Dansk Magisterforening

Advarsel: Færre unge bør medføre en ny uddannelsespolitik

Farhiya Khalid
Del artikel:

I fremtiden bliver der færre unge i den uddannelsesparate alder. Hvis regeringen fortsætter med at lukke færre ind på uddannelserne, så kan vi stå med et stort samfundsproblem, mener flere uddannelsesforskere.

Efter mange års stigning i antallet af unge vender udviklingen i 2020, og i 2040 vil der således være 75.000 færre i den uddannelsesparate alder. Det viser Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, og det får nu uddannelsesforskere til at råbe vagt i gevær.



De advarer både mod den nuværende kurs, hvor regeringen lukker færre unge ind på uddannelserne, og mod regeringens planer om, at færre skal tage en kandidatuddannelse og i stedet arbejde som bachelorer.

“Hvis man vil fortsætte med dimensioneringer, lukning af uddannelser og samtidig gerne vil sprøjte bachelorer ud på arbejdsmarkedet, så mener jeg, at vi får et samfundsmæssigt problem”, siger Katrin Hjort, der er professor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.

“Vi kan ikke konkurrere med Rumænien”
Katrin Hjort mener, at faldet i antallet af unge, der kan tage en videregående uddannelse, kalder på en gentænkning af prioriteterne på uddannelsesområdet. Vi skal blandt andet spørge os selv, hvad Danmarks konkurrencefordele egentlig er, mener professoren.

“I Danmark kan vi ikke konkurrere på løn, og vi kan ikke konkurrere med lande som fx Kina eller Rumænien. Vi har længe set os selv som kreative, skabende og kritiske. Men det vil ikke fortsætte, hvis man bliver ved med at tænke uddannelse, som man gør i dag”, siger hun.

Ifølge Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose er der tale om en nedgang på cirka ti procent i 2040, og det er en udvikling, der kan betyde, at vi får færre kritiske og kreative tænkere”, mener Katrin Hjort.

“Og det er dårligt for dannelses­idealerne, men det er også dårligt for samfundsøkonomien”, siger professoren.

“Vi kommer til at mangle kritiske hoveder”
Katrin Hjorts kollega, lektoren Johannes Andersen, der ligeledes forsker i uddannelsesvidenskab, men på Aalborg Universitet, deler hendes bekymring.

Han mener, at faldet i antallet af unge kan have konsekvenser for faglighed og muligheder. Og regeringens dimensioneringer og ambitionerne om et bachelorarbejdsmarked kan have negative konsekvenser.

“Vi kommer til at mangle kritiske hoveder i fremtiden. Og når ungdomsårgangen bliver mindre, skal man passe på, at man ikke lukker overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelserne. Det er meget vigtigt”, siger Johannes Andersen.

Ifølge lektoren har de videregående uddannelser fokus på standardiseret produktion af viden og data­resultater.

“Den klassiske kritiske sans er altså i forvejen blevet skubbet lidt i baggrunden. Et fald i ungdommen betyder, at vi må spørge os selv, hvilke studerende, samfundsborgere og arbejdsmarked vi ønsker i fremtiden”, siger professoren.

“Og jo flere der arbejder efter en bacheloruddannelse, jo flere kritiske hoveder vil vi mangle”, siger Johannes Andersen.

En veluddannet befolkning
Danske Universiteters formand, Anders Bjarklev, ser også en potentiel risiko i den faldende udvikling i ungdomsårgangen. En udvikling, han mener bør give anledning til overvejelser.

“Jeg vil give uddannelsesforskerne helt ret. Jeg synes ikke, det er en god idé at spare på uddannelse, hvad enten der kommer flere eller færre unge til i fremtiden. Med denne udvikling er det måske endnu mere nødvendigt at tilføre ressourcer”, siger Anders Bjarklev, der også er rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Formanden for universiteternes interesseorganisation understreger, at universitetssektoren aldrig har været begejstret for dimensioneringer – i hvert fald ikke fra centralt hold.

“Det bør foregå på det enkelte universitet i tæt dialog med de arbejdsgivere, som vores kandidater skal ansættes hos”, siger Anders Bjarklev.

“Jeg har aldrig troet, at løsningerne på vores udfordringer var at sige, at vi skal have færre mennesker på universiteterne. Jeg tror, vi har brug for en så veluddannet befolkning som overhovedet muligt. Og her spiller universiteterne en meget stor rolle”, siger han.

Fleksible universitetsuddannelser
Uddannelses- og forskningsordfører Mads Fuglede (V) er dog ikke enig i præmissen. Ordføreren forklarer i en mail, at det ikke er Venstres holdning, at færre studerende skal tage en kandidatuddannelse.

“Slet ikke. Vi mener derimod, at det skal være meget mere fleksibelt at tage en universitetsuddannelse, end det er tilfældet i dag”, skriver Mads Fuglede.

“Derfor har Tommy Ahlers (uddannelses- og forskningsministeren, red.) foreslået at bløde retskravet op, så studerende har førsteret til en kandidatuddannelse, i op til tre år efter at de har afsluttet en bacheloruddannelse”, skriver han.

To uddannelsesforskere mener, at vi risikerer at mangle kritiske hoveder i fremtiden, hvis man – på trods af den demografiske udvikling – fortsætter med at dimensionere på de videregående uddannelser og tilgodeser et bachelorarbejdsmarked. Hvad mener du om det?

“For at vi fortsat har unge mennesker, der kan tænkte kreativt og stille kritiske spørgsmål, er det essentielt, at vi får større vekselvirkning mellem det, der sker ude i erhvervslivet, og det, der sker på uddannelserne. Uddannelse skal være noget, vi danskere er i gang med hele livet”, skriver uddannelses- og forskningsordføreren.   

}