Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Accepter cookies for at se denne video.
Claus Marcussen og Gitte Clausen har både ambitioner og stor tiltro til, at tang kan blive fremtidens superfood, men: “Faktum er, at både vi og forskerne i dag ved for lidt om ­havets planter”, ­siger stifter af Dansk Tang Claus Marcussen.

Dansk Tang: Ambitionerne voksede, da forskerne kom med

I begyndelsen hev Dansk Tang planter op af vandet, som gourmetkokken på Dragsholm kunne lave salt, pesto og øl af. Men ambitionerne voksede hurtigere end tangskovene i vandet, efter at stifter Claus Marcussen og sønnen Simon Weber Marcussen indgik i et samarbejde med forskere fra DTU og KU og fik en cand.scient. i humanbiologi som udlejer på det gamle sindssygehospital i Odsherred.

Virksomheden Dansk Tang havde kun få år på bagen, da stifter Claus Marcussen begyndte at se sig om efter samarbejdspartnere inden for forskningen.

På det tidspunkt havde han og sønnen, medindehaver af Dansk Tang Simon Weber Marcussen, fået en del erfaring med at høste tang i havene omkring Sjællands Odde, og de havde en fornemmelse af, at der var et kæmpe potentiale i de seje planter, som der findes 22 kendte arter af alene i lokalområdet.

“Vores virksomhed tog fart, da gourmetkokken på Dragsholm Slot med stort held udviklede salt, pesto, olier og øl af den tang, vi kom med. Da vi begyndte at levere frisk tang, fik vi foden indenfor på nogle af de største restauranter i København, og det var jo fedt i sig selv. Men vi kunne også se, at vi havde brug for mere viden for at kunne udvikle vores virksomhed, fx om hvordan man poder tangspirer, hvad næringsdeklarationerne er i de forskellige tangarter, og om der findes andre anvendelsesmuligheder for den CO2-neutrale afgrøde”, fortæller Claus Marcussen.

Tang stopper køernes prutter

Både ambitionerne og entusiasmen er fortsat i top hos den 51-årige tangproducent, der sagde sit 8-16-job i it-branchen op i 2015 for at starte egen virksomhed. I dag beskæftiger Dansk Tang fem ansatte, der har FN’s 17 verdensmål for klimaet som kompas for alt, hvad de foretager sig.

I lokalerne uden for Nykøbing Sjælland bliver der puslet nænsomt om høsten fra de tre farvande omkring Sjællands Odde: Isefjord, Sejerø Bugt og Kattegat.

Tørret, kraftigt grønt havsalat bliver pakket i flamingokasser, der blandt andet ryger af sted til et par Michelin-restauranter i København. Andet ryger i store blå tønder og brugt til fremstilling af fx øl og forsøg med ansigtscremer.

Der er godt gang i eksperimenterne hos Dansk Tang.

“Vi laver forsøg med at sætte tangspirer på liner, så vi kan hæve dem op af og sænke dem ned i havet afhængigt af temperaturforholdene. Vi er i dialog med et firma om at bruge tang som et bæredygtigt alternativ til plastik, og vi er involveret i arbejdet med at lave tangholdigt dyrefoder, som kan nedsætte metanudslippet fra husdyr”, forklarer Claus Marcussen.

Forskere fra DTU og KU FOOD er involveret i flere af forsøgene med de mange tangarter, der vokser omkring Sjællands Odde.

“Faktum er, at både vi og forskerne i dag ved for lidt om havets planter. I vores tilfælde er samarbejdet helt nødvendigt, for vi har ikke selv ressourcerne til at indhente den viden, vi har brug for”, siger Claus Marcussen.

Præcise forskningsansøgninger en styrke

Sammen med ph.d. i human ernæring Gitte Clausen har folkene bag Dansk Tang fostret ideen om at oprette et Dansk Videnscenter for Tang.

Gitte Clausen overtog centralkomplekset i Annebergparken syd for Nykøbing Sjælland i 2018. Det nedlagte psykiatriske hospital, der blandt andet havde en stor afdeling for “kronisk urolige kvinder”, huser i dag en lille klynge af de lokale fødevareproducenter, som Odsherred satser stort på skal blive en af grundpillerne i kommunens fremtidige skattegrundlag.

Gitte Clausen arbejder på at genskabe den gamle have omkring Anneberg og etablere et kulturelt mødecenter i de fredede bygninger med udsigt til fjorden. Men hendes baggrund som sundhedsrådgiver fornægter sig ikke, når hun søger midler til de små fødevarevirksomheder hos fonde og lignende.

“Jeg er som akademiker vant til at formulere ansøgninger til forskningsprojekter helt præcist, og det er vigtigt, når der skal søges penge hos EU eller andre. Det kan også være en fordel, at jeg taler forskernes sprog, når vi samarbejder med jurister eller folk fra DTU og KU”, forklarer Gitte Clausen.

Flere sjove legekammerater

Potentialet i tang er enormt, og tang kan meget vel blive den næste superfood. Derfor er et videnscenter så vigtigt, siger Gitte Clausen.

“Vi mangler fx data på, hvordan tang påvirker kroppen, hvis man spiser det som basisfødevare. Vi mangler også viden om høstmetoder, vi savner et overblik over andre landes viden om tang, og hvad der ligger af historisk viden om emnet. Udgravninger af stenalderbopladser tyder jo på, at de nok allerede spiste tang dengang”, påpeger Gitte Clausen.

Hverken hun eller Claus Marcus­sen er nervøse for at dele deres viden med omverdenen.

“Den viden, vi samler ind, når vi går i vores waders ude på havet, den skal spredes så meget ud som muligt. Vi vil gerne være det lokomotiv, der kører forrest i udviklingen af en ny, bæredygtig afgrøde”, siger Claus Marcussen.

Gitte Clausen mener også, at det er til alles fordel, hvis Dansk Tang får flere sjove legekammerater inden for både gastronomi, produktion og forskning:

“I stedet for at bruge kræfter på at beskytte vores ideer skal vi bruge kræfter på at blive de bedste til at dyrke tang. Det er vi nødt til. Tang i hverdagen kan have stor positiv indflydelse på vores sundhed her og nu – her tænker jeg særligt på livsstilssygdomme som overvægt, hjerte-kar-sygdomme og måske også kræft. Og på den lange bane kan tang være med til at forbedre vores miljø til det bedre, da tangdyrkning har en negativ CO2-balance”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Tilmelding af digitalt blad