Kicket, når det lykkes, er det fedeste

Niels Kristian Kjærgård Madsen synes ganske enkelt, at det er enormt interessant at forske. Derfor har han valgt at gå i gang med en forskeruddannelse på Institut for Kemi på Aarhus Universitet. 

”Jeg skrev bachelorprojekt hos den samme vejleder, som jeg har nu, og blev udfordret på mange fronter. Både fagligt og i forhold til den – nogle gange skræmmende – frihed, der ligger i forskningen”, siger Niels Kristian Kjærgård Madsen, som er cand.scient. i kemi.

Han fortæller, at det er op til en selv at få ideer, og få dem gennemført, og det kan både være spændene og virke lidt afskrækkende, når man er en ung BA-studerende.

Niels Kristian Kjærgård Madsen fik tilbudt at begynde på ph.d.-uddannelsen lige efter, at han havde afleveret sin bacheloropgave. Det betyder at hans kandidatuddannelse og ph.d.-uddannelse er slået sammen, og han skal aflevere sin ph.d.-afhandling i 2020.

Han laver grundforskning i teoretisk kemi og udvikler computermodeller, der beskriver molekyler.

”Det er ikke sådan lige at forklare, hvad grundforskning kan bruges til. Men vi udvikler metoder, som fx bliver brugt i medicinalindustrien til at lave beregninger, så man på forhånd ved, om bestemte molekyler har potentiale til at forske videre i”, siger Niels Kristian Kjærgård Madsen, som fortæller, at han i tilgift får masser af viden om matematik og programmering. Nyttige kompetencer, som kan bruges i mange sammenhænge.

”Jeg får masser af plads til at arbejde med det, jeg har lyst til, og min vejleder er altid åben over for nye ideer”, siger Niels Kristian Kjærgård Madsen, der også underviser kemistuderende som en del af uddannelsen.

”Det er enormt berigende at udveksle min viden med de studerende, og jeg kan virkelig godt lide at undervise”.

Han fortæller, at man som forsker ofte kan komme til at arbejde rigtig meget. Både fordi forskning er et konkurrencepræget felt, og fordi man som regel brænder så meget for sit forskningsområde, at det kan være svært at sætte grænser for sin arbejdstid.

”Personligt synes jeg dog, at det går godt med at se forskningen som et arbejde med et fast antal timer om ugen, som svarer nogenlunde til et almindeligt fuldtidsjob på cirka 37 timer. Det hjælper også, at mine arbejdstider er ret fleksible, og at jeg nemt kan arbejde hjemmefra, når det er nødvendigt, hvilket jeg kan takke min vejleder for”, siger han.

”Men hvis man fokuserer for meget på alt det, man ikke når, men som man gerne ville, kan man hurtigt blive stresset. Det har jeg selv oplevet i korte perioder, men det sker heldigvis sjældent. Min familie er en stor hjælp for mig til at få adskilt arbejdstid og fritid”.

Når han om cirka halvandet år er færdig med sin ph.d., siger han muligvis farvel til universitetet og søger ud i erhvervslivet.

”Jeg kan bruge min uddannelse mange steder, fx i virksomheder som arbejder med beregninger og computersimuleringer. Vestas kunne være et bud. De har et stort computercenter her i Århus, hvor de simulerer vindforhold på hele jorden”, siger han.