Dansk Magisterforening

100 år med Dansk Magisterforening

© Lars Hansen

Af Troels Kølln
Del artikel:

Dansk Magisterforening fylder rundt. Vi har samlet et udpluk af de vigtige og kulørte nedslag i foreningens historie.

1910'erne

1918
Den spæde begyndelse

Foto: Dansk Magisterforenings billedarkiv
149 magistre ansat ved de statslige gymnasier danner Almindelig Dansk Cand.Mag. Organisation (ADCMO) med formand Kristen Simonsen i spidsen. Formålet er at sikre højere løn, og at kun magistre kan ansættes som undervisere i gymnasieskolerne. På et år når foreningen 334 medlemmer og organiserer dermed 75 pct. af alle magistre på gymnasierne.

1920'erne

1920

Foto: Nordisk Pressefoto
De studerende får for første gang mulighed for medlemskab. Mangel på interesse og manglende politiske opgaver til dem gør, at de bliver lukket ind og ud i de følgende årtier. Her foto fra 1940.

1923

Foto: Rigsarkivet
Underarkivar Emil Marquard beskriver sin hverdag. Magistrene var i starten af århundredet ikke de ringest stillede i samfundet, men absolut heller ikke de mest vellønnede og havde derfor ofte flere job.

“Foruden min sædvanlige Gerning, i Rigsarkivet fra Kl. 11-5 og paa Ritzaus Bureau Kl. 6-8 med Nattevagt Onsdag og Lørdag Kl. 6 til næste Morgen Kl. 9 samt Vagt hver 4. Helligdag har jeg været optaget af to store Arbejder – og er det endnu. Jeg er nemlig bleven anmodet om at ordne Arkivet i Revisions- og Forvaltnings-lnstitutet – 10 Aars Arkivalier af betydeligt Omfang, og at udarbejde Forslag til et Journalføringssystem for det. Det er et betydeligt Arbejde, der dagligt beslaglægger Tiden fra Kl. 9-11 Formiddag for mig. Men endvidere skal jeg til at udgive Mogens Gyldenstjernes Arkiv …”

1930'erne

1930


Foto: Dansk Magisterforenings billedarkiv
Foreningen oplever medlemsflugt i perioden 1928-1930, da regeringen ledet af Venstremanden Thomas Madsen-Mygdal skærer kraftigt ned på den offentlige sektor. Til gengæld bliver det i løbet af 30’erne fast praksis udelukkende at ansætte cand.mag.er i gymnasiet – en stor sejr for ADCMO.

1939

Kannibalen var et populært spisested for de studerende på Københavns Universitet. Der var rigelige portioner til en god pris – blandt andet toretters aftensmad for 90 øre.

1940'erne

1945
Bestyrelsen er ikke imponeret af de danske magistre. Kun 10 pct. af årgangen melder sig ind. Mange magistre er tjenestemandsansatte til forholdsvis lav løn og ser derfor ingen interesse i at ødsle penge væk på et medlemskab.

“[Det er trist at] vor Stand i højeste Grad mangler social Forstaaelse og ofte slet ikke begriber en Forenings Betydning og Vigtigheden af Sammenhold”.
Dansk Magisterforenings bestyrelse

1946
Almindelig Dansk Cand.Mag. ­Organisation (ADCMO) skifter navn til Dansk Magisterforening.

1947

Foto: Det Kongelige Bibliotek
Stud.mag.-Organisationen bliver stiftet og vedtager minimumstakster for lektiehjælp: 4,5 kroner i timen for lektiehjælp til gymnasieelever, 3,5 kroner for elever i mellemskolen.

1950'erne

1951

Foto: Politikens Pressefoto
Universitetslærere og studenter demonstrerer for bedre kår for videnskaben.

1955
DM opretter sammen med GL sin egen a-kasse, Magistrenes Arbejdsløshedskasse, en privat forsikringsordning uden offentlig støtte. Men a-kassen får en hård start. Der er blot 430 medlemmer efter et år.

1959
Gymnasielærerne har indtil nu haft deres egen sektion i DM, men bryder nu med foreningen til fordel for Gymnasieskolernes Lærerforening, GL. Den konkrete årsag til gymnasielærernes udmeldelse blev et forslag fra DM’s bestyrelse om at hæve kontingentet fra 12 til 20 kroner om året.

“Den gamle Dansk Magister­forening er død, en ny må træde i stedet”.
Formand Albert Fabritius

1960'erne

1964
“Meddelelser til Medlemmerne” skifter navn til Magisterbladet. Formanden skriver og redigerer bladet.

1968

Foto: Gyldendals billedarkiv
“Klarhed er dem en pestilens, skidtvigtighed deres fremtrædende karaktertræk, bedreviden om petitesser deres åndelige ballast, og til deres forsvar er i grunden kun at sige, at de bærer på en gammel sorgmunter”.

Hans Kirk om magistre i en anmeldelse af en bog af Elsa Gress i Magisterbladet.

1968

Foto: Lars Hansen

700 studerende demonstrerer under parolerne “Bryd professorvældet” og “Medbestemmelse nu” og kræver halvdelen af pladserne i studienævnet. Underviserne kæmper imod, men ledelsen imødekommer kravet, efter at de studerende havde besat Psykologisk Laboratorium. 

1970'erne

70'erne

Foto: Carrebye
Stadig flere politikere mener, at akademikere i højere grad bør finde arbejde i den private sektor – blandt andet ved at gøre studierne kortere og mere erhvervsrettede. Novo Nordisk er et forbillede.

1971

Foto: DM’s billedarkiv
En gruppe aarhusianske slumstormere overtager en æskefabrik og omdanner bygningen til et folkeværtshus, Æsken, der bliver populært blandt universitetsstuderende.

1971
Magisterbladet skifter afgørende ­karakter med et nyt design, der er inspireret af Simon Spies’ bladprojekt NB.

“Vi (vil) være tilfredse, hvis blot nogle magistre altid vil finde noget af interesse i bladet”.
Redaktør for Magisterbladet Arthur Arnheim

1975

Foto: Harry Nielsen
Det er nu hundrede år siden, kvinderne første gang fik adgang til universitetet. I disse år begynder kvindernes indtog på universitetet for alvor at tage fart, særligt efter indførelsen af uddannelsesstøtten.

Slut-70'erne

Foto: Peter Olsen
Politikerne griber ind i overenskomstforhandlingerne i 1975, 1977 og 1979 – og løn og arbejdsvilkår er hårdt presset.

“Den sidste tids konflikter … er et vidnesbyrd om, at statens forhandlingsapparat i den grad bastes af politiske pålæg, at manøvremulighederne er begrænset til næsten intet”.
Formand Torben Rode

1978

Foto: Dansk Magisterforenings billedarkiv
Privatansatte er nu den hurtigst voksende gruppe magistre. En af de privatansatte, Keld Gormsen, kommer med gode råd til, hvordan man som magister skal opføre sig i private virksomheder.

“Her gælder det for magistre om at gøre det klart, at de ikke sidder på et glasbjerg og kigger ud over folket, men at de tværtimod er ganske almindelige mennesker, der kan tale med ganske almindelige mennesker”.
Keld Gormsen

1980'erne

1980

Foto: Børge Venge
DM deler medlemmerne op i fire afdelinger: universiteter og andre højere læreanstalter; lærerseminarierne; arkiver, biblioteker, museer og andre forskningsinstitutioner; arbejdsløse og deltidsansatte. Samme år er der protester mod budgetreformer.

1983
DM indgår overenskomst med virksomheden Datacentralen – sin første på det private arbejdsmarked.

Samme år får DM sit første edb-anlæg, der har 384 kilobyte hukommelse og fem skærme – med mulighed for at udvide til 32 skærme. Det koster 3,1 mio. kroner (6,9 mio. i 2017-priser).

1985

Foto: Dansk Magisterforenings billedarkiv
Studerende og videnskabeligt personale demonstrerer mod nedskæringer, som de forudser vil føre til den frie forsknings død.

1990'erne

90'erne

Foto: Ole Ziegler
Billedet af den mandlige lektor, som underviser og forsker i det offentlige, vil blive skiftet ud med billedet af en kvinde, der arbejder i en privat virksomhed med information, formidling og PR”, skriver Magisterbladet på baggrund af studenterundersøgelse.

1991
DM’s Reservefond mister 85 mio. kroner på grund af to erhvervsejendomme, der var blevet købt i 1986, men ikke kunne lejes ud. Det medfører hård kritik i form af flere læserbreve i Magisterbladet.

Direktøren fratræder som følge heraf. Magisterbladets redaktør bliver fyret på grund af uenigheder med den politiske ledelse.

1998
Ny Løn indføres i det offentlige. Nu skal en del af lønnen fordeles individuelt blandt medarbejderne. Det resulterer i konflikter om få midler og forværrer samarbejdsklimaet mellem ledelse og TR, mener DM-næstformand Hans Beksgaard.

1999

Foto: Peter Olsen
En stor undersøgelse af løstansatte forskeres vilkår afslører, at fire ud af ti har været løstansat på samme afdeling eller institut i mere end fem år.

“Arbejdsgiverne spekulerer i løse ansættelser. Det er uanstændig personalepolitik, at man år efter år fastholder folk i så utrygge vilkår”.
DM-formand Per Clausen

2000'erne

2001

Foto: Dansk Magisterforening
Foreningen får sin første kvindelige formand, Ingrid Stage. I løbet af hendes formandskab oplever DM også et skifte i medlemsskaren, sådan at der i dag er flere kvindelige end mandlige medlemmer.

2002
Konkurrencen mellem fagforeningerne intensiveres, da uddannelseskravet til optagelse i akademiske fagforeninger bliver åbnet. Det står nu fagforeningerne frit for, hvem de vil optage.

“DM står i en meget vanskelig situation”.
DM’s direktør, Peter Kord

2004
Dansk Magisterforening ændrer navn til DM – fagforening for højtuddannede. Forkortelsen holder ved, men sloganet bliver hurtigt droppet igen.

00’erne

Foto: Peter Olsen
I Dansk Magisterforening var det som på så mange andre arbejdspladser stadig almindeligt at ryge på kontorer og i fælleslokaler helt op til midten af 00’erne. Fotoet her er sandsynligvis taget til Magisterbladet.

2010'erne

10’erne
Antallet af løstansatte forskere ­eksploderer. I 2017 har 6 ud af 10 ­videnskabeligt ansatte på universiteterne en midlertidig stilling.


2018

Foto: Troels Kølln
Dansk Magisterforening ­fylder 100 år. Fagforeningens relevans bliver tydelig i OK 18-konflikten, hvor mange melder sig ind.

}