Dansk Magisterforening

De lokale løntillæg er faldet med 460 kr.

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Siden 2009 har de højtuddannede mistet 8 pct. af deres lokale ­løntillæg, viser tal fra KL.

Lange uddannelser eller specialistkompetencer er ikke en fordel, når der skal forhandles om lokale lønmidler i kommunerne. 

En gennemsnitlig akademiker fik i 2009 5.264 kr. i lokale tillæg, men det beløb er i 2018 faldet til 4.847 kr. Det svarer til en nedgang på 7,9 pct. eller et reallønstab på 460 kr. om måneden, fremgår det af beregninger fra Kommunernes Løndatabase.

Omvendt er blandt andre pædagoger, lærere, sundhedspersonale og andre af de øvrige 350.000 medarbejdere i kommunerne gået fra lønforhandlingerne med en gevinst på i alt 27,8 pct. i samme periode.

Det er især psykologer, jurister, økonomer og magistre, der trækker den lokale lønudvikling i negativ retning. De har siden 2011 sammenlagt tabt 9,1 pct. på tillæg, der gives på baggrund af kvalifikationer.

For de unge akademikere er tilbagegangen endog ganske stor. Fx får jurister og magistre med syv års anciennitet i gennemsnit 30 pct. mindre i kvalifikationstillæg i dag sammenlignet med 2011. Det er mere end 900 kr. om måneden.

Mette Sejerup Rasmussen, biolog og tillidsrepræsentant for 23 magistre i Esbjerg Kommune, er ikke overrasket over udviklingen.

“Jeg har været ansat her på stedet i ti år og har, fraregnet 5.000 kr. for mit TR-arbejde, i alt 19.400 kr. om året i lokale tillæg eller godt 1.600 kr. om måneden. Det er jo ikke ligefrem prangende”, siger hun.

Tillidsrepræsentanter skal arbejde i budgetprocessen
Formand for Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen kalder udviklingen “frustrerende”.

“De her tal bekræfter desværre det, vi alt for ofte hører fra vores tillidsrepræsentanter, nemlig at der ikke er nogen penge at forhandle om. Og det er ret besynderligt, for vi hører også jævnligt fra de lokale arbejdsgivere, hvor vigtigt det er med lokal løndannelse som et motivations- og fastholdelsesredskab”, siger hun.

Siden overenskomsten i 2011 har der ikke været fastsat en central lønstigningsprocent til lokalløn i kommunerne, og kommunerne har heller ikke længere pligt til at opgøre, hvor mange penge der anvendes.

Det stiller tillidsrepræsentanterne i en anden situation end tidligere, mener forhandlingschef i DM, Louise Kanstrup Petersen.

“Lokalt skal tillidsrepræsentanterne arbejde mere for lønnen allerede i budgetprocessen for ad den vej at få tilført penge til området. Så de skal ind i årshjulene og allerede i samarbejdsorganerne arbejde for at øge andelen af lokale lønmidler”, siger hun.

Direktør i KL, Kristian Heu­nicke, peger på, at kommunerne ikke styrer efter en præcis fordeling af lokalløn til de enkelte faggrupper. Men han mener ikke, at faldet på 8 pct. i akademikernes lokalløn siden 2009 er udtryk for, at kommunerne har nedprioriteret akademikernes lønudvikling. For i samme periode er der blevet indplaceret flere tusinde akademikere i special- og chefkonsulentstillinger, der har en højere lønindplacering.

“Det ser KL som et strategisk redskab for de lokale parter i den lokale løndannelse og kan være en forklaring på et eventuelt fald fra 2011 til 2018 i lokallønsandelen af den samlede aflønning. Det betyder derfor ikke, at akademikernes samlede løn er faldet”, siger han.  

}