Dansk Magisterforening

Det er okay at bo hos mor og far

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Andelen af 19-24-årige, der bor hjemme hos mor og far, er nu oppe på 34,5 pct., men er det også udtryk for umodenhed og dovenskab blandt unge voksne? Overhovedet ikke, siger forskerne.

Fra 2008 til 2018 er antallet af hjemmeboende 19-24-årige vokset med næsten 50.000, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til, at andelen af vokset fra 30,2 til 34,5 pct. 

Og mens antallet af 24-årige i befolkningen er vokset med 26 pct. de sidste ti år, er antallet af 24-årige, der bor hos mor og far, vokset med hele 66 pct.

Men er udviklingen udtryk for, at de unge venter med at blive voksne? Og hvad betyder det for deres relation, når voksne børn og deres forældre bor sammen?

“Vi mangler faktisk solid, forskningsbaseret viden om unges overgange fra hjemmeboende til at være udeboende”, fortæller Jens Christian Nielsen, lektor og ungdomsforsker ved Aarhus Universitet.

Han kæder udviklingen sammen med forandringerne på boligmarkedet det seneste årti. Ifølge en Nordea-undersøgelse er det nu 28 pct. af alle studerende, der får tage over hovedet af deres forældre. Enten ved at de bor hjemme eller i form af forældrekøb. Og det kan have betydning for de unges transition til voksenlivet, mener han.

På samme måde som det spiller ind, at unge i dag uddanner sig længere og senere end de gjorde for et par generationer siden.

“Mange studerende får børn under studierne. Så overgangen mellem ungdomsliv og voksenliv er blevet flydende. Forestillingen om, at man er moden som 18-årig og bliver voksen i starten af 20’erne, får job, bolig og etablerer familie, holder ikke længere”, siger Jens Christian Nielsen.

Men selvom boligmarkedet spiller en rolle, er der næppe kun én årsag til, at flere 19-24-årige bor med deres forældre, mener Kevin Mogensen, ungdomsforsker ved Roskilde Universitet.

“Der er jo forskel på, om man føler sig stavnsbundet, eller om det opleves som meningsfuldt, fordi man sparer op til en jordomrejse eller en bolig. På samme måde spiller social baggrund og familiekultur en rolle. Nogle er bedre end andre til at skabe rammer om et godt liv i samme bolig”, siger han.

Ifølge Kevin Mogensen viser empiriske undersøgelser dog, at unges frigørelse fra deres forældre og udvikling af selvstændighed i høj grad er forbundet med at etablere sig i egen bolig.

Trætte af boomerangbørn
At unge voksne i modsat fald risikerer at blive fastholdt i barnets rolle, tyder en undersøgelse fra London School of Economics (LSE) fra 2015 på. Her har forskere undersøgt den såkaldte “boomerangeffekt”, hvor øgede boligpriser, lave lønninger og øget studiegæld har tvunget tusindvis af dimittender til at flytte hjem til mor og far.

Ifølge undersøgelsen, baseret på 54 interview med forældre og deres 22-24-årige børn, har børnene en tendens til at se situationen i et mere positivt lys end deres forældre.

“Nogle forældre er fortørnede over, at deres børn på den ene side forventer at blive behandlet som voksne, men på den anden side ikke er med til at trække læsset, når det gælder huslige opgaver”, fortalte professor Jane Lewis, forfatter til undersøgelsen i 2015, til LSE’s hjemmeside.

Ja, ifølge Jane Lewis var nogle forældre bange for, at de havde gjort deres hjem “lidt for komfortabelt” for deres børn.

Når en voksende andel af 19-24-årige danskere bor hos deres forældre, skal det imidlertid næppe ses som udtryk for, at flere unge vælger den lette løsning ved at blive hjemme på forældrenes sofa.

Det mener lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet Niels Ulrik Sørensen, der arbejder på et forskningsprojekt, der følger 36 unge og deres forældre i det første år, efter at de unge er flyttet hjemmefra.

Han mener i stedet, at en væsentlig forklaring skal findes i det, som den svenske kultursociolog Mats Trondman har kaldt en demokratisering af relationen mellem forældre og børn.

“Relationen var tidligere præget af afstand. Man befandt sig på helt forskellige arenaer i livet. I dag er idealet tværtimod nærhed. Forældre og børn tager på Roskilde Festival sammen. Måske hører man ikke de samme koncerter, men man taler sammen”.

Tilsvarende er tidligere tiders hier­arkier under opløsning, påpeger Niels Ulrik Sørensen. Var forældrene engang de kloge, som børn skulle spørge til råds, er der i dag mere et ideal om lighed. Man hører hinandens synspunkter, og det er langtfra altid de voksne, der er de klogeste. 

“Så hvor børn og unge i relation til voksne var objekter, der skulle gøre, hvad der blev sagt, er de i dag i højere grad aktivt handlende subjekter”.

Middelklassefænomen
Tidligere tiders modsætningsforhold mellem børn og voksne er med andre ord erstattet af en relation, hvor forældrene i højere grad hjælper børn til at handle. Og det kommer til udtryk på forskellige måder i forskellige samfundslag.

“Nogle af de unge, vi har talt med, er studerende, der bliver hjemme de første studieår. De har måske forældre, der ikke vil have, at de stifter gæld, men ønsker, at de skal koncentrere sig om deres studier. Når vi taler med de unge, synes de ikke, det er helt vildt fedt, samtidig med at det er o.k. Det fungerer, hvis det bliver rammesat ordentligt, men vi taler også om forældre, der har en mulighed for at være noget for deres børn”.

Men er de omsorgsfulde forældre så ikke netop med til at skabe passive, umodne børn? Ikke nødvendigvis, mener Niels Ulrik Sørensen.

“Det er, hvad vi forbinder med curlingforældre, men forældre kan sagtes være meget aktive i deres børns liv, understøtte dem – og samtidig stille krav, der lærer dem at tage vare på sig selv”.

I et socialt og samfundsmæssigt perspektiv er udfordringen snarere de unge, der ikke har forældre, der gør det, mener han.

“Noget af det, der har slået mig, når jeg taler med forældrene, er usikkerheden om fremtiden. Hvem kommer og griber mine børn, hvis alt individualiseres? Velfærdsstaten er der måske ikke i fremtiden, så solidariteten vender man indad i familierne, og man ruster sig sammen. Det ligger også i curlingbegrebet”, siger Niels Ulrik Sørensen. 

}