Rige studerende vinder boligkamp
Antallet af forældrekøb i København stiger igen, mens færre og færre studerende har adgang til et kollegieværelse, viser Nordea-undersøgelse. Reglerne begunstiger velhavende familier, siger ekspert.
Det er i stigende grad pengene, der taler, når studerende skal finde et sted at bo på det københavnske boligmarked.
For mens andelen af studerende i kollegieboliger er halveret siden 2013, stiger antallet af forældrekøb af lejligheder igen efter en nedgang i 2017. Det viser en undersøgelse fortaget af YouGov for Nordea.
“Hvor hver femte studerende i København i 2013 havde en kollegiebolig, er det i 2018 kun hver tiende. Så selvom der bliver bygget containerboliger på Refshaleøen, er det slet ikke nok”, siger boligøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.
Hun peger på tal fra Dansk Byggeri, der anslår, at der er en akut boligmangel på 8.500 studieboliger i hovedstaden, og ifølge Ann Lehmann Erichsen må studerende på et SU-budget ofte gå forgæves, når det handler om alternativer til kollegieboliger.
For godt nok viser undersøgelsen, at den gennemsnitlige husleje for studerende ikke er vokset siden 2017, men adgangen til billige lejeboliger er stærkt begrænset, og ifølge Lejebolig.dk er gennemsnitshuslejen for en 2-værelses lejlighed, der deles af to studerende, p.t. omkring 14.000 kr.
“Alle de unge, der starter på en uddannelse nu, er i konkurrence med mange andre, der har en større pengepung. De har ganske enkelt fået sværere ved at finde en bolig”.
Forældrekøb skævvrider markedet
Nordeas undersøgelse viser samtidig, at antallet af forældrekøb er vokset i 2018, en udvikling, der også bekræftes af kvartalstal fra ejendomsmæglerkæden Home. Ifølge Home udgjorde forældrekøb i første kvartal 17,5 pct. af det samlede lejlighedssalg i hovedstaden, en stigning på 37,8 pct. i forhold til året før.
Ifølge direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen er forældrekøb af lejligheder primært forbeholdt velstillede familier.
“Dels er adgangen til realkredit blevet indskrænket med kravet om øget egenbetaling. Dels har man sat en grænse for, hvor mange afdragsfrie lån bankerne kan udstede. Begge tiltag har forringet lavindkomstfamiliers adgang til forældrekøb”.
Og dermed er det primært familier med tilstrækkelig meget luft i økonomien, der fortsat har adgang til forældrekøb med deraf afledte skattefordele, hvilket også forklarer, hvorfor forældre, der køber lejlighed til deres børn, ifølge Danmarks Statistik har en gennemsnitlig nettoformue på 7,9 mio. kr., mener Curt Liliegreen.
For dem er det til gengæld en god forretning at købe en lejlighed til deres børn.
“Selvom prisen på en 2-3-værelses lejlighed er gået op, er likviditetsbelastningen gået ned, fordi renten er gået ned. Så du får penge og har udsigt til en kapitalgevinst ved at købe en lejlighed til dit barn, så længe priserne stiger”, siger Curt Liliegreen.
De Radikale har meldt ud, at de vil begrænse ordningen og bruge provenuet til en fond, der skal finansiere almene ungdomsboliger. Et forslag, der får støtte af SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti, mens S endnu ikke har taget stilling.
“Det er et godt forslag, men når vi endnu ikke har taget stilling, hænger det sammen med, at virksomhedsskatteordningen også retter sig mod almindelige private udlejere”, siger Kaare Dybvad, Socialdemokratiets boligordfører, til Magisterbladet.
Han peger på, at op mod 90.000 lejligheder i hovedstaden er strengt reguleret og fastsat efter såkaldt omkostningsbestemt husleje.
“Det betyder, at du som privat udlejer kommer ud med et tab, og derfor kan du via virksomhedsskatteordningen trække en skattefordel ud af det. Derfor skal vi passe meget på, når vi ændrer ved lovgivningen”.
