Forskningsfrihed under pres på Aarhus Universitet

Den frie forskning er under pres på Aarhus Universitet (AU). 

16 procent af 1.500 vip’er på Danmarks næststørste universitet har oplevet at blive presset for at ændre på deres resultater, udskyde en publikation eller tie deres forskning ihjel.

Presset forekommer på tværs af fakulteter, køn, alders- og stillingsgrupper. Hyppigst sker det blandt de vip’er, der deltager i myndighedsbetjening eller i indtægtsdækket virksomhed. I den gruppe har op imod hver fjerde følt sig truet på sin forskningsfrihed.

Presset kommer både fra eksterne aktører og fra universitetets eget ledelseslag. Af de syv procent, som har oplevet pres for at ændre på deres resultater, siger to tredjedele, at det er universitetets egen top, der har forsøgt at påvirke offentliggørelsen.

Tal er et udtryk for ledelsessvigt
Det er VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som på foranledning af AU har undersøgt, om forskerne oplever, at deres forskningsfrihed bliver krænket. Ifølge seniorforsker på VIVE Niels Ejersbo er presset på forskernes arbejdsvilkår formodentlig lige så stort på andre institutioner.

“Selvfølgelig har forskere individuelle oplevelser af, hvornår deres professionelle grænser bliver overskredet. Når unge adjunkter og erfarne professorer på både Arts og Science and Technology oplever at blive udsat for et pres, er der ikke grund til at tro, at det skyldes lokale vilkår”, forklarer Niels Ejersbo.

Professor emeritus på Københavns Universitet Heine Andersen kalder VIVEs tal for skræmmende høje. Han mener, de er udtryk for et åbenlyst ledelsessvigt.

“Det er svært at læse ud af rapporten, hvad der egentlig foregår. Men selv om der kan være tilfælde, hvor forskerne bliver udfordret med rette, bortforklarer det ikke problemet i, at flere end hver tredje forsker, der oplever at blive presset, fortæller, at presset kommer fra universitetet selv”, siger Heine Andersen.

En universitetsledelse ­bliver kun sjældent stillet til ansvar for sine handlinger, påpeger sociologi­­professoren.

“Det er jo kun få år siden, at AU-forskernes tavshedsklausuler blev afsløret i forbindelse med gyllegate­sagen. Klausuler, som ledelsen på AU vel at mærke accepterede, selv om de var klart ulovlige. Universitetsledelser fungerer som beskyttede værksteder. I den sag blev et ansvar fx aldrig placeret”, uddyber Heine Andersen.

Når kritik slår over i noget illegitimt
Rektor Brian Bech Nielsen er enig med Heine Andersen i, at VIVE-­rapporten er “bekymrende læsning”, og at ikke mindst presset fra universitetets eget ledelseslag skal håndteres.

“Der må aldrig herske tvivl om indholdet af de aftaler, universitetet indgår med en ekstern aktør. Og når vi i ledelsen indgår i faglige dialoger med forskerne, skal vi være mere opmærksomme på, at det ikke kan opfattes, som om der bliver spillet med musklerne. Det er noget af det første, vi vil kigge på i samarbejde med de akademiske råd”, siger Brian Bech Nielsen.

Rektor understreger, at AU med undersøgelsen har fået et godt redskab til arbejdet. Han mener samtidig, at universitetet fortsat skal have en åben diskussionskultur, hvor metoder og analysemodeller er og altid skal være til kritisk debat.

“Spørgsmålet er, hvornår den kritik slår over i noget illegitimt. Vi kan ikke se ud af rapporten, hvori det pres, som forskerne oplever, konkret består. Men tallenes omfang alene viser, at vi står med et problem, som vi er nødt til at tage hånd om”, siger Brian Bech Nielsen.

Flere interesser i forskningsstrategiske projekter
Marit-Solveig Seidenkrantz er professor i geologi og formand for akademisk råd på Science and Technology. At 21 procent af forskerne på hendes felt har oplevet at blive udsat for pres, kommer ikke bag på hende.

“Jo færre frie midler der er til forskernes rådighed, og jo flere forskningsstrategiske projekter vi indgår i, jo flere interesser vil der være i universitetets forskningsresultater”, påpeger hun.

Marit-Solveig Seidenkrantz tror, at det bliver lettere for forskerne at håndtere pres, hvis de har fået helt præcis information om “code of conduct” og om aftalerne i de kontrakter, universitetet indgår med fx eksterne aktører.

“Samtidig skal mine kolleger helt præcist vide, hvor de kan søge hjælp, hvis de bliver udsat for angreb”, fastslår hun.

Brug din TR
Olav Wedege Bertelsen, der foruden at være medlem af hovedbestyrelsen i DM er fællestillidsrepræsentant for forskerne i Aarhus, mener, at rapporten viser, at der er brug for en stærkere og mere formaliseret beskyttelse af forskningsfriheden.

“Forskningsresultater er ikke til forhandling. Hvis lederne lokalt ikke står vagt om forskningsfriheden, ryger universitetets troværdighed og eksistensberettigelse”, understreger Olav Wedege Bertelsen.

Han påpeger, at universiteternes tillidsrepræsentanter allerede i dag udgør et uafhængigt supportsystem, i tilfælde hvor forskerne føler sig urimeligt pressede. Et system, som han også selv skal blive bedre til at synliggøre.

“Jeg får alt for få henvendelser, og derfor ved vi heller ikke, præcis hvad det interne pres består i. Mange af mine kolleger tænker nok ikke over, at forskningsfrihed er en del af deres arbejdsvilkår. Og at tillidsrepræsentanten kan være en stor støtte, hvis det kniber med at stå fast på fagligheden”, siger Olav Wedege Bertelsen.

Professor Heine Andersen medgiver, at et supportsystem formelt set er på plads. Men beredskabet er alligevel mangelfuldt.

“Hvad gør en klimaforsker, der bliver udsat for pres fra en kontorchef i Miljøministeriet? Hvad står der i universitetsloven om den frie forskning, og hvem passer på, at forskningsfriheden ikke bliver krænket? Man burde sende universitetsledelser inklusive bestyrelser, embedsmænd og tillidsrepræsentanter på obligatoriske kurser i den slags. Det kunne være et godt sted at starte”, mener Heine Andersen.