at være sammen med sin familie.

“Jeg ville ikke kunne have jobbet, hvis der ikke var mulighed for at få den frihed, som vi bliver tilbudt nu. Jeg har tre børn, der skal hentes og bringes. Det hjælper mig, at jeg har fleksibel arbejdstid og kan arbejde hjemme”, siger hun og fortæller, at hun tidligere har fået lov til at gå en halv time før i en længere periode.

De sociale spilleregler

Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor på Copenhagen Business School, mener, at work-life-balance ofte er et misforstået begreb, fordi balancen mellem arbejdsliv og fritid ikke er en fast formel.

“Balance handler om, hvorvidt man vil adskille eller integrere arbejdsliv og familieliv. Medarbejderne skal finde ud af, hvornår de vil bruge den ene eller anden strategi – og hvad der fungerer bedst for dem og deres familie”, siger han.

Anders Raastrup Kristensen mener, at ledelsen også har et ansvar hvad angår de sociale spilleregler, som kredser om work-life-balance.

“Hvis vi ikke er bevidste om, hvordan vi bedst håndterer sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, så risikerer vi, at bægeret flyder over. Medarbejderen skal snakke med både familien, chefen og kollegerne om, hvad der fungerer bedst. Det er vigtigt at få talt om de sociale spilleregler, hvad der fungerer for den enkelte og gruppen, så medarbejderen har en klar forståelse for, hvad der er muligt og legitimt at gøre på den enkelte arbejdsplads”, siger han.

Forældet kultur

For 100 år siden i år indførte vi 8-8-8-modellen. 8-8-8-modellen er karakteriseret ved, at arbejderne har ret til otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. Den passede ind dengang, hvor størstedelen af arbejdet var manuelt, og arbejdet foregik på fabrikkerne eller på gårdene. I dag er en langt større del af arbejdet immaterielt, og det er derfor en forældet måde at tænke arbejdstider på, mener Camilla Kring og Anders Raastrup Kristensen.

“Vi bliver nødt til at have et tidssvarende samfund, som tager højde for, at vi er forskellige. I dag er der fx forskellige familiekonstruktioner og forskellige arbejdsformer, og vi skal derfor i højere grad skabe arbejdspladskulturer med plads til individuelle arbejds- og livsdesign”, afslutter Camilla Kring.

Ida er ikke personens rigtige navn. Redaktionen er bekendt med Idas rigtige identitet og arbejdsplads.

}