Professionshøjskolernes 2019-budgetter: Afskedigelser og millionunderskud

For tredje gang på få år skal underviserne på ernærings- og sundhedsuddannelsen i Sorø igennem en afskedigelsesrunde. 

I denne runde skal 10 ud af 20 akademikerårsværk spares væk.

Det står klart, efter at det samlede budget for Professionshøjskolen Absalon blev vedtaget af bestyrelsen i starten af december.

Omfanget af afskedigelser har rystet uddannelsen i Sorø. Det fortæller tillidsrepræsentant Søren Kragbæk.

“Efter denne sparerunde er underviserstaben beskåret med knap to tredjedele på kun to år. Det er meget, meget voldsomt. Lige nu er det svært at se, hvordan vi kan oppebære et bæredygtigt fagligt miljø med kun 10 årsværk tilbage til at drive det hele”, siger Søren Kragbæk.

Ernærings- og sundhedsuddannelsen er dobbelt ramt af udfordringer: en reduceret dimensionering, en nedgang i ansøgertallet og en misforståelse om, at uddannelsen lukker. Sandheden er, at den flytter til nye lokaler ved Slagelse Station 1. januar 2021, forklarer DM’s tillidsrepræsentant.

“Vi var godt klar over, at aktivitetsnedgangen ville få konsekvenser i form af besparelser. At der skal skæres så dybt, kommer bag på os. Oven i aktivitetsnedgangen går vi tredje år i møde med toprocentsbesparelser. Det rammer en lille uddannelse som vores ekstra hårdt”, siger Søren Kragbæk.

Vinteroptaget bliver bortdimensioneret, og fremover vil ernærings- og sundhedsuddannelsen udbyde 80 studiepladser i stedet for de hidtidige 196. Underviserne er bekymrede over deres fremtidige arbejdssituation, siger Søren Kragbæk:

“Det er svært at koncentrere sig om at udøve god undervisning og gennemføre eksamener lige nu. Når man står på en brændende platform for andet år i træk, kniber det med at holde hovedet koldt”, uddyber han.

Point of no return
Det er ikke kun ernærings- og sundhedsuddannelsen, der må holde for på Absalons 2019-budget.

I alt skal 35 årsværk spares væk til næste år.

Foruden de 10 undervisere i Sorø skal administrationen reduceres med 20 årsværk. Center for Skole og Læring, som bl.a. omfatter læreruddannelsen, skal også af med fem årsværk.

Af de 35 årsværk er i alt 20 en direkte konsekvens af regeringens toprocentsbesparelser, forklarer rektor Camilla Wang.

“Indtil nu er det lykkedes os at undgå direkte afskedigelser, fordi vi har haft nogle år med stor aktivitetsfremgang. I 2019 vil vi for alvor mærke, at vi får mindre af det hele: it, HR, økonomi, studieadministration og vejledning”, siger Camilla Wang.

Underskuddet for 2019 er på 8,6 millioner, og i fremskrivningerne vokser det alt andet lige yderligere – fra 9,5 millioner i 2020 til hhv. 20,5 millioner og 27,6 millioner i 2021 og 2022. Besparelser, der gør det umuligt at friholde undervisningen for en kraftig kvalitetsnedgang, vurderer rektor.

“I tre år har vi optimeret og trimmet vores organisation og bevaret kvalitetsniveauet i vores tilbud til de studerende. 2019 bliver point of no return på Absalon. Der er ikke flere udenomsmidler, vi kan skære af”, siger Camilla Wang.

Buen er spændt til det yderste på KP
I modsætning til Absalon kan UC Syd på grund af et øget optag notere sig for et lille overskud på en million kroner i 2019. Men også her går man sparerunder i møde. Omprioriteringsbidraget koster isoleret set institutionen syv millioner om året, og UC Syd anslår, at underskuddet i 2022 er oppe på godt 21 millioner kroner.

UC Nordjylland begynder 2019 med et underskud på 7,5 millioner ud af den samlede omsætning på 725 millioner. Allerede i 2016 vedtog professionshøjskolen en spareplan for perioden frem mod 2020 som følge af toprocentsbesparelserne. Ifølge sekretariatschef Charlotte Trend Bakmann vil planen, fuldt indfaset, udgøre en besparelse på 42,6 millioner svarende til ca. 80 stillinger. Hun anslår, at der skal iværksættes yderligere besparelser på grunduddannelserne, hvis omprioriteringsbidraget bliver videreført efter 2020.

“Det vil bl.a. betyde færre undervisere per studerende”, påpeger Charlotte Trend Bakmann.

VIA forventer samme omsætning i 2019 som i 2018, men forhandler først budget til februar. Ved bladets deadline havde UC Lillebælt Erhvervsakademi og Professionshøjskole heller ikke økonomien på plads for 2019.

Københavns Professionshøjskole står til at miste cirka 24 millioner af sin bevilling til næste år.

Budgettet for 2019, der blev vedtaget 11. december, viser et underskud på 27,5 millioner, hvoraf de 20 skyldes ekstraordinære fusionsomkostninger.

Ifølge rektor Stefan Hermann skal KP’s underskud finansieres af egenkapitalen, og buen er spændt.

“På Københavns Professionshøjskole har vi allerede nedlagt 200 stillinger, holdene på eksempelvis sygeplejerskeuddannelserne er blevet større, mens antallet af undervisertimer er reduceret på pædagoguddannelsen. Generelt er der skruet ned for vejledningsindsatsen på mange uddannelser”, forklarer Stefan Hermann.

Når det gælder uddannelseskvalitet på velfærdsuddannelserne, er København ved at blive udkant, mener han. For aftagere og samarbejdspartnere efterspørger både flere og bedre dimittender i hovedstadsregionen, der tumler med meget betydelige udfordringer.

“Samtidig er holdstørrelser, undervisningstimer og vejledning nogle af de steder, der er tilbage, hvor det er muligt at finde pengene. Det vil ikke alene ramme kvaliteten på vore uddannelser. Det vil også reducere vores mulighed for innovation, udvikling og langsigtede projekter til gavn for patienter, elever, udsatte mv.”, uddyber Stefan Hermann.

Håber på omplaceringer
I Sorø er kræfterne sat ind på at undersøge, om de 10 årsværk, der skal spares væk, kan begrænses til at ske gennem intern rokade og frivillige fratrædelser.

“Fordi vi er en del af det store Absalon, håber vi selvfølgelig på, at de dygtige kolleger, vi skal sige farvel til, kan blive omplaceret. I mange tilfælde er de fuldt kvalificerede til at undervise på fx socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne”, forklarer Søren Kragbæk.

For de medarbejdere, der rykker med ernærings- og sundhedsuddannelsen til Slagelse, bliver det en stor opgave at skulle tilpasse sig en ny virkelighed.

“Der bliver jo ikke stillet færre krav til, hvad vi skal levere med hensyn til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Vi omstillede uddannelsen, da vi mistede en tredjedel af årsværkene i 2017 – nu skal vi igennem samme øvelse én gang til, bare i et endnu større format. Selv om viljen er stor, slider det på medarbejderne”, påpeger Søren Kragbæk.

Magisterbladet har forelagt professionshøjskolernes aktuelle budgetbesparelser for formanden for Folketingets forsknings- og uddannelsesudvalg. Marcus Knuth. Ved deadline var han ikke vendt tilbage.