Pas på de unge, der bliver færre af dem

REDAKTØRENS KOMMENTAR

Christiansborg er ved at dumme sig noget så grusomt. Vores politikere overser tilsyneladende fuldstændigt, at udviklingen vender i 2020, så der bliver meget færre unge frem mod 2040. Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger bliver ungdomsårgangene faktisk 75.000 mindre end i dag.

Fra 2005 til 2016 voksede antallet af unge med 100.000, samtidig med at vi fik en større andel af de unge ind på universiteterne. Men nu, hvor vi står over for et markant fald i antallet af unge fra 2020 – 75.000 færre i 2040 – skruer vi ned for andelen, som går på universitetet, ved at gøre det sværere at komme ind.

Det er, som to uddannelsesforskere konstaterer i dette nummer af Magisterbladet, ikke særlig smart. Det svarer faktisk til at tage en Magnum 45-revolver, lade den og skyde sig i højre fod.

Og det giver slet ikke mening, når politikere og arbejdsgiverne samtidig pusler med planer om at beskære SU og dimittendsats, så tilskyndelsen til at tage en uddannelse bliver mindre. Det svarer til at tage den samme revolver og skyde sig i venstre fod.

Man siger, at Danmarks eneste råstof er uddannelse. Det er ikke blevet mindre sandt, i takt med at olien slipper op. Alligevel falder bevillingerne per studerende på universiteterne. Prisen for en årsstuderende i 2018 er 66.600 kr. mens den i 2010 var 78.000 kr. Men skal vi virkelig blive ved med at spare på vores vigtigste råstof, når vi ved, at vi får færre unge?

Nej, vi skal selvfølgelig fastholde et højt optag og samtidig øge kvaliteten af uddannelsen. Ikke kun på de boglige, men også på de håndværksmæssige uddannelser. Vi bliver hverken klogere eller rigere af at slås om, hvorvidt vi skal have flere håndværkere eller akademikere. Det gør vi til gengæld, hvis vi får de sidste otte procent til at gennemføre en uddannelse. Finansministeriet har konstateret, at der er for mange penge i de offentlige kasser i de kommende år. Hvorfor sløse pengene på skattelettelser og luksusbiler?

Der er sket en besynderlig kortslutning af den offentlige debat. For ti år siden troede vi, at al produktion flyttede til udlandet, og vi glemte at satse på de praktiske håndværksmæssige uddannelser. Det var forkert, men i stedet for at rette op på og satse på de praktiske uddannelser, så begyndte man at tale grimt om akademikere og akademiske uddannelser. Det er tåbeligt og kontraproduktivt, for vi har brug for begge dele. De tørre tal viser, at efterspørgslen efter højtuddannede er eksploderet.

I løbet af 20 år blev antallet af nye kandidater mere end fordoblet fra omkring 8.000 per år i 1996 til knap 20.000 per år i 2015. I samme periode blev den samlede akademikerledighed halveret fra 8 procent i 1996 til 4,1 procent i 2016. Altså dobbelt så mange kandidater og halvt så mange ledige.

Fremtidens tabere bliver de virksomheder og institutioner, som ikke kan tiltrække og fastholde en stadig mindre ungdomsgeneration.

Det er nu, vi skal satse på uddannelserne og de unge frem for at snuppe deres SU og putte pengene i lommen som skattelettelser. Det er nu, vi skal lave planer for, hvordan man får flere unge til at tage en uddannelse i stedet for at skræmme de unge væk. Det er nu, universiteterne skal påtage sig et klart ansvar for studiemiljøet. Unge vil fravælge de universiteter, som ikke har et godt studiemiljø og en resolut indsats mod stress og ensomhed. Det ville være rettidig omhu. Fra om to år bliver der år for år færre unge.