Dansk Magisterforening

CBS-forskere fortier interessekonflikter i forskning

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Kun i tre ud af 50 videnskabelige publikationer har forskere ved to forskningscentre på CBS fortalt, at virksomheder og lobbyorganisationer er med til at betale deres forskning.

I officielle sammenhænge er taknemmeligheden stor, når virksomheder og private fonde støtter aktiviteter ved Copenhagen Business School. Rundtomkring på universitetsområdet på Frederiksberg eksponeres officielle partnere som Novo og Mærsk med logoer, og et auditorium er sågar opkaldt efter Danske Bank. 

Men i selve kerneaktiviteten, den videnskabelige produktion, er trangen til at fortælle, hvem der har betalt for forskningen, mindre udbredt.

Det viser Magisterbladets gennemgang af 50 publikationer ved to CBS-forskningscentre, Center for Corporate Governance (CCG) og Pension Research Center (PeRCent), der er finansieret af blandt andre Finans Danmark, Danske Bank, Carnegie Asset Management og en lang række pensionsselskaber.

Enkelte af de 50 publikationer stammer fra før, den eksterne finansiering blev tildelt, men kun i tre tilfælde omtaler forskerne, der tæller både juniorforskere, lektorer og professorer, de faktiske finansieringskilder. I et af de tre tilfælde nævnes dog alene finansiering fra Nordisk Ministerråd og ikke de øvrige sponsorer, fx Finans Danmark.

Det fremgår ellers af de danske regler for ansvarlig forskningspraksis, at forskningsresultater skal publiceres på en ærlig, præcis og gennemsigtig måde. I tilfælde af såkaldte potentielle interessekonflikter, hvor fx privat betaling for forskning kan påvirke forskeres arbejde, skal dette oplyses, så resultaterne kan efterprøves og vurderes på et oplyst grundlag.

CBS har tilsluttet sig reglerne, og efter den såkaldte landbrugssag, hvor den kontroversielle lobbyorganisation Bæredygtigt Landbrug via en ghostwriter var med til at skrive en forskningsrapport ved CBS, udsendte CBS-ledelsen et “follow up”, der indskærpede, at videnskabelige medarbejdere skal være bekendt med og efterleve regelsættet.

Professor i it og læring ved Aalborg Universitet Lone Dirckinck-Holmfeld har været med til at skrive regelsættet, som er baseret på internationalt accepterede standarder for ansvarlig forskningspraksis. Ifølge Lone Dirckinck-Holmfeld er det en helt basal norm, at forskere deklarerer forskning, der er betalt af eksterne kilder. Også når der ikke er nogen interessekonflikt.

“I begyndelsen af min professor-karriere, havde jeg et forskningsprofessorat, der var sponsoreret af Spar Nord. Der var ingen indblanding fra banken, og jeg forskede i noget, der intet havde at gøre med bankvirksomhed, men jeg skrev selvfølgelig, at jeg var sponsoreret af banken”, siger hun.

De 50 publikationer fra CCG og PeRCent behandler forskningsemner, der er direkte knyttet til finansieringskildernes interessevaretagelse. Det gælder fx den videnskabelige artikel “Credit constraints and job destruction” om den negative effekt, som Finanstilsynets påbud mod banker havde på jobskabelsen under finanskrisen. Men det fremgår ikke af artiklen, at det videnskabelige arbejde er betalt af blandt andet Danske Bank. I stedet for krediterer CBS-forskerne, der blandt andre tæller en økonomiprofessor, forskningsprojektet “Nordic Finance and the Good Society” (NFGS) ved CCG for finansiel støtte. En aktindsigt viser imidlertid, at 80 pct. af finansieringen til NFGS stammer fra aktører i finanssektoren.

Professor: Minder om sektorforskning
Ifølge Lene Koch, professor (emeritus) ved Københavns Universitet og ligeledes medforfatter til regelsættet for ansvarlig forskningspraksis, er artiklen et indlysende eksempel på videnskabeligt arbejde, hvor finansieringskilden skal angives.

“Naturligvis skal forfatterne her oplyse, hvem der står bag finansieringen, ikke mindst når der er tale om et forskningsprojekt, der er næsten fuldt finansieret af eksterne interessenter. Så er det jo nærmest tæt på det, man vil kalde sektorforskning”, siger hun om projektet, der blandt andet skal dække finanssektorens konkurrencevilkår og fremtidige muligheder.

Og under alle omstændigheder er den potentielle interessekonflikt åbenbar, mener hun.

“Der er jo ikke nogen i dag, der tror på, at forskning repræsenterer en objektiv sandhed. Den samme virkelighed kan ses fra mange synsvinkler og føre til mange forskellige resultater. Det er også klart, at penge, forventninger og spørgsmål om fremtidig finansiering kan få betydning for, hvad man laver, så derfor skal man da vide, hvem det er, der taler”, siger Lene Koch.

I en mail til Magisterbladet skriver CBS-forskningsdekan Søren Hvidkjær, at CBS-forskere skal angive finansieringskilder i deres forskning, når der er tale om ekstern finansiering.

Adspurgt, om CBS’ forskere efter landbrugssagens såkaldte “follow up” i tilstrækkelig grad har kendskab til retningslinjerne for ansvarlig forskningspraksis, henviser Søren Hvidkjær til CBS’ praksisudvalg, der ifølge vedtægterne skal “bidrage til at klargøre de eksisterende normer for god videnskabelig praksis”.

“Jeg har fuld tiltro til praksisudvalgets arbejde”, skriver han.

Ifølge Praksisudvalgets formand, Søren Friis Hansen, har udvalget på institutbesøg i 2017 og 2018 oplyst om retningslinjerne.

Søren Hvidkjær oplyser samtidig, at han efter Magisterbladets henvendelse har taget kontakt til ledelserne ved PeRCent og CCG og aftalt, at eksterne finansieringskilder fremover skal omtales i en fodnote i videnskabelige publikationer.

De danske retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis skal revideres i den kommende tid. Lene Koch, der også er med til at formulere det nye kodeks, vurderer, at eksemplerne fra CBS vil føre til drøftelser i udvalget.

“Det er klart, at de her tilfælde giver os en anledning til at overveje, om vi har været specifikke nok i de krav, vi stiller til afgivning af finansieringskilder”, siger hun. 

}