Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
sanne_DR.jpg
“Min strategi var at blive skidegod til det journalistiske skidehurtigt. På den måde kunne jeg vise cheferne, at jeg kunne det samme som journalisterne, men også meget mere end det qua min uddannelse”, siger cand.mag. Sanne Cigale.

Humanister i mediebranchen: “Du skal turde satse det hele på sort”

Et job i mediebranchen er for mange et drømmejob, men det kræver hårdt arbejde, talent og gåpåmod, hvis du som akademiker skal få din fod indenfor hos for eksempel DR. Magisterbladet har talt med to succesfulde cand.mag.er i mediebranchen.

Det tog mere end ti opkald, før cand.mag. Sanne Cigale fik lov til at arbejde for DR’s børnekanal Ramasjang.

Hun var 24 år og havde lige set børnenes Melodi Grand Prix en lørdag aften i 2008, da hun indså, at dér ville hun gerne i praktik.

“Det så ud, som om de havde det helt vildt sjovt. Det ville jeg også have. Jeg ringede til redaktøren, som svarede, at de ikke engang kunne tilbyde mig et skrivebord, og at de desuden ikke havde universitetspraktikanter. Men jeg blev ved med at ringe, til han gav op og sagde, at så måtte jeg komme”.

Et halvt års universitetspraktik på DR Ramasjang blev således begyndelsen på Sanne Cigales karriere i mediebranchen. I dag arbejder hun som radiovært på P1-programmet “Shitstorm”, forbereder et nyt P1-program til næste år og skriver sideløbende på sin første bog.

“Den her branche er sindssygt uforudsigelig. Hvis man ikke er en af de få, som får et fast job, så er det en nomadetilværelse, og det skal man kunne trives i. Men det gør også bare, at jeg sidder en søndag aften til midnat og skriver på et manus. Det er slet ikke så glamourøst, som mange tror. Det er hårdt arbejde”.

 

Sanne Cigale Benmouyal

Sanne Cigale Benmouyal er født i 1985 og uddannet cand.mag. i dansk og historie ved Aarhus Universitet. Arbejder lige nu som radiovært på P1-programmet “Shitstorm”.

Sanne Cigale fortæller da også, at hun langtfra er blevet båret fra det ene job til det andet siden praktiktiden hos Ramasjang.

“Du skal turde satse det hele på sort, hvis du vil ind i mediebranchen. For mig var branchen ikke en nødløsning, det var den eneste løsning”, siger hun og fortæller, hvordan hun selv tog teten videre, da praktikken ophørte, og specialet skulle skrives.

“Jeg kendte en, der kendte en, som kendte Anders Lund Madsen. Så jeg sendte ham en mail, hvor jeg spurgte, om han ville drikke kaffe, for det var sådan noget, man gjorde i mediebranchen, tænkte jeg”, forklarer hun.

“Han svarede, at han ikke drak kaffe, og jeg tænkte: “Fuck”. Til gengæld ville han gerne drikke te, så jeg tog til København for at møde ham på en café. Samme dag tilbød han mig et job på “Det Nye Talkshow – med Anders Lund Madsen”. 

Vigtig viden

En analyse fra Dansk Magisterforening viser, at antallet af humanister i mediebranchen har været stabilt de sidste otte år.

Der er omtrent 2.500 medlemmer af DM i mediebranchen, viser de seneste tal. Antallet af humanister i de offentlige public service-kanaler er steget med 12 procent siden 2009, mens antallet i den private mediebranche er faldet med fire procent.

HUMANISTER I MEDIEBRANCHEN

I 2017 var der 2.494 humanister i mediebranchen.

Antallet har således været stabilt siden 2010, hvor der var 2.489.

Hele 1.095 af humanisterne i branchen arbejder akademisk med samfundsfag og kultur.

Den næststørste gruppe, 325 humanister, er beskæftiget med almindeligt kontor- og kundeservicearbejde.

132 humanister har akademisk arbejde i administration, salg og økomomi.

117 humanister har ledelsesarbejde.

Kilde: Analyse fra Dansk Magisterforening efteråret 2019

Danmarks Radio er den største arbejdsplads for humanister.

Der er for eksempel en cirka 50/50-fordeling af akademikere og journalister på Deadline-redaktionen, forklarer redaktionschef i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter og chef på Deadline, Heidi Robdrup.

“Det er med vilje, at vi har en blanding af journalister og akademikere med forskellige baggrunde på Deadline. Vi skal bringe nogle udfordrende og anderledes perspektiver i samfundsdebatten, og derfor har vi brug for folk med høj faglighed inden for forskellige felter. I stedet for at alle kan lidt om meget, så er vi et hold, som tilsammen kan meget om en del”, siger Heidi Robdrup.

Hun fortæller, at Deadline har ansatte med baggrund i både statskundskab, filosofi og litteraturvidenskab. Derudover har de hvert år otte universitetspraktikanter, som arbejder et halvt år på redaktionen.

“Vi lærer supermeget af hinanden. Akademikerne kommer med en metodisk tilgang, som flere kunne lære af, og de har en masse idéer. De kommer med den nyeste viden og forståelse fra universiteterne. Hvis man vil levere nye og udfordrende perspektiver, så skal man have blik for nye kilder, og det har de”.

En bærende chance 

Cand.mag. Lise Præstgaard var 25 år og på orlov i Paris, da hun første gang hørte om satireprogrammet “Den Korte Radioavis”.

Hendes søster havde anbefalet hende at lytte til programmet, da det måtte være noget for Lise Præst­gaard, der til daglig studerede æstetik og kultur med tilvalg i fransk på Aarhus Universitet.

“Og så lå jeg ellers forstenet i min seng og hørte alt, “Den Korte Radioavis” har lavet. Jeg havde aldrig hørt noget lignende. Da jeg var flyttet tilbage til Danmark, søgte de en praktikant, så jeg sendte en ansøgning og kom til optagelsesprøve. Aldrig før i mit liv har jeg villet have noget så brændende som det job”.

Den dag forandrede alt for Lise Præstgaard. Ikke nok med at hun fik praktikpladsen, hun endte som en fast del af “Den Korte Radioavis”-holdet, indtil Radio24syv lukkede den 31. oktober i år.

lise.jpg
“Jeg er stolt af at være cand.mag. Det er en fed klub at være i”, siger Lise Præstgaard, der bl.a. har arbejdet på «Den Korte Radioavis”. “Men man skal være god til at tale sin egen uddannelse op og sælge sig selv, for der er ikke andre, der gør det”.

Nu arbejder hun som tekstforfatter for Huxi Bach på søndagsprogrammet “Ugen plus det løse med Huxi Bach” på DR, men hun er også blevet tilbudt at lave en tv-serie og skrive en bog til næste år. 

Satiren og dens historie har altid interesseret Lise Præstgaard, men at hun havde talent for det, fandt hun først ud af, da hun startede på Radio24syv. Hun mener dog også, at hendes akademiske uddannelse kommer hende til stor hjælp i arbejdet.

“Min universitetsbaggrund har givet mig en masse referencer at trække på. I mit job er det en god ballast, at jeg kender til historie og kender til aktuelle nyheder, debatter og kulturmiljøer. Jeg bliver tit spurgt, hvad jeg er uddannet som. De regner med, at det er en uddannelse, som automatisk har givet adgang til branchen”. 

Lise Benthin Præstgaard

Lise Benthin Præstgaard er født i 1990 og uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling ved Københavns Universitet. Arbejder i efteråret som tekstforfatter på DR-programmet “Ugen plus det løse med Huxi Bach”.

Uendelige muligheder

Dansk Magisterforenings karriererådgivning modtager ofte henvendelser fra medlemmer, som ønsker at blive en del af mediebranchen, fortæller konsulent Cecilie Cohrt.

“Særligt mange unge medlemmer vil gerne vide, hvad de skal gøre for at få et mediejob. Tit er det jo nemt at få øje på job som vært, programudvikler eller researcher, så det er tit indgangsvinklen”.

Men der er også mange andre spændende job for akademikere i mediebranchen, forklarer Cecilie Cohrt. 

“Bag hvert program er et helt hold, der får det hele til at fungere. Så et godt råd er at banke på så mange døre og snakke med så mange mennesker som muligt for at få inspiration til, hvad man også kan, så du kan mærke, hvor din passion ligger”.

I DR har akademikerne en bred vifte af stillinger, forklarer tillidsmand og formand for Magistergruppen i DR Lars Trudsø:

“Det er alle mulige job. Det er værter, men det er også tilrettelæggere, programmedarbejdere, redaktører, medieforskere, arkivarer, kommunikationsfolk og konsulenter. Det er kun få af dem, som man ser på skærmen eller hører i mikrofonen”.

Han mener også, at akademikerne har utrolig meget at byde på i huset.

“Mange vil gerne ind i DR, og det forstår jeg godt. Det er en enormt spændende arbejdsplads. Vi akademikere bliver også ansat, fordi vi kan noget andet end journalisterne. Det er fedt at have en akademisk baggrund, fordi du har så meget mere med dig og tænker mere systematisk. Det tror jeg, at cheferne sætter pris på”. 

Praktik tæller

Både Sanne Cigale og Lise Præst­gaard fik adgang til mediebranchen ved hjælp af en praktikplads. De opfordrer derfor også andre unge humanister, som drømmer om at arbejde med journalistik, til at undersøge og opsøge mulighederne for praktik i mediehusene.

“Det lyder banalt, men du skal bare kaste dig ud i det. Find ud af, hvad du godt kan lide, og lad dig endelig inspirere af andre. Kontakt folk, du er inspireret af, og spørg, om de kan bruge dig, og så skal du ellers bare være en svamp og suge til dig”, siger Lise Præstgaard.

Dansk Magisterforenings karriererådgivning og DR-redaktionschef Heidi Robdrup er enige om, at et semester som universitetspraktikant vil hjælpe en akademiker, som vil ind i branchen.

“Flere, som arbejder hos Deadline og i DR i dag, startede i sin tid som akademiske praktikanter. Det er vigtigt, at du kan bevise, at du har praktisk erfaring og kan arbejde journalistisk, hvis du vil have et job, og det kan et praktikophold give dig”, siger Heidi Robdrup.

Sanne og Lises 3 RÅD TIL akademikere, som vil arbejde i medierne:

  1. Tag chancer. Du må ikke være bange for at være opsøgende og initiativrig. Tværtimod.
  2. Brug din akademiske faglighed som en styrke. Din dybe viden om et afgrænset felt vil kunne hjælpe dig til at specialisere dig inden for journalistik.
  3. Lær det journalistiske håndværk. Øv dig i at skrive, lave podcast og klippe video, så du har noget erfaring med de journalistiske arbejdsopgaver.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad