Tre ud af fire professionsbachelorer bor lokalt

Den danske regering bør udarbejde en samlet plan for, hvor de mellemlange, videregående professionsuddannelser skal placeres. Det mener Horsens-borgmester Peter Sørensen (S), der også er bestyrelsesformand på VIA og talsmand for professionshøjskolernes formandskollegium.

Opfordringen kommer, efter at en ny analyse fra Damvad Analytics, udarbejdet for Danske Professionshøjskoler, dokumenterer, at 1/3 af de studerende på professionsuddannelserne flytter til udbudsstedets kommune, og at tre ud af fire fortsat bor i området et år efter endt uddannelse.

“Uddannelsesinstitutionerne har en kolossal betydning for, hvem der bosætter sig i et område. Derfor er det vigtigt at udarbejde en strategisk plan, der tilgodeser både byer og land. Lige nu placerer man små uddannelsessatellitter her og der, helt uigennemtænkt og endda uden garanti for, at uddannelserne også er finansieret om tre år”, siger Peter Sørensen.

Selv om der ifølge analysen fra Damvad er stor lokal forskel på, om de studerende tilflyttere bliver boende, så kan også de mindre byer med et uddannelsesmiljø fastholde de unge efter endt uddannelse.

I Kolding, hvor 25 pct. af professionshøjskolens studerende er tilflyttere, bliver 60 pct. boende et år efter endt uddannelse, og i Slagelse bor 70 pct. af tilflytterne i byen et år senere. I Thisted, der kun har otte pct. tilflyttere, bor 85 pct. af samtlige studerende i byen et år efter sidste eksamen. 79-80 pct. af tilflytterne til København og Frederiksberg bor fortsat i hovedstadsområdet et år efter endt uddannelse.

I stedet for den sporadiske og underfinansierede uddannelsesplanlægning, som sker i dag, bør placeringen af uddannelser aftales i et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og de kommunale og regionale aftagere af professionsbachelorerne, mener Peter Sørensen.

“Vi ved, hvad der skal til, for at en lokal uddannelse bliver godt forankret. Vi ved også, hvornår det går galt. Fx har satellitter med enkeltstående uddannelser meget vanskeligt ved at skabe campusmiljøer, som kan fastholde de unge. Med den viden bør vi udarbejde en samlet og gennemtænkt plan for bæredygtige uddannelser i hele Danmark – inden for og uden for de store byer”, siger Peter Sørensen.

Katrin Hjort, der er professor i uddannelsesvidenskab på SDU, ser den udmelding som Danske Professionshøjskolers opgør med de små uddannelsesstationer, der blev etableret på en 160 millioner kroners særbevilling i 2017.

“Tallene bekræfter, at de store jyske østkystbyer og hovedstadsområdet er vækstcentre, der tiltrækker de unge. Vi kan ikke gøre noget ved, at ruterne går den vej, og i det lys kan vi godt diskutere, hvor gennemtænkt placeringen af de små uddannelsesstationer var. Men jeg mener, at vi skal tage det roligt og spise brød til. Finansieringen af satellitterne er på plads i nogle år, så lad os nu se, hvad de kan få ud af det”, lyder opfordringen fra Katrin Hjort.

Den eneste forhindring for, at professionshøjskolerne igangsætter den overordnede plan, som Horsens’ borgmester efterspørger, er økonomien. Det påpeger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

“Det er naivt at tro, at institutionerne både kan levere høj uddannelseskvalitet og udbyde uddannelser med små optag flere steder i landet, hvis det skal ske inden for de eksisterende økonomiske rammer”, siger Per Nikolaj Bukh med henvisning til regeringens omprioriteringsbidrag.