Klassisk musik i Danmark er stadig presset trods millionindsprøjtning

“Vi vil have meget svært ved at klare os, hvis vi i længden bliver ved med at skære ned”.

Sådan lød det i slutningen af august fra Morten Zeuthen, leder af cellolinjen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM), til Magisterbladet.

Han var bekymret for, at nedskæringer på uddannelsen ville føre til, at klassisk musik i Danmark ville blive svækket internationalt i de kommende år.

Den bekymring delte rektor på uddannelsen, Bertel Krarup.

“Vi har et meget stort mål af soloundervisning. Det bliver meget sårbart, når nedskæringer folder sig ud”, lød det fra Bertel Krarup på Akademikerbladet.dk.

Siden 2016 har Det Kongelige Danske Musikkonservatorium skåret 4,16 millioner kroner fra sit budget. 

Det har blandt andet kostet en uges undervisning på hele uddannelsen. Og frem til 2022 skulle skolen skære over 7 millioner kroner yderligere på grund af omprioriteringsbidraget, der pålægger blandt andet landets kulturinstitutioner at skære 2 procent fra deres budget årligt.

Millionindsprøjtning udsætter udfordringerne
Få dage efter Magisterbladets beskrivelse af besparelsernes konsekvenser annoncerede kulturminister Mette Bock (LA) så i et udspil, at landets kunstuddannelser ville blive tilført 40 millioner kroner ekstra frem til 2022.

En håndsrækning til blandt andre den bekymrede rektor, Bertel Krarup, på DKDM, der for en stund kan ånde lettet op.

“Jeg er i meget høj grad glad, fordi det er dejligt at fornemme, at vores bekymring bliver hørt. Og at der er en vilje til at gøre noget godt for kunsten og kulturen”, lød det efterfølgende fra Bertel Krarup.

Blandt andet glæder han sig over, at han nu med al sandsynlighed kan skrinlægge planer om at nedlægge yderligere en uges undervisning på DKDM.

Men. For der er et men.

Tilskuddet på de 40 millioner kroner dækker kun cirka halvdelen af de 80 millioner kroner, landets kunstuddannelser i alt skal spare frem til 2022. Der vil med andre ord stadig være besparelser på eksempelvis DKDM.

“Det er klart, at det på et tidspunkt igen vil tynge og udfordre os betydeligt. Men nu er det lidt længere ude i fremtiden, vi bliver rigtig hårdt presset”, siger han.

Hvis ikke omprioriteringsbidraget stopper, vil Det Kongelige Danske Musikkonservatorium stadig nå et punkt, hvor uddannelsen bliver presset på sit niveau internationalt, mener Bertel Krarup.

“Hvis vi taler ud til 2022, så strammer bæltet hårdt igen. Men lige nu forsøger jeg også at koncentrere mig om den her opmuntrende melding”, siger Bertel Krarup.

Partier vil skrotte omprioriteringsbidraget
Han er ikke den eneste, der synes, at omprioriteringsbidraget på kulturområdet skal droppes. Det har både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet sagt til Magisterbladet.

“Hvis alle skal spare, så skal kulturområdet selvfølgelig også. Men man kan godt gøre det mere klogt. Og grønthøsteren er ikke klog”, har det lydt fra Alex Ahrendtsen, kulturordfører hos DF, der umiddelbart bakker op om udspillet fra regeringen.

Både S og Enhedslisten vil helt droppe nedskæringer på området. De mener, der skal tilføres midler til kulturområdet på længere sigt.

Men at droppe omprioriteringsbidraget er ikke en del af planen i kulturministerens samlede udspil, der i alt vil tilføre hele kulturområdet 400 millioner kroner frem til 2022. I samme periode betyder omprioriteringsbidraget, at kulturinstitutionerne skal skære cirka 320 millioner kroner. En nettogevinst på cirka 80 millioner kroner.

“Vi kunne have valgt at aflyse omprioriteringsbidraget og bare fortsætte, men vi har besluttet at foretage nogle valg, hvor vi styrker udvalgte områder, der trænger til det”, har kulturministeren sagt til Politiken.

På Det Kongelige Danske Musikkonservatorium håber Bertel Krarup, at det sidste ord ikke er sagt på området.

 “Hvem ved, der kan ske meget på fire år”.