Rektorer revser yderligere uddannelsesbesparelser

“Det er dybt skuffende, at en regering, som anerkender betydningen af gode uddannelser og vil styrke fagligheden i folkeskolen, fremme indsatsen for udsatte i dagtilbud og styrke sundheden, ikke indser, at det ikke kan lade sig gøre, hvis man samtidig systematisk svækker uddannelserne”.

Sådan lyder reaktionen på regeringens finanslovsudspil fra Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler. Han peger på, at landets professionshøjskoler i forvejen stirrede ind i besparelser i omegnen af 1,7 mia. kr. fra 2016-2021, men med forlængelsen af det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet vurderer professionshøjskolernes interesseorganisation, at den endelige regning ender på omkring 2 mia. kr.

Han får opbakning fra sin kollega Anders Bjarklev, der er rektor på DTU og formand for Danske Universiteters rektorkollegium:

“Det er både ærgerligt og kortsigtet, at regeringen fastholder og udbygger de massive besparelser på uddannelsesområdet. Uanset hvordan man forsøger at sælge det her forslag, er resultatet syv mere og mere magre år efterfulgt af fortsat økonomisk usikkerhed og strammere politisk styring”, siger Anders Bjarklev.

Anders Bjarklev peger på, at det er et milliardbeløb, der vil være trukket ud af de danske universiteter i 2022.

“Når bevillingen pr. studerende falder med 20 procent over ti år, og Finansministeriets grønthøster fortsætter, er det altså svært at høre på politiske skåltaler om uddannelse som Danmarks råstof uden at tage sig til hovedet”, siger rektortalsmanden.

Regeringen lægger op til, at omprioriteringsbidraget fortsætter uændret de kommende tre år til og med 2021.

Derfra lægger regeringen op til at føre de 842 mio. kr., der spares på blandt andet videregående uddannelser, tilbage til områderne.

De enkelte institutioner skal stadig spare 2 procent årligt fra 2022, men i stedet for at flytte pengene væk fra området og bruge dem på andre ting, vil regeringen bruge dem på målrettede indsatser på uddannelses- og kulturområderne. I praksis betyder det, at den enkelte institution ikke kan vide sig sikker på, at de penge, der spares, også finder vej tilbage til den enkelte institutions pengekasse.

Stefan Hermann advarer fra sin stol også om, at det uvægerligt vil gå ud over kvaliteten af de udbudte uddannelser, når Folketinget nu lægger op til yderligere besparelser.

Derfor håber han, at et flertal uden om regeringen vil gøre alvor af deres ord om, at de vil gøre op med omprioriteringsbidraget.

“Et flertal i Folketinget har åbent erklæret, at de vil af med omprioriteringsbidraget. Nu må handlingen komme fra dem, så vi kan afværge yderligere skader på centralnerven i det danske velfærdssamfund”, lyder opfordringen fra Stefan Hermann.

DF vil have sat slutdato på
DF, der i fire år har været en del af flertallet bag toprocentsbesparelserne på såvel ungdoms- som de videregående uddannelser, har for nylig sagt fra i Magisterbladet.

“Jeg lytter til de bekymringer, som bliver rejst af fagfolk på uddannelsesinstitutionerne, og jeg kan høre, at vi er ved at nå grænsen for, hvor mange penge der kan trækkes ud af systemet, uden at det går ud over kvaliteten”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Christine Antorini, der er tidligere undervisningsminister og nuværende formand for Folketingets uddannelsesudvalg, vil også bremse grønthøsteren.

“Vi var en uddannelsesregering under Thorning, og vi bliver en uddannelsesregering igen. Det er det, vi går til valg på”, siger Christine Antorini til DM Professionshøjskoler.

For DF’s Jens Henrik Thulesen Dahl er den vaklende økonomi under de mindre udbudssteder yderligere et argument for at sætte en udløbsdato på grønthøsterbesparelserne.

“Uddannelsesområdet har i tre år kunnet effektivisere på fornuftig vis. Det bliver ikke et krav fra os ved de kommende finanslovsforhandlinger, at gennemførte besparelser skal rulles tilbage. Men vi skal blive enige om, hvornår nok er nok”, fastslår Jens Henrik Thulesen Dahl.